Afnormalisering af rygerne

Afnormalisering af rygerne dary
http://www.dary.dk

Afnormalisering af rygerne.
Som ryger har du sikkert undret dig over noget af det der sker omkring din tobak og dine cigaretter. For at forstå hvad der sker, er det nødvendigt at undersøge de underliggende psykologiske mekanismer.

Du må forstå at det der er i gang er en stor kampagne der skal gøre rygere unormale og rygning unormalt. Når man anskuer hvad der sker ud fra det synspunkt, er der mangt og meget der pludseligt bliver forståeligt.

Advarselsmærkaterne.
Tror du på at der er nogen der bliver 'skræmt' fra at ryge på grund af advarselsmærkaterne på cigaret- og tobakspakker? Et eller andet sted har de fleste rygere en intuitiv forståelse for at der er visse ikke-trivielle risici ved at ryge. Så de har gjort op med sig selv at de er villige til at bære risikoen. Det kan nogle advarselsmærkater ikke lave om på.

På denne enkle måde kan man udlede at formålet med advarselsmærkaterne må være noget andet end at 'advare'.

Advarselsmærkaterne er skrevet med meget stor skrift, og kan læses på lang afstand. De virkelige modtagere af budskaberne på cigaretpakkerne er ikke rygerne, helt bogstaveligt – ikke-rygerne. Det er alle dem der omgås rygerne der skal læse advarslerne. De skal få øje på dem. De skal undre sig over at disse rygere ikke holder op med at bruge tobak, når det er så farligt. Det skal få ikke-rygerne til at synes at rygerne er mærkelige – at de er unormale.

Reklameforbud.
Det har siden 2002 været forbudt at reklamere for tobaksprodukter i Danmark. Påskuddet er at det skal bevirke at færre mennesker begynder at ryge.

Tror du på at nogen begynder at ryge tobak eller cigaretter på grund af en cigaretreklame i en avis eller et blad? Nej, vel? Det må være et meget lille antal mennesker der tillægger sig en tobaksvane på grund af nogle reklamer. Så det er en foregivelse at forbud imod cigaretreklamer er til for at beskytte ikke rygere imod at begynde at ryge. Vi må grave lidt dybere for at forstå det virkelige formål med forbuddet.

Hvordan kan det så være at tobaksfabrikanter overhovedet laver reklamer? Det er der to grunde til.

Den første er at der er stærk konkurrence på tobaksprodukter. En reklame er med til at fastholde markedsandele og til at introducere nye mærker. Så langt, så godt.

Den anden grund er meget dybereliggende, rent psykologisk. Nogle af de vigtigste modtagere af budskaber i tobaksreklamer er dem der ikke ryger. Når ikke-rygere ser en tobaksreklame bliver de mindet om at tobak er et produkt, lige som alle andre. Det er et produkt på linje med alle mulige andre produkter som de ser reklamer for, og som de for en stor dels vedkommende ikke selv anvender. Ergo vil ikke-rygere opfatte tobak som et normalt produkt, og rygere som normale. Det er med til at beskytte rygerne imod overgreb fra ikke-rygerne. Tobaksreklamerne er således forretningspropaganda som tobaksfabrikanter bruger til at forsvare rygere.

Forbuddet imod tobaksreklamer tjener altså primært det formål at man ikke skal betragte tobak som et normalt produkt. Det skal få ikke rygerne til at synes at rygerne er unormale.

Passiv rygning.
Et af de mest nedrige foregivelser anti rygerne er kommet på, er påstanden om at man kan blive slået ihjel af lugten af andre menneskers tobaksrøg. Her skal vi ikke komme ind på hvordan man kan fabrikere 'videnskab' der 'beviser' at 'rygere slår ikke rygere ihjel'. Her nøjes vi blot med at konstatere at denne 'videnskab' er baseret på statistikker. Og med statistikker kan man 'bevise' næsten hvad det skal være.

Begrebet passiv rygning tjener det formål at dæmonisere rygere. Man vil bruge passiv rygning til at forbyde rygning på steder som man definerer som 'det offentlige rum'. Udover at udstille rygere som massemordere, tjener dette forbud endnu et psykologisk formål.

Konsekvensen af et rygeforbud i såkaldte 'lukkede offentlige rum' er at rygerne vil bevæge sig udenfor for at ryge. Her vil de samles udenfor værtshuse, restauranter og diskoteker i små grupper. De vil være udenfor, som foreskrevet af loven, og virke meget sårbare. Her kan alle de der ikke bruger tobak så betragte rygerne. Når de står udenfor, på gader og stræder, vil det være meget nemt at udstille rygerne som unormale.

Andre forbud.
Der er mange andre, lignende forbud og reguleringer som er på vej. Jeg kan nævne indførelse af 'brandsikre' cigaretter, og 'børnesikre' engangslightere. Alle disse forbud og reguleringer foregives at være til for at beskytte ikke-rygerne mod rygerne. Men det er en falsk foregivelse. Alle disse nidkære forordninger tjener kun et formål - at optrappe heksejagten på rygere, ved at udstille dem som unormale og farlige.

Tænk over det, næste gang du hører om endnu en regulering eller et forbud der har noget med tobak at gøre. Anti ryge kampagnen er en snedigt tilrettelagt psykologisk kampagne, der hviler på de mørkeste dele af menneskets natur. Den er meget mere svinagtig end du umiddelbart forestiller dig.

Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud Den hellige
at alle der ønsker at færdes i det offentlige rum, 1.skal kunne fremvise en uplettet sundhedsattest, opdateres 1 gang/kvartalet 2.får udstedt en attest for kondital 1 gang/ugen 3.ikke anvender parfume. Kan man ikke fremvise tilfredsstillende attester, skal man udelukkes fra at kunne færdes i det offentlige rum.

Vi er godt på vej Guri
Jamen, det går da i den retning! Sundheds Politiet øver sig på rygerne, og som indlederen siger, er de fabelagtigt dygtige - se blot hvor mange, der falder for propagandaen. De vil bruge samme taktik på de fede, på alkohol-nydere, og folk, der ikke gider motionere. De vil tvinge os til sundhed, men sundhed findes ikke i dag, for der er læssevis af kemikalier og andre ulækre ting i al den mad, vi spiser (også frugt og grøntsager)og i al den luft, vi indånder. So who is kidding who?

Du har ret Guri lea-bo
Og det er derfor at vi bare skal lade slå til, ikke??? og bare lade folk gøre som de vil, for vi kan jo altid bruge undskyldningen: der er jo så meget der er farligt og livet er farligt at leve.
Tænk engang på konsekvenserne af den indstilling til livet.........

Et nyt enevælde er på vej Guri
Åh, så du er medlem af den brigade, som ikke vil lade befolkningen gøre som de vil indenfor lovens rammer. Det vil sikkert være et populært synspunkt! Så ja, jeg har ret i min fremtidsprognose.

Vi skal være her allesammen Øboen
rygere såsom antirygere og det kan vi sagtens - hvis vi tager hensyn, der findes mennesker som ikke gør det, rygere såsom ikke rygere - mon ikke det er de samme typer som i det hele taget kun tænker på sig selv. I vores fam. og omgangskreds fungerer det så godt og har gjort i mange år rygerene går enten i rygerum el. en tur ud der bliver aldrig set skævt det er bare normen. Grunden til at jeg i det hele taget beskæftiger mig med denne debat er at jeg ikke kan fatte hvorfor man nedgør en bestemt gruppe (a.sociale-uintilligente- o.s.v) og ukritisk tager mediernes dommedagsprofetier til sig - det er jo ikke sandt de rygere vi omgåes er i gode stillinger og tager hensyn til deres medmennesker.

Der er forskel Archie
Ikke-rygere og aldrig-rygere er fornuftige mennesker, og de fleste af dem omgås rygere på en måde, der tilgodeser begge parter, og vice-versa. Men anti-rygerne er de frelste og selvforherligende fanatikere, som tror fuldt og fast på anti-ryge-propagandaen, og er besat af en overvældende lyst til at forsøge at presse rygerne til at holde op med at ryge. Dette er selvfølgelig en personlig beslutning, som andre overhovedet ikke bør blande sig i.

Du glemte lige at skrive, lea-bo
at man bliver paranoid af at ryge. Dit indlæg er det bedste bevis. Damn du må ha' det hårdt, så forfulgt som du føler dig.........
Sikke en gang ævl..

Er det din undskyldning? Anonym
Fordi der findes forurening i luften du ikke har indflydelse på, eller landmanden bruger kemikalier i fremstillingen af mel, så behøver du ikke tage ansvar for din egen sundhed?

Interessant!

Rygerne har en eller anden fiks ide om, at når der kører biler på gaden, så kan man lige så godt spise usundt, ryge og drikke og desuden helt undlade motion.

Hvordan er det lige det hænger sammen? Hvordan er det lige, at dit manglende ansvar for din egen sundhed, skal pålægges forurening du ikke har umiddelbar indflydelse på?

Har du tænkt over, at du ved dit valg af dagligvarer har temmelig stor indflydelse på hvad og hvordan landmanden producerer?

Eller dit valg af bil?

Eller dit valg af møbler?

Eller dit valg af energibesparende foranstaltninger?

Hver gang du hiver en mønt op af lommen, og køber et eller andet, har du ansvar for produktionen. Og hver gang du vælger en usund livsstil, er det dit ansvar og dit alene!