Barn

Barn coca
Hej...
Jeg har skrevet et indlæg før omkring børn (vil ha et barn)
Nu har jeg fået snakket med min kæreste om det og han siger at jeg bare kan smide pillerne, men han har ikke sagt direkte "hør skat jeg vil gerne have et barn med dig nu" jeg er færdig med handelsskolen til sommer (maj)... skal jeg tolke hans sætning "du kan bare smide p-pillerne nu" som at han gerne vil have et med mig nu... han har det stadig lidt sådan at vi ikke rigtig har råd til at barn nu, da jeg går i skole og er ved tryg ved siden af... det er ikke mange penge jeg kan smide i kassen herhjemme, men han tjener nok penge vil jeg mene...
Jeg er virkelig forvirret og han er ikke til at snakke med, for hver gang siger han det med p-pillerne.

nogen som kan hjælpe?

(Kirsten du skal ikke svare)

Han er ikke klar, men ullabrandt
han forstår dig. Du risikerer, at når alvoren går op for ham, kan han finde på at gå. Han kan også finde på at blive, fordi han er sikker på/med dig. Blev klar over jeres forhold først, når der kommer hindringer i vejen. Hvad kan han så tilbyde?

ja, men coca
han fortæller mig tit hvor meget han elsker og holder af mig... men jeg er stadig vildt forvirret når han ikke bare kan sige et ja eller nej til det barn... vi har været sammen i næsten to år og vi har købt hus, hund og biler sammen... han siger at han en dag regner med at vi skal giftes... han har også sagt at han vil have mig til at føde hans børn... meeeen hvornår vil han det? jeg vil gerne nu, for jeg elsker ham virkelig og vil ikke skifte ham ud for noget eller nogen som helst.

alt for alibabba
meget snak kan fordærve det hele mere end
hvad godt er. du virker som om du forlanger for meget af din fyr. sommetider giver de altså bare de mest ,
kort for hovedet svar , i håb om at det nu er det rette de svarer.
få dig det barn DU så gerne vil. og du vil se han bliver mere og mere glad undervejs.

hvad coca
nu hvis han skrider som den anden skrev at han kunne gøre?! jeg vil ikke miste ham bare fordi at jeg gerne vil stifte familie nu...
Jeg er helt rundt på gulvet...

Jeg hedder absolut ikke Kirsten dulkis
Men hvad tror du, du har gang i? "Han har penge nok" - du er da vel ikke igang med at anbringe, ikke bare dig selv, men også et barn i "lommen på en mand"?

Alle mænd (ihvert fald dem jeg kender) vil, dybest set, gerne se "en mini-max", men det er en emotionel ting.

Hvis du virkelig har styr på dine piller, så spis dem til du er færdiguddannet og kan forsørge et barn selv. Hvis han fortryder. De har jo en fortrydelsesparagraf, som vi andre ikke har.

Hmmm Marias
Hvis du spørg mig, lyder det, som om han er presset til noget, han ikke har lyst til endnu. Det bliver vist mere "dit" projekt end et fælles - som det jo meget gerne skulle være.
Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men var det ikke muligt, at I sammen lavede en fremtidsplan som I begge kan acceptere om 1-2 år? Så I er enige om, hvornår I går igang.

Jeg synes, det er vigtigt, at I er 1000% enige om at starte - for hvad nu hvis det ikke går så let med at blive gravid (her kan jeg tale for mig selv). Skal du så gå rundt helt alene med alle dine tanker og bekymringer??

Nyd livet. skjerris
Du er (tilsyneladende) 21 år.

Du er i gang med en uddannelse. Hvordan er forløbet efter handelsskolen? Elevstilling et eller andet sted? Videre uddannelse?

Jeg ved ikke, hvordan Jeres sociale liv er. Men vær sikker på, det ændres, når du får barn!

Så mit råd er, bliv ved med at øve Jer, indtil I begge er indstillet på omvæltningen. Nyd livet med ture i byen/hos venner og træf så beslutningen sammen, når der er overskud til det følelses- og uddannelsesmæssigt for Jer begge.

I har haft ullabrandt
for kort tid til at sætte tingene på plads. 2½ år er alt, alt for lidt til villa, vovse og volvo. Giv ham luft.4 år vil være passende inden man får børn sammen.