Altid nr. 2

Altid nr. 2 cyrus
Jeg aner ikke hvad der er i vejen. Men jeg ved at der er noget forkert i hovedet på mig. Jeg har aldrig langt mærke til det før jeg fik en kæreste. Efter jeg fik hende har der været problemer med mine to venner. vis jeg ikke var sammen med dem i bare en weekend var det som om at de hade fået meget mere venskab fordi at det nu kun var dem der røg hash og at jeg ikke ville være med til ryge mere. Men jeg gjorde det alligvel en gang imellem af en slags plegt som jeg kunne være lidt mere med igen. men det gjorde det kun værre. Den ene af mine venner fandt ud af at jeg var nem at komme ind på når jeg hade røget. Og jeg synes det virkelig var ondsindet af ham. Det var som om at jeg skulle vide at jeg var lavere end ham og at den tredje ven nu var meget tættere på ham end jeg var. Det skal nok opleves før man forstår det. Min kæreste siger at sådan gør rigtige venner ikke. Men de er de eneste jeg har. Vi har simpelthen oplevet alt sammen.
Engang kom jeg ned til min kæreste hvor hendes lillsøster holdte fødselsdag. Og da jeg satte mig ved bordet var jeg lige ved at bryde sammen i gråd og jeg vidste ikke hvorfor. Men jeg bed det i mig. Så om aftnen sagde min kæreste at jeg skulle komme ovenpå. så jeg gik med. og da døren blet lukket og hun spurte hvad der var i vejen brød jeg sammen. Jeg hade ikke græt i over 10 år. på det tidspungt var jeg 18 år. Jeg trode at det ville hjælpe men nej. Jeg har sevlmords tanker men vil ikke fuldføre det fordi at jeg ikke vil sætte nogen sorg over mig. Jeg føler mig meget tit alene selvom jeg er omgivet af mange mennesker.
Jeg fortryder at jeg har gjort dette: Jeg lader som om at jeg har voldsomme marerit når jeg sover sammen med min kæreste. Jeg ved ikke hvorfor. Men når hun så tror at hun har vækket mig holder hun om mig og så føler jeg mig for første gang i mit liv virklig tryg. Jeg synes det er yngkeligt og ved ikke hvad jeg skal gøre.

tom Jeg tror?
Hejsa med dig cyrus

For mig at se så lyder det næsten som begyndelsen af en psykose hvis du ved af det er, jeg har selv haft det af at ryge en helvedes masse hash tildagligt man har svært ved at ryge med andre folk, og følle sig godt tilpas når man gør det og ser verden i et helt andet lys i måske dine kamarater og så kan man føle sig utrolig sårbar og så kommer depressionen bagefter, man føler ikke man er god nok.
Mit råd vil nok være og ta´ op og snak med din læge og vær fuldstændig ærlig over for ham og evt. snakke med en psykiater (sorry stavefejl),
men det skal lige sige er det ikke er til at sige her over nettet men jeg synes virkelig at du skulle prøve at snakke med din læge inden du går helt ind i dig selv...

Ps. Ta´ lige og snak med dine venner, det kan være det ikke er så slemt...

MVH Tom

Altid nr. 2 ??! Gyssepigen
Stort kram til dig. Og så vil jeg lige sige at de såkaldte venner,dem skal du vist ha en lille snak med, for de er da ikk særlig rare. Hvis de havde været rigtige venner ville de med det samme se at du havde svært/dårligt.
Det lyder som en depression. Jeg har selv haft det efter min søns far havde to piger ved siden af mig under min graviditet. Og jeg fandt først ud af det 3 mdr efter jeg havde født. Jeg røg direkte ned i kulkælderen,for han havde sagt til mig at han kun elskede mig,og ikk kunne finde på at være sammen med nogen (det er en lang historie). Men på min fødselsdag fandt jeg ud af det.
Jeg græd hele tiden. Jeg gad ikk lave noget,jeg kunne ikk oversku noget. Selvmord var jeg tæt på,men mine to børn holdte mig oppe. Jegvar lige til rotterne,indtil min mor sagde at jeg skulle gå til lægen. Der fik jeg medicin mod depression. Samtidig med at jeg går til psykolog 1 gang om ugen. Pillerne er jeg stoppet med efter 4 mdr. Og i dag har jeg det super dejligt. Jeg har fundet en rigtig sød fyr,som er en stor hjælp, bla ved at snakke med mig,hvis jeg en dag er lidt trist. Det kan man jo altid gå hen og blive. Men nok om mig,det er jo ikk det det handler om. Detvar blot for at fortælle at der ER lys på den anden side. Det er bare svært at se når man står i situationen. Men kære, gå til lægen og fortæl ham ALT. Og vær 100% ærlig,han har jo tavshedspligt. Han kan hjælpe dig, og gør det gerne. Det der er vigtigst er at DU har det godt. Så gør noget godt fot dig selv ! Det fortjener du.

Varme kram herfra.