Bange

Bange ...
Hej,

Jeg er en pige der lige er fyldt 17, jeg har været lidt små depressiv i en periode, men har aldrig rigtig vidst hvorfor. Jeg gad ikke gå i skole, så jeg droppede ud lige inden eksamen efter min 10. klasse.
Jeg brugte meget tid foran min cmputer og havde mange venner der, og havde det egentlig meget godt, fandt en kæreste også, han er noget af det bedste, og har aldrig nogenside følt mig så glad og fuld a liv før.

Han er englænder, og han boede hos mig i en længere periode, igen, aldrig haft det bedre i hele mit liv. Han tog hjem for 4 dage siden, hvor jeg også startede i skole igen. Elsker det sted.

Men.. Når jeg er hjemme et alting galt. Min far er meget dominerende, og han råber altid af mine brødre, vil altid have ret og tænker aldrig på dem. Idag, sagde han at han hadede dem, og at hans liv ville være meget bedre uden dem. Og han, ja, SMED dem op, bogstaveligt talt. Det sker tit, men da jeg havde det bedre, og ikke var så indelukket, prøved ejeg at beskytte dem en smugle, han blev sur, og råbte af mig også. Jeg blev træt af det, gik ind på mit værelse og læste døren. Lidt efter kom han op og bankede på en gang, jeg gik hen for at åbne, samme tid som han sparkede døren op. Hele døren er smadret, samme med min hånd et stykke træ ramte.

Han stod og råbte af mig i nogen tid, og hans forklaring på at hav sparket døren ind var at "Du jo ikke ville have åbnet den alligevel.". Jeg blev bange og skrev til min mor, bad hende ringe og få en snak, men min far snakkede med hende først (de er skilt men "bedste" venner), og hun tog med det samme hans parti og vente mig ryggen da jeg spurgte om hjælp.

Det hele var som om ingen gad mig, at jeg var den slemme, måske var jeg, som altid efter deres mening.

Men nu er jeg bange, jeg kan ikke leve her med min far længere, og min mor vil ikke have mig. Jeg har været rundt på google og sådan, for at se hvad jeg kunne gøre. Komme på en slags børnehjem eller bare flytte helt ud alene. Det er sådan set derfor jeg skriver her.

Jeg har inset, at jeg altid har været små deprimeret pga. min far. Min familie i det hele taget, og at jeg kun var blevet hjemme fordi jeg ikke turde efterlade mine brødre. Men nu kan jeg ikke mere..

Så hvis nogen kender noget til ting som det her, vil jeg være meget glad for noget information..

Hey :) stepperen
Hej min ven :)

Du bor ikke ligefrem i tivoli hvad?! Nå, men dengang jeg var træt af det hele gik jeg på kommunen og sagde det gik elendigt hjemme, jeg blev hurtigt tilbudt en lille lejlighed og plads på diverse skoler samt støtte til at komme ordentlig igang. Derfor vil jeg råde dig til at gå ned på dit kommunekontor, sig du vil have en samtale med din socialrådgiver (alle har sådan en) så finder de flinke receptionsfolk en tid hvor dig og din rådgiver kan mødes, og så har du faktisk sat gang i det hele :)

Held og lykke, skriv endelig hvis du har spørgsmål, også gerne privat..

**Stepperen
- stepperen@sol.dk

puha trolde10
Hej

Sikke noget.. hvor gamle er dine brødre?.. og bor i fast ved din far? er der noget med din far ud over han er dominerende.. her tænker jeg på om han har et misbrug..

Jeg føler med dig og synes straks du enten i aften skal ringe til børnetlf. og i morgen henvende dig til kommunen.

Jeg kan anbefale dig at gå på kommunen eller ringe til børnetelefonen og fortælle dem om din situation..
Der ringer man gratis

Jeg står også gerne tilrådighed hvis du gerne vil skrive privat
trolde10@sol.dk

Tak :) ...
Hah, ja man kn ikke ligefrem kalde det et tivoli nej ;p
Mange tak for dit svar, regner med at tage derhen i løbet af ugen, vidste ikke det kunne gøres så let. Har fået en masse at vide af folk, men forstod det ikke helt. De gjorde det så forvirrende!
Ser ud til der stadig er lidt håb for mig, utroligt der ikke skal mere til end en der tager sig tid til at svarer ordenligt nogle gange.

Nå men, jeg prøver det, og ber til det går, for en gangs skyld.. håber jeg virkelig det lykkes.

Endnu engang tak for din hjælp, var ved at give op der.. ;)

Som jeg ser det, har du fået de AnonymQ
helt rigtige råd her. Jeg forstår også godt din bekymring for dine brødre. Det kan bestemt ikke være sjovt for dem heller. Husk at lade falde et par ord om deres forhold til Jeres far, så kommunen kan være opmærksomme på at her er et par drenge, der har flere problemer end nødvendigt er.

En familierådgiver skulle måske tage en snak med din far og forklare ham, hvordan man omgås børn og unge. Der er tilsyneladende noget han ikke magter.

Tak for din tid, ...
Begge mine brødre er 11. Den ene af dem har ADHD(Damp). Jeg har spurgt dem om de stadig ville bo her, og ser ud til de gerne ved. Personligt tror jeg på at det her fordi det er her computere/spil/film er, hvilket gør det mere tiltrækkende.

Min far har haft et misbrug. Han havde selv en ret dårlig barndom(han holder sig ikke tilbage med at fortælle hele sig livhistorie, hvilket jeg kunne have undværet at høre, virkelig). Han har også imdrømmet at han kan finde på at tage noget engang imellem. Kun en gang om månenden. Jeg hader virkelig at vide sådan noget. Jeg har tit prøvet at tale med ham om det, men han lytter ikke, ellers lider han er kraftigt hukommelsestab. Siden han altid gar glemt alt hvad jeg har sagt næste dag, endda timer senere. Og begynder at gøre nøjagtig hvad jeg bad ham prøve, bare prøve, at stoppe med.

Så jeg har opgivet at tale med både ham og min mor(hun havde også et misbrug problem da hun var yngre, men stoppede da hun blev gravid, siger hun)

Og jeg ville have ringet, men min far tog min mobil tidligere, så det må vente til imorgen. Tør ikke gå ned mens han stadig er vred. Vil i stedet prøve at få sovet lidt, tusind tak for dit svar. Det betyder virlig meget for mig at der faktisk er nogen der bekymre sig og hjælper andre, som de ikke engang kender, det giver mig mere håb og energi at køre på [:)]

Bare rolig ...
Mine brødre betyder alt for mig, jeg ville aldrig tilgive mig selv uden at prøve at få dem med, eller i det mindste væk, eller få min far under opsyn. Noget i den stil.
De er grunden til at jeg har taget det i mig, været stærk og virkelig gjort hvad jeg kunne for selv at kunne smile oprigtigt til dem og vise dem at jeg holder af dem.
Og for at være egoistisk, er det også dem der har givet mig modet til ikke at komme ud i dyb depression eller noget i den stil. Så på en måde, er jeg også taknemlig overofr dem, selvom de nok ikke forstår det, endnu [:)]

Tusind tak for dit svar!

Hej du! Isa
Du lyder som en rigtig sød og fornuftig pige.
Det er ikke dig der er galt på den.. Bare videre og væk! Gå til kommunen som de andre siger, pas godt på dine brødre, og nyd livet så godt du kan!
Pøj pøj til dig! [s][f][:)]

Wow ...
Tror faktisk du er den første der ligeud har sagt at jeg ikke er den der er galt på den.
Tror livet bliver nemt at nyde når jeg komme væk fra det her, skulle ikke være et problem! Har jo mange søde venner til at være der for mig, jeg har mere end jeg nogenside har kunne drømme om.

Så tusind tak for din kommentar! Den fik min selvtillid til at stige en lille tand mere [:D]

Dejligt! Isa
Har selv haft en lortebarndom, med misbrugsforældre og hvad ved jeg.. Det tager tid at lære at tro på sig selv, men ved du hvad? Når man først har lært det, er livet ikke så slemt. Idag klarer jeg mig selv. Har godt job, et godt hjem og søde børn, ligesom jeg har venner jeg stoler på. Først måtte jeg dog sigde fuck til nogen ting i mine forældre!
Det er ikke nemt, men go for it! Du lyder helt ok!![f][;)]

du er en sød pige trolde10
Du er en sød og fornuftig pige og du er helt klart på rette vej..
Må indrømme jeg er stolt af dig.. Du fortæller åbent om hvordan du har det og hvad der sker.. og prøver ikke at dække over noget.. smiler

Grunden til jeg spurgte om han havde et misbrug er fordi jeg selv har været gift med en som gjorde lidt af de samme ting. Så derfor fornemmede jeg at der kunne være noget...
Nu ved jeg ikke hvor du bor men der er faktisk en landsforening i Vejle som hedder BOPAM som står for Børn Og Pårørende af Misbruger. Synes lige du skal tjekke deres hjemmeside.. De kan være til meget stor hjælp og synes du skal kontakte Landsformanden Bodil Neujahr. Som hjælper alle uanset hvor i Danmark man bor.

www.bopam.dk

Vil meget gerne høre lidt onm hvordan det går jer.

Mange tanker til jer
fra Trolde10

kan godt forstå du er bange for ham icarus
sådan en paphat..undskyld mit sprog..

men han lyder ikke helt behagelig, håber du får hjælp af kommunen til at komme hjemmefra. kender et par veninder der har haft det på samme måde, som fik støtte til ungdomsboliger for at komme væk.

Jeg synes du skal gå til lægen Ung kvinde 1989r
Hej

Hvis du synes det kan være uoverskueligt at tage ned på kommunen eller ringe til dem, så ring til din læge og lad ham/hende hjælpe dig. Jeg har selv haft god gavn af min læge, når jeg ikke vidste hvor jeg skulle gå hen med mine problemer. Så gav han mig de numre jeg skulle bruge eller ringede op for mig:)

Er ked af du skal opleve det du gør. Er sikker på du nok skal få det rigtig godt når du kommer til at bo et andet sted end hos dine forældre.


Du må ikke give op, for du ved jo hvad der er rigtg og forkert her i livet, så du skal nok komme til at få en dejlig fremtid:)


Lov nu at søge hjælp til at flytte;)



Mange hilsner herfra