Aidsramte...!

Aidsramte...! Anonym
Man hører så meget om Irak og nu er der 100 mere døde osv.... Ja det er jo sørgeligt... Men så tænk på aids...! Jeg har lige hørt i tv`et at hver 14 sek. bliver der et barn forældreløst pga aids... Er det ikke forfærdelig...? Kunne godt tænke mig, at der blev sat mere fokus på det... Hvad er jeres mening..? Bør vi allesammen ikke hver især yde en indsats eller i hvert fald nogle penge på at hjælpe de stakkels mennesker rundt omkring i Verden med aids og de forældreløse børn der har mistet deres forældre....?

Bør eller kan? Diadectes
Jeg bryder mig ikke om at få presset over hovedet, hvad man "burde" gøre. Det er ikke henvendt til dig personligt, for du skriver pænt og høfligt. Det, jeg er modstander af, er denne selvretfærdige holdning, nogle mennesker lægger for dagen, fordi de støtter en eller anden organisation.

Jeg mener, det må være helt op til folk selv, hvad de ønsker at støtte med. Vi har hver især vore grunde til at hjælpe de steder, vi fokuserer mest på. Det er et spørgsmål om overskud.

Personligt mener jeg, at alle mennesker "bør" tage et førstehjælpskursus. Det mener jeg, fordi det er noget, der helt konkret kunne rede liv. Jeg mener det også, fordi min samlever er redder og fordi jeg selv underviser i førstehjælp ( gratis, det er ikke af økonomiske årsager ). Men jeg kan ikke få folk til at tage et førstehjælpskursus vha. skyldfølelse. Det vil sige, det kunne jeg godt, men det er ikke fair.

Hvorfor aids? Hvorfor ikke kræft, sclerose (undskyld stavefejl), alzheimer, sukkersyge, eller den der sygdom, hvor børn bliver meget gamle meget hurtigt, som jeg har glemt navnet på?

Eller hvorfor ikke give blod? Det koster jo ikke noget. Eller hvad med at donere dine organer efter døden, hvad skal man da bruge dem til? Eller bare udfyld det skide donor-kort, så familien ikke skal tage beslutningen...

Der er mange ting, man "burde" gøre, men mest af alt bør man kun gøre det, man føler for!

enig narresutten
I meget af hvad du skriver - men ingen har overskud til at kaste sig ud i at løse alle de problemer, som du remser op.

Man er derfor nødt til at vælge, og for at gøre det må man prioritere.

Antal dødsfald på verdensplan, bør være en godkendt skala at prioritere ud fra !!!

Det er det, jeg mener. Diadectes
Der er nemlig ingen, der har overskud til det hele. Derfor mener jeg også, at det er forkert at sige, at man "bør" støtte den og den organisation. Jeg vil ikke mene, at man skal vurdere det udfra antal af dødsfald på verdensplan. For hvad så med de få, som har svære lidelser?

Man bør gøre det, der hvor man selv har mest lyst til at bidrage. En del af min familie er døde af kræft på den ene eller den anden måde. Min svigermor har haft brystcancer, men er heldigvis ovenpå igen. Hun har indtil videre mistet 2 veninder til kræft, og har selv haft stor glæde af kræftens bekæmpelse som organisation. Jeg vil foretrække at støtte kræftens bekæmpelse, frem for så mange andre organisationer. Ikke fordi antallet af ofre for denne sygdom er så stort, men fordi jeg har det tæt ind på kroppen.

Og sådan tillader jeg mig at vælge. Helt uden dårlig samvittighed endda!

Har valgt narresutten
Som dig, af de samme årsager.

Hvem kender ikke nogen der er døde af kræft ????