"Børnene er sarte"

"Børnene er sarte" ftg
BØRNEMISHANDLING er ikke noget nyt. Gamle civilisationer, deriblandt aztekernes, kana’anæernes, inkaernes og fønikiernes, var kendt for at praktisere børneofringer. Arkæologiske udgravninger i den fønikiske oldtidsby Karthago (i dag en forstad til Tunis i Nordafrika) har afsløret at der mellem det femte og det tredje århundrede før vor tidsregning blev ofret helt op mod 20.000 børn til guden Ba’al og gudinden Tanit. Dette antal bliver endnu mere chokerende når man tænker på at Karthagos befolkning i byens velmagtsdage efter sigende kun var på omkring 250.000.

Dengang fandtes der dog et folk som var anderledes. Til trods for at israelitterne boede blandt folkeslag der var grusomme mod børn, skilte de sig ud hvad angik deres behandling af børn. Nationens grundlægger, patriarken Jakob, satte et godt eksempel i den forbindelse. Første Mosebog beretter at han på vej tilbage til sit hjemland tilpassede tempoet til hele sit følge så det ikke var for hårdt for børnene. „Børnene er sarte,“ sagde han. På det tidspunkt var hans børn mellem 5 og 14 år. (1 Mosebog 33:13, 14) Jakobs efterkommere, israelitterne, tog det samme hensyn til deres børns behov og værdighed. Hvis du ønsker at vide mere, så tryk på nedenstående link.

Venlig hilsen, ftg.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=738156