Amning

Amning Jasmin
Jeg har en søn på 13 mdr., som jeg stadig ammer 2-3 gange i døgnet. Han spiser med ved alle måltider og spiser stort set det samme som os. Han spiser også pæne portioner, nogle gange mindre end andre, men sådan kan vi vel alle ha' det.
Er det fuldstændig forkert af mig stadig at amme?
Jeg er ved at være træt af mine kolleger og deres: "gud, ammer du stadig, jamen det er han da for stor til!"
Hvad syn's I?
Hvilke erfaringer har I gjort?
Hvornår skal man stoppe??
På forhånd tak for de gode råd

10 års amning Arnaq
Hej

Min lillesøster ammede hos sin mor til vores yngste lillesøster blev født.. dvs hun ammede i 5 år, og vores yngste er først lige holdt op nu da hun er fem år, så min fars kone har ammet i 10 sammenhængende år.

For nogle giver det en tryghed som børnene har brug for, og så synes jeg du skal blive ved så længe I begge nyder det :O) Dit barn har åbenbart brug for den varme og kærlighed, som følger med at amme - osse selvom det til sidst bare er sutteri.

Held og lykke - hvor er du heldig du stadig ammer :O) Min søn holdt pludselig op da han var 7 mdr.. min mælk blev sur af sig selv.

Med venlig hilsen Arnaq

Bliv ved . . . En mor
Fortsæt du bare med at amme, så længe du kan og så længe, I begge nyder det! Lad være med at lytte til alle de "velmente" råd, og vær glad for, at du kan.

Jeg har født 2 børn og har desværre ikke kunnet amme mere end højst 14 dage, og det var trist.

Tak Jasmin
Hej.
Tak for de hurtige svar. :o)
Dejligt at høre, at jeg ikke er helt skør.
Både min søn og jeg nyder det, det er vores hyggestunder. For ellers er han en dreng med krudt i r.... og han sidder ikke stille ret længe ad gangen.
Knuzer Jasmin

hmm cece
Jeg tror at du skalgøre op med dig selv hvornår du syntes at du vil holde op.
Personligt stoppede jeg med min søn da hanvar 13 mdr. da han selv gik over for at hive min bluse op for at få et sut. Så syntes jeg at nu var han for stor til at ligge der
JEg mener at det må være kvinden der mangler ømhed hvis hun føler trang til at amme et barn der går i børnehaven, barnet har bestemt ikke behov for det!!
en anden ting du nok skal være opmærksom på er at der er mange kcal i modermælk og hvis han spiser som i gør, så vil han hurtig kunne gå hen og veje for meget

held og lykke

Mit barn Ole
Min søn på 18 måneder kommmer selv hen til min kone og hiver op i hendes bluse, fordi han vil "patte". Jeg synes efterhånden, at han er ved at være for stor til sådan noget. Han gør det også hvis vi har gæster eller er i byen. Jeg kan godt blive forlegen på min kones vegne. Har sagt det til hende, men hun synes ikke, at det er noget problem. Det resulterer til tider i skænderier om hans "patteri". Så jeg synes du skal stoppe, når dit barn selv bliver bevidst om, at han "patter" - så er han altså blevet for stor.

Afklaret Jasmin
Jeg har fra starten besluttet, at jeg stopper, den dag han begynder at bide eller den dag han, som du selv skriver, hiver op i min bluse for at få mælk.
Tak for inputtet m. kcal, det vil jeg lige være opmærksom på. Han er dog så livlig, at han render meget af det af sig.
Det undrer mig bare (og irriterer mig vel også), at man får misbilligende blikke og kommentarer, bare fordi man ammer sit barn længe. Jeg mener da at have læst/fået at vide, at modermælk er utrolig sund og kan virke sygdoms-forebyggende.

Jeg selv... Moi
...er ældst af 4, og blev ammet til jeg var fire år, da fik mor sin tredie, og så syntes hun det var på tide jeg stoppede, så vidt vides har hverken jeg eller mine søskende taget skade! Det samme gælder forøvrigt min mor

langtidsamning sundt for både mor & barn :o) vintergæk
Hej du,

bliv endelig ved.
MEN - jeg synes det lyder mærkeligt at du vil stoppe hvis han bidder el hiver op i din bluse.
Det gør faktisk alle børn på et eller andet tidspunkt.
Og det kan du stille og roligt lære ham ikke at gøre. Det er synd at gøre ham forkert fordi han beder om mælk på en "usmart" måde.
Straf ham ikke, men hjælp ham til at bede om mælk på en acceptabel måde. Ellers fatter han ikke hvad der gik galt. Og det er ret synd. Så fat mod, og sæt retningslinierne overfor ham. Bestem hvordan amningen skal foregå, så kan i amme videre i ren hygge.

I stedet for at stoppe, kan du gøre:
Bid: Tag ham fra, sig av ligeså højt som det gør ondt. Og sig til ham stille og roligt at det gør ondt på dig. Og det vil du ikke have. Fortsæt ikke den amning. Vent til næste gang han skal ammes.

Hive op i bluse:
Det tager flere gange at lære ham, at DU bestemmer.
Når han gør det, tager du stille hans hånd væk, og siger bare Nej. Det vil jeg ikke ha.
Hvis han bliver ked og hyler kan du trøste ham. Det er ikke forkert at bede om mælk, men han skal have hjælp til at bede om det på en "pæn" måde, som du også finder ok. Vis ham hvordan. F.eks. kan han hive dig i armen og sige mælk?
********************************************************
Mht. at amme lang tid:
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) anbefaler 2 års amning. !!! Det er meget længere end de danske sundhedsmyndigheders anbefaling på under 1 år...

Amning er der forsket i.
For børnene er det godt fordi:
Det giver færre sygedage. Mildere sygdomsforløb. Bedre intelligens. Større tryghed for barnet.

OG den gode nyhed:
For kvinden giver det nedsat risiko for brystkræft OG nedsat livmoderkræft. Samt bedre tilknytning til hendes barn. :o)

Du kan evt. læse i "Forældre og Børn" - et temanr. om langtidsamning. - få dit bibliotek til at finde hæftet frem til dig.
***************************************************

Mht. at amme store børn - jeg ammer 2 børn, den store er fire år (har kun fået "godnatmælk" det seneste år), og på den sidste nedtrapning fordi JEG ikke gider mere nu. Amningen af store/ større børn må i høj grad foregå på moderens præmisser for ikke at blive en belastning.
Den lille er 2 år og vi ammer på livet løs, :o) foruden at spise sin alm. mad. Det er til stor glæde for os begge, og nemt når vi er ude og hun pludselig bliver ked eller tørstig/småsulten.

Dog ammer jeg diskret nu. Hun er så stor, at nogle mennesker bliver stødt. Og det gider jeg ikke at vi skal opleve. Så jeg sætter mig bare lidt diskret. Og ingen babser i fri luft, men en bluse el. tørklæde hen over.
Det har´fungeret fint med den store og nu med den lille.

Amningen kan fortsætte sålænge du trives og barnet trives med det. Der er INGEN sundhedsmæssige grunde til at stoppe (medmindre du indtager medicin el. lign.). Tværtimod giver det på både sundhed og trivsel gladere og nemmere børn.

God fornøjelse :o)

Hard-core ammeren! ;O)

2 ting i dit indlæg vintergæk
HEj

Mht. om du kan lide at dit barn og din kone ammer videre, så er det dybest set et anliggende mellem mor og barn. Sunhedsmæssigt og tryghedsmæssigt taler alt for at de fortsætter så længe DE trives med det. :o)

Den anden ting er: HVoRDAN de ammer.
Der synes jeg fint din kone ku lytte til at det generer dig, at hun ammer så frit offentligt. Hun kan fint ændre på måden. Bla. lære jeres barn, ikke at hive op i blusen for at få mælk, men f.eks. hive hende i armen.

Desuden kan din kone også gøre det diskret, ved at sætte sig lidt væk fra andre, og evt. have et tørklæde til lige at dække lidt med, eller have en bluse der kan dække imens. Når I er sammen og det generer dig, er der jo noget at snakke om ifht. hvordan. Men ikke om hun og barnet skal amme videre :o) - det er mor og barn anliggende.

Kærligst

PS - du må skille tingene ad - vintergæk
ikke overføre dine egne anitpatier til den pige der startede med sit spørgsmål.

At du ikke kan lide at din kone ammer (sådan), har ikke noget med den pige at gøre der skrev sit indlæg.

Hun skal ikke stoppe fordi DU ikke kan lide at nogen ammer længe. Det er ikke et godt råd, men dig der overfører dine antipatier som en "dom" over hende mht. om hun kan amme sit barn længere - og det er ærligt talt hverken et råd, eller et godt råd, men bare hvad DU ikke kan li.
Kærligst igen

Imponeret Jasmin
Hej Vintergæk.

Tak for indlægget og de gode råd. Især afsnittet med WHO er interessant, jeg var slet ikke klar over, at de anbefaler amning så længe. Jeg suser lige på biblioteket i eftermiddag efter "Forældre og børn".

Jeg er imponeret over, at du har kunnet amme så længe, bare jeg også kan det, i hvert fald mindst 2 år.

Du har selvfølgelig ret mht. bidning og hive i bluse, han skal lære, at det er forkert. Det må jeg hellere prøve, før jeg nægter ham mere mælk. Han er dog ikke begyndt endnu, men nu har jeg jo nogle tricks i ærmet :o)

Knuzer Jasmin

trappe ned degn
kan man jo også gøre så det bare er en morgen eller aften tår så slipper man for alt det påstyr det kan give hvis man er i byen eller har gæster.

jeg syntes at.... luskebuks
det bestemmer du helt selv, hvor længe du vil amme dit barn. jeg tror ikke der er en grænse på hvor længe man skal amme.

jeg ammede ikke mit barn så længe, ca. 4 ½ mdr. det ville ikke fungere rigtigt. så jeg stoppede og gik over til flaske. og jeg har hørt mange gange "guud! er det ikke besværligt med flaske??" nej det er det ikke, det er lige så nemt som at amme. man husker flaskerne, ligesom man husker plusletasken.

hvornår man skal stoppe?? det bestemmer du selv. det er dit barn og dine bryster.. så er det lige meget hvad andre tænker.

i dag er mit barn 6 år.

held og lykke med det :)

tak :o) Anonym
- hvor dejligt med en tilbagemelding *S*

Mht. hvorlænge man kan/ vil amme - så er det jo meget individuelt.

Jeg fandt bare ud af at vi sagtens ku amme, også når jeg havde fuldtidsjob. Så ammede vi bare morgen, og "hej igen mor" når jeg hentede mit barn. REt hyggeligt :o)

Og så er det jo også en gave at have et par babser der bare gider det der ;o) For det kan jo være en hård nyser for nogen, desværre.

Go fornøjelse til jer begge
:o)

vintergæk

om vores kulur og natamning vintergæk
(indlægget har jeg skrevet til en anden ammer her - men tænkte at nogen på denne debat måske også kan ha glæde af indlægget?)
***************************************************
Min erfaring er, at små børn har brug for mælk om natten meget længere end vores "civiliserede" kultur ønsker det.

Det er selvfølgelig mest praktisk for en kultur hvor mor gerne skal kunne arbejde fuld tid efter blot 6 mdr., at baby ikke længere må få mælk (="vække" mor om natten).

Men det er altså efter min erfaring med 2 børn ikke babys behov...

Jeg har bare sovet med mine små i sengen, og lært efterhånden at amme "i søvne". Så jeg tænker ikke længere over det - skal heller ikke stå op og afbryde min gode varme sengeputning ;o)

Efter 1-1½ år er det færre gange om natten, måske kun et par gange, enkelte gange kun 1 gang. -men det betyder ikke så meget for baby trives, og jeg sover fint med de små "umærkelige" afbrydelser. Til gengæld har jeg børn, der stort set altid er trygge og i et forrygende godt humør (trods i øvrigt vanskelige vilkår!)
Og de er helt trygge ved mig, ikke bange for at blive afvist på deres mest basale behov for tryghed og nærhed. De skal ikke "præstere" at være selvstændige før de reelt er klar til det.

Tænk lidt over om du evt. kan gøre jeres natamning nemmere for dig?

Det kan også svinge meget. I perioder med utryghed el. vækst, kan natamningen stige i antal gange. Måske for en enkelt nat el. to - eller for en uges tid. Men det falder altid ned på en lavere leje (et par gange pr nat) igen. Og med alderen falder behovet også.

Du må vel egl. vælge om du vil følge vores lands "arbejdskultur" med krav til dig om at være der for arbejdsmarkedet... - eller om du kan/vil følge din babys behov for dig!

Jeg kan lige indskyde, at det er i de første 2-3 leveår, at hele barnets grundlæggende personlige tillid lægges. Og afvisniger/ forholden i de år i MIN tro, kan give et barn, der selv som voksen (ubevidst selvfølgelig) stadig har et udefinerbart "savn" efter noget tryghed/ mad...
Men det er bare min holdning.

Måske du kan bruge det til at vende "problemstillingen" og se det i et lidt andet lys - nemlig ud fra din babys behov, snarere end ud fra vores kulturs forventninger til hvad baby og mor "skal kunne" med så lille bitte et barn som 6 mdr. er!?

Knus til jer!

Kh, vintergæk

amme. Anonym
du skal passe på med at amme hvis din søn har fået tænder, mælken er dårlig for tænderne...
man bliver rådet til at amme til barnet er 8 mdr.
så kan du jo selv bedømme om han er for stor...

anbefalet ammetid..... Test
Det er anbefalet at man ikke ammer mere end 6 måneder.
Du er fuld af giftstoffer der ryger lige over i barnet.
En amme ekspert udtalte for nyligt at her i vesten bør
man holde sig til 4 måneder.

Hvordan føles det at amme? Brystvorter er jo meget følsomme
og en halv-erotisk zone. Får man som ammer en nydelse oven i
handlen...?