Afkrydsningsliste...nej tak!

Afkrydsningsliste...nej tak! Anonym
Vi lever i en verden hvor vi bombarderes fra alle sider af mediernes holdninger til alt fra, hvordan vi skal se ud til hvilket mærke sodavand vi bør købe... Er det derfor ikke også uundgåeligt, at vi efter en tid i denne "verden" bliver bare en smule påvirket af idealiseringen af skønhedsidealerne og livstilsvanerne?
Vi har nok desværre pga. det 21-århundredes idealisering af menneskekroppen fået en vis forventning til udseendet. Det lader til, at skønhed pludselig ikke en individuel smagssag længere, men styret af en afkrydsningsliste fra et mode og livstilsmagasin.
Kærligheden er måske også kommet for tur,hvad angår denne afkrydsningsliste...
Det er en naturlighed, at vi som mennesker har visse krav og forventninger til vores partner i et forhold, men er disse krav og forventninger ikke steget kraftigt i takt med vores udvikling af idealbilledet?
Medierne har pludselig en vigtig stemme i hvordan vores parforhold skal se ud. For at man kan kalde det et "RIGTIG" forhold,skal man igennem et vis antal krydser på en liste, for at opnå det perfekte og det ideelle...
Mit spørgsmål til jer er derfor...har vi for høje forventninger til kærligheden, og opgiver vi for hurtigt vores parforhold? Kan det være rigtigt at ugens horoskob eller diverse tests i kvinde-og mandemagasiner skal afgøre vores kærlighedsliv?
Jeg siger nej tak...hvad med jer?

Tror jeg mig
"Mit spørgsmål til jer er derfor...har vi for høje forventninger til kærligheden, og opgiver vi for hurtigt vores parforhold?"

Det vil jeg i hvert fald mene min x hun har, der skal alt være godt hele tiden, og efter hendes mening helst. Selv har jeg en større tolerance på det emne, og man må tage det sure med det søde.
Jeg tror du har ret i, vores forventninger generelt er højere end før hen. Det kan skyldes mange ting, men ja primært medierne, film, blade, musik etc.

Hvad med forældrene? Anonym
Interessant indlæg. Jeg mener, at medierne HAR en indflydelse på vores generations opfattelse af mange ting, især udseendet, men også kærligheden og "det ideelle liv".
Jeg er dog selv af den overbevisning, at vores forældre har en større indflydelse, da de har været vores rolleforældre for parforhold og hvordan sådan noget gøres, inklusiv hvordan problemer tackles.
Jeg er blot i tvivl om, om vi direkte vil adoptere vores forældre-genarations tendens til skilsmisse og skiftende forhold/familier, eller om vi netop ved at være opmærksomme på de mønstre kan BRYDE dem og gå en anden vej?
Men det er nu nok meget individuelt, hvor meget man ORKER kæmpe, hvor stærk man er og hvor meget der er at kæmpe for i det individuelle forhold.

Men nej tak til afkrydsning, og ja tak til individualiteten!

Mathilde