SOL Opskrifter
Flødeoste med forskellige smagsstoffer
Ost- Lav din egen flødeost. Det smager med garanti meget bedre end de købte. Det er nemt og hurtigt at lave flødeost selv, og så kan de holde ca. 1 uge i køleskab. Personligt laver jeg ofte selv flødeost, især i sommerhalvåret, hvor jeg har direkte adgang til krydderurter i min have.
-
Flødeost:
0,5 liter tykmælk
0,25 liter cremefraiche
evt. lidt piskefløde
Forskellige smagsstoffer man kan tilsætte osten.
Urter:
frisk basilikum
merian
bredbladet persille
purløg
hvidløg
Krydderier:
kommmen
stødt blandet peber
salt
Nødder:
valnød
hasselnød
Frugt:
ananas
appelsin
-
1. Bland mælkeprodukterne i en gryde og varm langsomt op til under
kogepunktet og tag gryden af varmen. Bred et rent viskestykke ud over en
skål og sæt klemmer i rundt i kanten af skålen for at holde viskestykket
fast. Hæld de varme mælkeprodukter op i viskestykket. Stil skålen i
køleskab og lad 'vallen' løbe fra osten i ca. 8 timer.
2. Nu skal der tilsættes smagsstoffer. Vælg fra listen. Her er nogle forslag til sammensætninger.
a. krydderost; basilikum, merian, evt. lidt persille, salt og peber. b. purløgsost; purløg, salt og peber. c. kommensost; kommen, salt og peber. d. hvidløgsost; 1 fed presset hvidløg, salt og peber. e. hvidløg og krydderurter; 1 fed hvidløg, persille, basilikum, purløg, merian. f. nøddeost; grofthakkede valnødder eller hasselnødder, salt og peber g. ananasost; hakkede ananasstykker fra dåse h. appelsinost; appelsinstykker
| Søren Frimann Trads (trads@mail1.stofanet.dk) | |
| Printervenlig version | 17 jun 1998 |
Salater
Find inspiration til lækre, sprøde og farverige salater
Se salater
Bagværk
Spis brød til! Er der noget som nybagt brød og kage?
Se bagværk
Frugter
Husker du at spise frugt og grøntsager - hver dag?
Se frugter
Desserter
Lidt lækkert til ganen - find opskrifter på søde sager lige her
Se desserter