Aktivering og sygedagpenge

Aktivering og sygedagpenge Kone til syg
Hejsa.

Der er noget jeg ikke forstår.

Min mand var udsat for en trafikulykke i april måned.
Han lå efterfølgende i kome i 2 uger, heraf 8 dage i respirator.
Han brækkede 4 ribben samt den ene hånd. Han er blevet opereret i hånden 3 gange siden og har bl.a. fået sat nye skruer ind.
Han er stadig sygemeldt og blev derfor fyret fra sit job for en måned siden, men skal først stoppe midt i december da han har 5 måneders opsigelse.
Han har fuld løn under sygdom, men hans firma får refunderet en del af hans løn fra kommunen, derfor falder han ind under lovgivningen om sygedagpenge.

Han er nu blevet sendt på kursus af kommunen og har på dette kursus fået at vide at han skal i 4 ugers praktik i en virksomhed.

Hvordan hænger det sammen? Han er jo stadig ansat i sit nuværende job og lægen regner med at raskmelde ham om 2-3 uger.
Derefter skal han holde sin ferie og så tilbage på jobbet, med mindre han fritstilles som han er blevet stillet i udsigt.
Men selvom han fritstilles får han stadig hele sin løn fra firmaet og de får ikke længere refunderet noget fra kommunen.

Hvordan kan kommunen sende ham på et aktiveringskursus og i praktik når han er ansat i en virksomhed?
Jeg kan forstå det hvis det sker efter at hans opsigelsesperiode er udløbet og han stadig er sygemeldt.

Ydermere er han berettiget til almindelige dagpenge når han stopper på jobbet og her derfor intet med kommunen at gøre når han raskmeldes om 2-3 uger.

Nogle gange forstår jeg altså ikke systemet.

Der er en mandlig deltager på 58 år på det samme kursus. Han har været gennem 2 beypass operationer og nu vil kommunen sende ham i arbejdsprøvning som astfaltarbejder!

Hvor er vi henne.....

Hilsen en forvirret kone

Fagforening anne
Hej!
I skal da henvende jer til din mands fagforening. Hvad har vi dem ellers til? De må kunne give jer en ordentlig forklaring på, hvad der sker.

Enig Anonym
Jeg er enig med dig i at der er sket en fejl. Din kommune kan da ikke sende din mand ud i aktivering når han er sygemeldt og når han er berettet til understøttelse efter raskmelding så har kommunen slet ikke noget at blande sig i der, så kontakt fagforeningen / a-kassen og snak med dem da jeg mener der er sket en fejl så den kan blive rettet.
Håber din mand bliver helt rask igen.

Totalt hen i vejret ! Anonym
Det lyder som om der er nogle i kommunen, som enten har lavet en fejl,- eller slavisk følger nogle bestemte papirer/regler,- som desværre ikke altid er til gavn for den sygemeldte - mærkeligt nok !

Hvis jeg var dig ville jeg helt klart gå til fagforeningen,- eller måske endnu bedre,- gå højere op i kommunen - der er jo noget helt rivende galt !!

Held og lykke ...

Til "Kone til syg" En uforstående...
Hej "Kone til syg"
Jeg er dybt rystet og oprørt over dit indlæg på denne side. -og jeg skal lige sige, at dette indlæg er med forbehold for andre "omstændigheder" du ikke har anført.

For det første går jeg ud fra, at din mand er blevet fyret ud fra "120-dages reglen". Den regel er ikke en "regel" mere, og er kun gældende såfremt han er ansat under funktionærloven, og /eller specifikt har fået oplyst og har accepteret at den regel er gældende.
For det andet er jeg rystet over, at en arbejdsgiver fyrer en medarbejder der har været ude for en ulykke.
Arbejdsgiver får de sygedagpenge som din mand ellers ville være berettiget til, og udgør derfor ikke så stor en "belastning" for firmaets økonomi som ellers. -der må være et skred et sted vedrørende "den hele medarbejder".
For det tredje; idet din mand stadig er sygemeldt, kan jeg ikke forstå at kommunen har sendt ham på kursus, og forstår endnu mindre, at han skal i praktik.
Så længe han "får en lønseddel" (er ansat) har kommunen ikke noget at gøre i den sammenhæng. Kurser og praktik bliver først aktuelt på det tidspunkt, hvor han ikke længere har et ansættelsesforhold, (fritstilling er stadig et "ansættelsesforhold").
Jeg synes du skal alliere dig med jeres læge, og spørge kommunen hvor rimeligheden er! - og gerne få dem til at henvise til hvilke love og paragraffer de har brugt.
Det SKAL de kunne!!!

venlig hilsen
En MEGET oprørt