http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50173804:jan-tr%C3%B8jborg-d%C3%B8d-af-hjertetilf%C3%A6lde.html
Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Horsens, socialdemokraten Jan Trøjborg, er pludselig død, 56 år gammel. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
"Vi har mistet en fantastisk dygtig og stærk borgmester, som elskede vores kommune og som arbejdede utrolig hårdt for borgernes bedste," udtaler Peter Sørensen, som er 2. viceborgmester i Horsens Kommune.
Trøjborg døde af et hjertetilfælde under et motionscykelløb i anledning af Giro d'Italiastarten i Horsens, som løber af stabelen mandag.
Horsens Folkeblad skriver, at borgmesteren modtog hurtigt lægelig behandling og efterfølgende blev fløjet med helikopter til Hjertemedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde.