Behøver vi religion?

Behøver vi religion? ftg
Har religion betydning for dig? Tilhører du en religiøs gruppe eller en kirke? Hvis du gør, har du en del tilfælles med de mennesker som levede i 1844, det år da den tyske filosof Karl Marx skrev: „Religion . . . er opium for folket.“ Dengang gik næsten alle i kirke, og religion havde stor indflydelse på alle samfundslag. I dag er det helt anderledes. For millioner af mennesker betyder religion kun lidt eller slet intet. Hvis du går i kirke tilhører du sikkert et mindretal i det område hvor du bor.

Hvad skyldes denne forandring? Den skyldes i høj grad at Karl Marx udviklede en antireligiøs filosofi der fik stor indflydelse. Marx betragtede åbenbart religion som en hindring for menneskelige fremskridt. Han hævdede at menneskets behov ville blive dækket bedst af materialismen, en filosofi der ikke gav rum for Gud eller religion i traditionel forstand. Marx konkluderede derfor: „Forudsætningen for at folk kan blive lykkelige er at religionen bliver afskaffet.“

Karl Marx’ materialistiske filosofi blev videreudviklet af den tyske socialist Friedrich Engels og den russiske kommunistleder Vladimir Lenin. Den blev senere kaldt marxisme-leninisme. Indtil for nylig har over en tredjedel af menneskeheden levet under politiske regimer der i større eller mindre grad har fulgt denne ateistiske filosofi — og mange mænd og kvinder gør det stadig.

Men udbredelsen af den kommunistiske filosofi var ikke den eneste faktor der svækkede religionens tag i mennesker. Også den videnskabelige udvikling spillede en rolle. For eksempel medførte udbredelsen af evolutionsteorien at mange begyndte at tvivle på eksistensen af en Skaber. Men også andre faktorer gjorde sig gældende.

Opslagsværket The Encyclopædia Britannica nævner „opdagelsen af videnskabelige forklaringer på fænomener som tidligere blev regnet for overnaturlige“ og „afskaffelsen af den organiserede religions indflydelse på områder som lægevidenskab, undervisning og kunst“. Forhold som disse har skabt grobund for sekularismen. Men hvad er sekularisme? Den bliver defineret som „et syn på livet . . . baseret på den forudsætning at religion og religiøse hensyn bør ignoreres eller med vilje udelukkes“. Sekularismen gør sin indflydelse gældende i både kommunistiske og ikkekommunistiske lande.

Men sekularismen og marxismen-leninismen var ikke ene om at svække religionens indflydelse. Også kristenhedens kirker er medskyldige. Hvorfor? Fordi de i århundreder har misbrugt deres myndighed. Endvidere har de fremholdt trossætninger som bygger på ubibelske traditioner og menneskelig filosofi i stedet for på Bibelen. Mange kirkemedlemmer havde derfor ikke åndelig styrke til at modstå sekularismen.

Desuden har de fleste kirkesamfund efterhånden selv givet efter for sekularismen. I det 19. århundrede fremkom teologer i kristenheden med en slags højere kritik der ødelagde mange menneskers tro på Bibelen som Guds ord. Dertil kom blandt andet den katolske kirkes anerkendelse af udviklingsteorien. Kirkerne hævdede ganske vist at de stadig troede på en skabelse, men de åbnede for den mulighed at menneskelegemet havde udviklet sig mens det blot var sjælen som Gud havde skabt. I løbet af 1960’erne barslede protestantismen med en teologi som hævdede at „Gud er død“. Mange protestantiske gejstlige gik ind for en materialistisk levevis. De tolererede seksuelle forbindelser uden for ægteskabet, ja endog homoseksualitet. Nogle katolske teologer udviklede befrielsesteologien, som er en blanding af katolicismen og den revolutionære marxisme.

Sådan gik det til at sekularismen blev dominerende, navnlig fra 1960’erne og frem til omkring midten af 1970’erne. Derefter skiftede scenen igen. Religionen begyndte tilsyneladende igen at vinde terræn, blot ikke gennem de store kirker. I slutningen af 70’erne og i 80’erne oplevede man i hele verden en opblomstring af nye religiøse grupper.

Hvad var nu grunden til denne religiøse vækkelse? Den franske sociolog Gilles Kepel siger at „verdsligt uddannede lægfolk . . . hævder at den verdslige kultur har ført dem ind i en blindgyde og at mennesker efter at have bedyret deres frihed for Gud, høster hvad de har sået i stolthed og forfængelighed, nemlig kriminalitet, skilsmisser, AIDS, stofmisbrug [og] selvmord.“

Sekularismens tilbagetog har for alvor taget fart efter det nylige sammenbrud inden for marxismen-leninismen. For mange mennesker var denne ateistiske filosofi blevet en religion. Derfor hersker der naturligvis stor rådvildhed hos dem der har troet på den. En Moskva-korrespondent for dagbladet Washington Post citerer en forhenværende rektor for kommunistpartiets videregående skole, der siger: „En nation lever ikke kun i kraft af sin økonomi og sine institutioner, men også i kraft af sin mytologi og sine grundlæggere. Det er ødelæggende for ethvert samfund at opdage at de mest grundlæggende læresætninger ikke bygger på sandhed men på propaganda og fantasi. Det er netop hvad vi nu oplever med hensyn til Lenin og revolutionen.“

Den franske sociolog og filosof Edgar Morin siger om både den kommunistiske og den kapitalistiske verden: „Vi har ikke alene oplevet at løftet om en strålende fremtid som blev fremholdt for proletariatet er slået fejl, vi har også været vidner til sammenbruddet i den automatiske og naturlige fremgang i det verdslige samfund, hvor man antog at videnskab, fornuft og demokrati automatisk ville udvikle sig. . . . Nu gives der ingen løfter om fremgang. Den fremtid vi havde håbet på, er slået fejl.“ En sådan følelse af tomhed har ramt mange, som har sat deres lid til menneskers bestræbelser for at skabe en bedre verden — uden Gud.

Denne verdensomspændende følelse af frustration får mange oprigtige mennesker til at erkende deres behov for et åndeligt indhold i tilværelsen. De erkender behovet for religion. Men de er utilfredse med de store kirkesamfund, og nogle har også deres tvivl angående de nye religioner — deriblandt grupper der praktiserer troshelbredelse, karismatiske grupper, esoteriske sekter og de grupper der praktiserer satandyrkelse. Også den religiøse fanatisme har vist sit uhyggelige ansigt. Religionen i sine mange afskygninger er altså ved at blive populær igen. Men er en sådan tilbagevenden til religionen positiv for menneskeheden? Findes der i det hele taget en religion som kan dække menneskers åndelige behov? Ja, det gør der, og det er noget af det jeg skriver om i mine indlæg, men af en eller anden grund er religionsdebatten sat i skammekrogen, hvilket er grunden til at jeg bringer indlægget her.

Med venlig hilsen, ftg.

Efter min mening fluen-iben
så behøver vi ikke religion.
Disse fanatiske mennesker, der tror, at de er bedre end andre af Guds skabninger.
Religion er en måde at få magt over personer, der ikke kan tænke selv.
Jeg prøver at være et menneske, der kun vil det bedste for andre (og mig selv).
Andre er incl. alle levende væsener.

Ja, religion har været misbrugt til at få magt over mennesker, ftg
men hvad så med politik? Sand religion lærer mennesker at tænke med et sundt sind.

Sand religion ? Fallout
Alle Religioner der vedstår sig en omnipotent kraft er latent undertrykkende, fordi den fjerner ansvar fra det enkelte individ.
Politik ikke mindst debat er i højeste grad nødvendigt, da menneskeracen uden dette hurtigt ville forfalde til laveste fællesnævner.
Religion kan være et godt element, hvis den enkelte person vælger at udføre det gode i religionen og afvise det onde.
Eneste problem med den sande religion er at Godt/Ondt opfattes meget forskelligt, alt efter hvor og hvordan man er opvokset.

Jeg kan se at vi misforstår hinanden, ftg
du ved ikke hvad den sande religion er.

sand religion? sveland
Ftg, en religion. der modsiger, sin egen bibel.
er ikke sand.

nu vil jeg heller ikke kalde Jehovas vidner for en religion, men en sekt. med stor tindens til hjernevask, og en masse gentagelser. lige som, vi ser fanatiske muslimer køre i.

en religion, der undertrykker andre menneskr. er ikke god men ond!

Misforståelse tomtitomtitom
Hej FGT.
Med respekt for din flotte indholdtsrige indlæg, og efter jeg har prøvet og forstå mening, har jeg et spørsmål til dig.

Hvorfor ligger du et indlæg i Filosofi, når du så også kommer med forklaring, konsekvenser, og svaret.

Eller er JV også højere end mening med ordet Filosofi. ?

Men jeg tvivler nu også med med dig om der er mening med religion.
Kunne vi ikke bruge vores krafter lidt mere fornuftigt.

Hvis du forrresten ligger ind med ekstra fritid, og krafter, kan jeg henviser til
Seniorer uden grænser.

vh
Tom

Mit indlæg handler om hvordan filosofien har påvirket menneskeheden, ftg
og hvilke resultater det har ført til. Vi ønsker vel alle en bedre verden, men forholdene bliver stadig værre. Bibelen indeholder løsningen på menneskehedens problemer.
Venlig hilsen, ftg.

nej ftg! sveland
religion, er roden til alt ondt.

ingen anden ting, har været skyld i så mange dødsfald, som dommedags religionen, kristendommen!

Det må du undskylde. ftg
Det var ikke min hensigt at overfuse nogen overhovedet. Jeg mener blot at der er forskel på menneskers omskiftelige teorier og den evige sandhed.

Filosofi er efter min mening et forsøg på at finde frem til sandheden af tankens vej, men sandheden er ikke skjult. Den er frit tilgængelig for alle mennesker, fordi den står nedskrevet i verdens mest udbredte bog.

Med venlig hilsen, ftg.

Dit bedste svar fgt Tom unplugget
Og helt enig, vi søger bare i forskellige retninger.

Held og lykke.
vh
Tom

Som verden ser ud...... Hahahihaha
.....idag, og med den udvikling den tager, er det klart at det ENESTE mennesker bruger religionen til er, at give dem nogen de kan bede om forladelse for alt det lort de forårsager i løbet af dagen.
Vi andre har nosser til at leve med vores fejl, og tænk - Lærer måske oven i købet at undgå dem på forhånd.