Økonomisk støtte?

Økonomisk støtte? Suedegirl
Hejsa!
jeg har altid drømt om et år i udlandet, men det evige og altid irriterende problem er jo-pengene! Det er jo nogenlunde de samme priser man ramler ind i, i de forskellige firmaer. En tur til USA koster gennemsnitligt 50.000, hvor imod Australien (hvor jeg helst vil til) faktisk nogle steder koster mindre!
Men det er stadigvæk sindssygt dyrt! Jeg ved godt, at man kan søge legater, og en hel masse andet, og det der med at høre kommunen om støtte hjælper heller ikke, for det har jeg allerede tjekket ud.
Er der nogle der eventuelt har nogle gode råd om støtte, og eventuelt selv har fået det og kan fortælle hvor meget?
Hvor kan man "let" få støtte?
PS: det er egentlig meget vigtigt det her, for mine forældre vil ikke betale en klink...
F*ck forældre...

Økonomi Stine
Hej

Som udgangspunkt skal du arbejde. Det kan godt være at det er en sur citron at arbejde på fuldtid-men det er det værd når man sidder med alle pengene.
I hele den næste tid skal du kun lægge penge ud til ting der er livsnødvendige, ikke noget med en masse sjov og spas og luksus. Hvis du virkelig gerne vil være i udlandet i et år, så må man ofre noget for det.
Der findes nogle legater nogle steder, men det er oftest for folk der vil studere i udlandet.
Gå på biblioteket og lån "Rejsebogen 2003", der står en masse om dette!
Jeg vil ikke råde nogen til at tage lån nogle steder - det er alt for besværligt og DYRT i længden, tro mig!
Hvad med en evt. børneopsparing. Hvad skal den bruges til, hvis du har nogen?
Er der slet ingen penge til rådighed her og nu, må du bare arbejde ½ år, og så rejse ½ år i stedet for 1.
Men: Held og Lykke.


Penge.penge.penge bianca
money makes the world go around.. som man synger.

Det bedste råd jeg kan give dig er at smøge ærmerne op og tag et så vellønnet job så muligt i ca 1 år, så kan du sagtens have sparet det op; men det er måske for hårdt, det er nemmere bare at kræve!!!, men hvis du virkelig vil det så.. KAN DU OGSÅ

Hilsen
Bianca

Au-pair Anonym
Du skriver ikke hvor gammel du er, men det er faktisk også lige meget. Jeg ville også selv meget gerne til udlandet og var død træt af at studere. Så jeg blev au-pair i Spanien. Det er en god måde hvorpå man kan opleve og integrere sig i en fremmed kultur og et fremmed land. Hvis det er for at du gerne vil læse i udlandet, er det jo muligt at forhandle sig frem til noget sideløbende uddannelse med sin au-pair familie.
Jeg synes i hvert fald at du skal tage afsted på den ene eller anden måde. For mig har mit første ophold i Spanien haft afgørende betydning for mit fremtidige liv. Da jeg vendte hjem fra et år i udlandet, var jeg langt mere afklaret med mig selv om hvad jeg ville. I øvrigt startede jeg med at læse spansk på universitetet og efter endt uddannelse har jeg været af sted igen. Lige nu er jeg hjemme i Danmark, men håber på at tage af sted min. et år mere til august.