Bedste tur til Paris

Bedste tur til Paris Morris
En af de bedste ture, jeg har været på, var, da min veninde og jeg, efter en pludselig indskydelse og et par flasker rødvin aftenen før, pakkede morris mascotten og drog sydpå. Ned gennem Tyskland, til Holland, hvor vi på en lille rasteplads bare sådan lige besluttede: "Nu kører vi sgu til Paris". Og det gjorde vi.

Jeg kan ikke lige sige, at det er hensigtsmæssigt at overnatte to mennesker i en morris mascot, men hold da op, hvor vi havde det skægt. Da vi endelig kom til Paris, gik jagten ind efter et vandrehjem. Sådan et fandt vi også i udkanten af Paris. Et gammel nedslidt skur, hvor den ene endevæg i sovesalen var skillevæg til en hønsehus. Det fandt vi ud af, da det brasede sammen og vi havde høns en masse om ørerne.

Vi havde bare en kanontur. Og Paris er jo en skøn by. Har nu været der flere gange, men der er intet der slår sådan en improviseret tur. Vi mødte en masse sjove mennesker i Paris. Ja, jeg stødte faktisk ind i min halvbror på boulevard st. Germain. Vi havde ikke set hinanden i et par år, så det var ganske sjovt.