Andelslejligheder. NU eller vente?

Andelslejligheder. NU eller vente? Abenemil
Hej. Jeg har lige siddet og snakket med en ven om at købe bolig, han havde fået af vide man skulle vente til at priserne faldt.
Men jeg har lige et spørgsmål som jeg gerne vil have afklaring på.
Hvor meget regner man med at andelsboligerne falder?
Hvorfor falder de i så meget i pris?
Vil dette gøre noget ved lejepriserne i lejelejligheder?
Hvornår kan man igen købe andelslejligheder? Hvilke indikatorer kan man bruge for at finde ud af dette?
Hvad med ejerlejilgheder?

Emil

Vedr. andelsboliger anonym
Det fremstilles ofte som om, at andelsboliger skal prisfastsættes ud fra en tilsvarende ejerbolig, men dette er helt forkert.
Der er mange faktorer som man skal være opmærksom på, fx hvad den månedlige husleje dækker, foreningens samlede gæld og især hvordan denne er finansieret, tilstanden af bygninger, hvordan dækkes tab fra andre beboere mm.
Mange andelsboliger er efter min mening, alt for overvurderet. Ofte kan det bedre betale sig at bo reelt til leje hvis det kun er i få år, og omvendt bedre betale sig at købe ejerbolig hvis man skal blive boende i lang tid.
Men der er ingen tvivl om at der stadig er gode andelsboliger til salg, men det kræver en god vurdering og sund fornuft.

Husk lige... Andelsejer2100
Jeg købte selv min andel på Østerbro for 1,5 år siden. Jeg sad med akkurat samme bekymringer og tanker som dig! Jeg endte med at købe en andelslejlighed på 3 store værelser, 95 m2, til 1.4 mill. med en husleje på 2100 kr. Så det er en af de dyre, men med meget billig husleje.

Allerede der var der begyndende snak om, at priserne ville falde. Det jeg bestemte mig for var, at jeg ikke kan købe bolig ud fra hvordan markedet ligger. Selvfølgelig skal man tænke over det, men jeg havde personlige flyttet 5 somre i træk, og havde bare SÅ meget brug for mit eget sted. Jeg tænkte, at her kommer jeg til at bo de næste 10 år, så på den tid kan priserne nå at stige og falde mange gange. Der e ingen der med sikkerhed kan sige noget om andelsboligernes priser i fremtiden. lige nu falder nogen andelsboliger i pris, mens andre bliver på samme niveau. Om 2 år kan de stige igen, eller falde yderligere, men hvis du ikke har tænkt dig at flyttesnart igen, så spiller det ikke den store rolle. Vil du være boligspekulant, eller have dit eget hjem?