Angst og depression tager livet af mig?hjælp mig please?

Angst og depression tager livet af mig?hjælp mig please? Fyr24
Hej jeg er en ung fyr på 24 fra Kbh jeg var sund og rask med godt arbejde osv. til en dag hvor jeg var på et posthus for at hæve min løn.Denne dag var der utrolige mange mennesker det var jo den første .... men lige pludslige fik jeg det meget dårligt?? ..hjertebanken mine hænder løb i vand ..så jeg skulle bare ud og det kunne ikke gå stærk nok? med tiden blev det være og være, jeg kunne ikke slappe af mere.Jeg blev meget hurtig nervøs og bange, jeg havde det dårligt hele tiden jeg kunne ikke træke vejret og mit hjerte slog meget hurtig, så fik jeg tit synke problemer sved urolighed svimmelhed og mere til.Så jeg blev meget bange trode at jeg var blevet alvoligt syg ? Så jeg opsøgte lægen og fortalte mit problem og han henviste mig til EKG og blodprøver men alt var fint??.. men jeg havde det stædivæk dårligt, så jeg blev ved med at opsøge bla. vagtlæger og andre specialister men uden held.Jeg sage op på arbejdet fordi jeg ikke kunne klare det psykisk mere. Efter flere måneder ca 10 et lille årstid gik jeg ikke ud for et dør mere fordi jeg var bange, der hjemme havde jeg der skid men bedst, jeg var kontstæns bange for at jeg skulle falde om eller dø af hjertestop.Jeg var nervøs for at møde nye mennesker kort sagt jeg havde ikke løst til noget som helst ... Jeg fik det bare dårligt om tanken hvis jeg nu skulle have gæster eller tage på indkøb osv.jeg spekuleret hele tiden hvad fejler jeg og hvorfor mig er det farligt ?osv...Tiden gik og jeg har tabt mig over 15kg. Har fået taget ny blodprøver scerning ny Ekg.alt var vel som altid!! men jeg var stedivæg syg og havde det dårligt?til sidst blev det for meget for mig jeg kunne ikke klare det mere og så prøvede jeg at tage mit liv med piller. Jeg blev indlagt på hvidovrehospital på psykratisk.afd. og fik kort tid efter fik jeg konstanteret Depression og mange Angst-anfald også jeg kom i behandling med antidepresive medisin som efexor remaron og alopam med mere til.Jeg har været indlagt i 9 månder nu men jeg har det ikke bedre enu .Jeg går til psykolog som har hjulpet mig en del men ikke nok til at jeg kan få mit gammel liv. Kan jeg nogen sine blev helt rask igen ?? hvis i har nogen råd til mig som i mener at kan hjælpe mig?!... så vil jeg blive meget glad .. Tak hilsen Fyr24...

Snøft Pige23
Sidder nærmest og tuder!
Det er Mit liv du har skrevet om!
Såen jeg har det!
Tænker tit på og ende det hele, og pillerne ligger klar, men gør det ikk!!!
Men en dag, er jeg ikk stærk nok, til og stoppe mig selv!!!

Men underligt, og høre at en har det som en selv!!! Fuldstændig Mit Liv!!!

Kun det jeg havde at sige!!!

Pige23

Det skal nok gå Fyr24
Hej med dig pige 23 jeg ved af efæring at der er mange som lider af det her underlige psykisk-eller fysisk-sygedom som man ikke kan styre er måske helt forklare med alle de underlige_symptomer som fremhæver angst bla.kan man tænke har jeg en blodprop eller er jeg ved at blive sindsyg !Man får jo ikke rigtig sovet ud man tænker utrålig meget på hvad der sker med en også starter angsten også er man på den igen ....Det næste som sker det er klassisk man ringer til vagtlægen og han kommer gerne ud til en og som de aldtid siger ja det er nok bare strees prøv at slappe af her får du er berolinepille ..Ja vist ! nogen gang at bare en hjælp at for afvide at man er rask og ikke fejler noget alvoligt !!måske kan man enda får sovet godt men dagen efter er man på den igen ???..Hvad skal man gøre høre musik eller se tv for at tænke på nogen andet NÆh det er memmere sagt end gjort.Det kan man ikke bare nå man først for det dårlig og næst efter bliver overfaldet af angst og for hjertebanken,svederen på ,svimmelhed osv.Nej men det jeg vil sige til dig det er at der er mange som har det som os og at der også er tarepigrupper hvor man sider måske 5-7 af gangen hvor de andre fortaler hvordan fx-socielforbi at de slet ikke kan omgås andre mennesker og hvad der sker nå de gør det ,og nå de har det og hvad de gør ved det ovs.Bare det at man ved at man ikke er sindsyg at der er flere som har det på samme måde og at man kan støtte hinanden på disse måder områder og de afæringer som man nu har .Jeg kæmper stedivæk med denne onde cirkel.Men jeg håber at du pige23 snart får det bedre og kommer dig og søger psykratisk eller psykologisk hjælp i tide nu kender jeg ikke så meget til din historie,men jeg kom så langt ud at jeg til sidst ikke orkede at går til lægen fordi jeg havde det så dårligt og ikke kunne tage mig sammen fordi jeg var angst for at går ud .Men lov mig at du glemmer alt og de piller det er noget lort selvmord løser ikke noget som helst det går bare udove ens venner samt fam.osv.et knus til dig her fra!

livet?? Anna26
Hej fyr24
hvorfor har du det sådan er det fysisk? en kemiske reaktion i din hjerne som gør dig syg eller er det pysisk? hvis det er fysisk kan det jo behanles er det pysisk må du kigge ind i dig selv er det sådan dit liv skal være med angst? ønsker du et ensomt liv uden mennesker som vil elsker dig? måske en sød lille kone nogle dejlige børn som du kan spille forbold med,et lykkeligt liv. er det virkelig det her du ønsker et liv med angst og selvmillidenhed uden glæde vil du lade angsten og tankerne styre dit liv? tænk over det hvad vil du med dit liv? selvmord er aldrig løsningen det viser at man er en kujoen som ikke tør se sine demoner i øjne du skal ikke tabe kampen gør dig stærk brug dit netværk få et liv!!! kh Anna

til anna26 pjuske
jeg tror du har begivet dig en på et område du ikke ved særlig meget om.
for det er nemt nok at sige når man har det ok.
jeg kan kun give dig ret at selvmord er ikke løsningen men jeg har selv været derude og den sætning virker ikke.
man er ikke en kujon man kan bare ikke mere.
det bliver for meget.
tænk hvis du havde boet på et sygehus i lang tid og du ikke kunne få dit liv til at fungere hvordan ville du så have det?
det du har skrevet der tror jeg ikke rigtig han kan bruge til noget desværre.
for hvis han kunne det var han ikke indlagt nu.
så havde de bare sagt et til ham da han kom til lægen og så var han ikke blevet indlagt.
hvis det var så namt som du lægger ud der ville staten spare en masse penge for så ville der ikke være brug på opholdsteder mange af dem kunne lukke og psykiatriske hospitaler ville der heller ikke være brug for. for man kunne jo bare sige noget i retning af "tag dig nu sammen, du ser ikke andre mennesker når de ikke er der"
det virker ikke..
venligst pjuske
ps du skal nok klare den, fyr24.

læs dette! Lotte
godaften.

Jeg ved også godt hvordan du har det. Har selv været igennem mareridtet, men mørket vender dog stadig tilbage engang imellem.
Jeg var bare så heldig at den dag jeg fik det meget varmt, svedigt, svimmel osv, at jeg vidste at min hjerne var færdig. Jeg har også haft det fra bunden af, med at jeg ikke turde at gå uden for en dør, når jeg hørte lyde blev jeg bange og skulle besvime. nøjagtig som du har beskrevet det!

Men efter 3 måneder med at jeg har presset mig selv det yderste, med hjælp fra psykolog, læge, familie og lykkepiller, som jeg stadig tager, er jeg kommet langt. Jeg begyndte at gå på arbejde igen, flytte i egen lejlighed og tør almindelige hverdagsting igen.

Der er nu gået 4 måneder siden jeg blev raskmeldt, men jeg får stadig nedture. Igen og igen.
Jeg kan faktisk kun hjælpe dig ved at sige, at du bliver nødt til at tro på at du kan komme ud af det igen. Tro på det og på dig selv. Og jeg kan sige så meget, at du bliver aldrig helt dig selv igen. Du forandrer dig meget. Og i mit tilfælde har jeg fået af vide at min angst anfald aldrig går helt væk. Men man kan leve med det, og det kan du også. Det tager tid... Men hvis du har brug for at snakke, så vil jeg være her! Og prøve at hjælpe dig hvis du har brug for det.

Her er min e-mail adresse hvis du har lyst!
stig-rasmussen@ofir.dk
adr. er "fake" hvis du forstår, men det er min.

Håber du skriver hvis du får brug for det.

Lotte 22 år sjælland

Jeg har den samme dianose som dig stenbukken
Jeg ved hvordan du har det og det at man er så væk og føler at der ingen udvej er,det er det værste.Men når du nu læser her,så ved du at du ikke er den eneste i verder med disse symtoner.Det 1.skridt til udvej er selverkendelse til problemet.det er sejt at det skridt har du taget.Jeg har haft en depresion for 3 år siden og nu er der vendt en anden frem.Jeg er aldrig blevet den samme person som før.Jeg er blevet stærkere og tænker mere over tingene end før i tiden.Jeg stoler på ingen og er i en trancesituation.Jeg føler at min hjerne er en karrusel der swinger rund med mine følelser:humørsvingninger.Man blir bange for sig selv;fordi man lige pludselig kan mærke de indre følelser og ikke kan finde ord på dem.JEG holder mig meget for mig selv derhjemme og har mistet min sidste dråbe af selvtillid.Er god til at få det jeg føler skrevet ned i en slags dagbog,,for at lette mig selv og give plads til at vende tingene;huske nogle af tingene,så jeg har plds til mine forpligtelser og hygge,kræfter til mine 2 børn på 9 og11. håber at bare lidt af det jeg har til dig her,kan bruges af dig til en anden vej og et lykkelige liv.Pas på dig selv og lad ikke døden ta dig,for hvis du kæmper og nu vandt et bedre liv.JA,SÅ VIL DU GÅ GLIP AF GEVINDSTEN:Knus.stenbukken.

Angst lillepigen
Hejsa

Jeg lider selv af en blanding af social angst og panik angst.
For mig at se lyder det somom du har et svært tilfælde af panik angst, da du skriver at du er bange for at dø...Dette er et tydelig tegn på panik angst.
Jeg har været "syg" i 4 år, men har først fået stillet en diagnose for et år siden.
Når jeg er sammen med andre får jeg en MEGET stærk kvalme, hjertebanken og begynder at svede meget.
Det bevirker at jeg i det sidste halve år ( her er det blevet meget værre ) har isoleret mig i min lejlighed.
Jeg kan ikke engang gå ud at handle uden at få et angst anfald.

Jeg er så hæmmet af mine fobi´er, at jeg helt mister lysten til at leve.
Kan ikke overskue den fremtid der venter mig...

Men så var det at jeg fandt fobi skolen. Jeg har ringet og fået tilsendt nogle papir, som jeg så har udfyldt og retuneret. Jeg blev så ringet op og det viste sig, at de godt kunne hjælpe mig.
Man kommer på et kursus, hvor man lærer at forstå og behandle sin angst.
Prøv at læs om det på www.kpc.to
De starter kursuser løbende, men man skal selv betale. Det er lidt dyrt, men jeg tror på at det hjælper. Jeg starter i hvert fald derinde.
De bruger kognitiv behandling. Det er noget med at lære at tænke anderledes. Så det er ikke som ved en alm. psykolog hvor man bare sidder og snakker. Her får du et værktøj som du kan bruge.

Håber det kan hjælpe dig.

Knus Lillepigen

Sæt din grænser Sandie
Hej
Mit råd til dig er ... lav en oprydningsdag...

- smid alt det ud .. altså personlige relationer ud.. folk som kræver og kan bidrage med negative energier---> ud med dem.

- Sæt dine grænser.
- Lyt til dine egne behov.
- Forkæl dig selv.
- Tag nu beslutninger i dit liv . hvis der er noget du vil forandre i dit liv. Husk en ting ad gangen.
- Om giv dig med positive mennesker.
- Hold dig væk fra energi sluger.

- tænk positivt... fokusere på de gode ting du har opnået.

lys for enden af tunnelen Anonym
Hej

Jeg kender til alt det du fortæller, har nu levet med det i 5 år. Jeg har også været i psykiatrisk behandling, lykkepiller,hybnose o.s.v. Jeg har for nyligt været til lægen for nu havde jeg igen fået nok. Der var netop kommert en ny pille som indeholder netop det væske oppe i hjernen, som vi der har angst ikke selv er istand til at lave. Det er ikke sikkert at du er kommet dertil i dit angst forløb hvor de fortæller dig at angst ikke altid er noget psykisk men faktisk væskemangel i hjernen. Nå men nu har jeg fået pillerne i 2 mdr. og det bliver bare bedre og bedre for mig. Jeg er mere ude i livet jeg får ikke angst anfald mere. gør dig selv en tjeneste gå til lægen og få en recept på CIPRALEX. Men husk de er helt nye så din læge kender dem måske ikke, og vil være skeptisk, så bed lægen kontakte lægerne i 3200 Helsinge.

Held og lykke.

Gitte

jeg har fulstændig lige som dig said touzari
du er ikke den eneste en jeg har det fulstændig på det samme måde. for 14 dag siden kom jeg hjem fra arbejde kl 14 30 .da jeg komme i entreen kunne jeg sige at alle min kones sko og vores 3 år dejlig datter sko ågså er væk jeg skynde mig in soveværelset åbner skabene der kunne jeg konstater at alle min kones or datterens tøj og legetøj er væk alt er væk jeg gik rundt i lejligheden intet tilbage af dem jeg elsker,man kunne ikke sige tegn på at her har boet en familie på 3.det er mit livs støst choc .derfor behøver jeg ikke og skrive mere jeg har lige som dig .jeg gik bare rundt i lejligheden og sige hjælp mig hel tiden næste dag gik jeg på psykatisk skade stue hvor jeg fik noget sovepiller hvis jeg prøver og lade være med og spis dem kan jeg være vogn i flere dag nu har jeg fæet måske en time sogn på 3 dag jeg har ikke været på arbejde siden .hjælp mig skrive til mig send mig et svare

jeg har det fulstændig lige som dig saoula
du er ikke den eneste en,jeg har det fulstændig på det samme måde. for 14 dag siden kom jeg hjem fra arbejde kl 14 30 .da jeg komme i entreen kunne jeg sige at alle min kones sko og vores 3 år dejlig datter sko ågså er væk jeg skynde mig in soveværelset åbner skabene der kunne jeg konstater at alle min kones or datterens tøj og legetøj er væk alt er væk jeg gik rundt i lejligheden intet tilbage af dem jeg elsker,man kunne ikke sige tegn på at her har boet en familie på 3.det er mit livs støst choc .derfor behøver jeg ikke og skrive mere jeg har lige som dig .jeg gik bare rundt i lejligheden og sige hjælp mig hel tiden næste dag gik jeg på psykatisk skade stue hvor jeg fik noget sovepiller hvis jeg prøver og lade være med og spis dem kan jeg være vogn i flere dag nu har jeg fæet måske en time sogn på 3 dag jeg har ikke været på .arbejde siden .hjælp mig skrive til mig send
mig et svare.unskyld formulerig og stvævning ,jeg kunne en gang skrive godt dansk