bjergprædiken og den gyldne regel

bjergprædiken og den gyldne regel Perlekasteren
hver imod andre som du vil at ander skal være imod dig, eller vær ikke mod andre som du ikke vil at andre skal være imod dig.
Salige er de fattige i ånden thi himmeriget er deres
salige er de barmhjertige for de skal vises barmhjertighed,
salige er de som stifter fred for de skal kaldes guds børn,
salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
mm. men læs sel evangeliet, det nye testamente.
Hvem kan fornægte " den gyldne regel " og bjergprædiken" ?
kun dem der vil ufred i verden, og ikke bekymre sig for,
dommedag, for slet ikke at tale om andre mennesker, end ikke deres egne, for hvis de gjorde det ville de kæmpe for både dem og deres eget liv i evigheden. Håber der er nogen der perlerne Værd, her på denne brogede debatlinie. MVH.

Og undersøg så lige, hvor Jesus mon har den Regel fra jalmar
´[s]



... Det er en regel der er blevet bragt af rigtig mange
herskere og filosoffer, også før Jesus siges at have gået på jorden:

Den "Gyldne regel" dækker det man kalder de basale menneskelige værdier -
Og meget tyder på, at en sådan "Gylden regel" første gang blev nedfældet af KunFutze!


Her har du 6070 og 9940 indlæg om den "gyldne regel", alene forfattet på Dansk:

http://www.google.com/search?client=opera&rls=da&q=%22Den+gyldne+regel%22&sourceid=opera&ie=utf-8&oe=utf-8

http://www.google.com/search?num=50&hl=da&newwindow=1&client=opera&rls=da&hs=EyO&q=%22Den+gyldne+regel%22&btnG=S%C3%B8g&lr=



Med venlig hilsen

jalmar

Bjergprædikenen er hø og hakkelse jensenk2
Bjergprædikenen er vild overbudspolitik som ikke har gang på jord i en praktisk verden.

Som Jalmar skrev er "den gyldne regel" ikke en opfindelse der kan tillægges Bibelens forfattere. Som så meget andet i Bibelen er det noget som er samlet op her og der og så sammenskrevet som en skønlitterær historie.

Hvis man husker filmen Titanic, så var der her, på samme måde, en historisk begivenhed hvori der var indskrevet nogle fiktive personer, som skulle give historien liv.
Man ville da heller aldrig have fået så mange millioner til at se en film om et skibsforlis hvis man havde holdt sig til de kolde facts.

Den fiktive Jack Dawson kan fint sammenlignes med Jesus da også han fremstilles som "the good guy". Maria Magdalene kan så være fremstillet af Rose osv. - fortsæt selv rollelisten.
Mon ikke James Cameron har ladet sig inspirere af Bibelen ligesom Bibelens forfattere lod sig inspirere af de folkesagn som fandtes på den tid.

En helt oplagt historie, som kan have været inspiration til "syndfloden", er den store oversvømmelse som dannede Sortehavet ca. 15.000 år før vor tidsregning.
Der er mange arkæologiske fund som tyder på, at havet for ca. 15-20.000 år siden brød igennem ved Bosporus og langsomt fyldte den store dalsænkning op med vand.
Dalen var på det tidspunkt beboet og der er fundet mange landsbyer på bunden af Sortehavet. En sådan voldsom begivenhed, hvor ingen vidste hvorfor eller hvorfra vandet kom, vil jo blive omtalt igen og igen i mange år derefter, og vil automatisk blive til en myte eller et folkesagn.

En "bjergprædiken" er heller ikke så svær at få idé til. Er det ikke hvad man vil forvente af en opadstigende oprørsleder? Mon ikke Che Guevara har holdt mange af den slags taler - med opflammende budskaber og vild overbudspolitik.

Bemærk i øvrigt også en anden lighed mellem Bibelen og filmen Titanic. Man har fundet vraget som beviser at der virkelig VAR et skib som hed Titanic, men man har ikke fundet noget efterladenskaber efter Jack Dawson. På samme måde kan Jesus sagtens være en fiktiv person som er indskrevet i en historie som er henlagt til en, på den tid; historisk kendt periode som var ca. 100 år tidligere.

Endelig - hvis du er til logisk tænkning og kritisk vurdering af det du læser - tænk lige på hvor langt nogen ville kunne komme ved at "vende den anden kind til hele tiden".

JensenK

Det står mig ikke helt klart sebl
om du mener den gyldne regel er god eller dårlig?

Du har helt ret i, at bejrgprædikenen låner fra højre og venstre - men mon dog ikke ikke mere sandsynlig kilde er de rabbiniske fortællinger vi kender så mange af? Jesu originalitet ligger ikke i kundskabsordene, men i den autoritet han havde.

Vi ve fra diverse tekster, at stort set alt hvad Jesus sagde var noget man også sagde i andre grupper af palæstina på den tid. Alligevel er det Jesus der er kendt i dag - af en masse forskellige årsager. Bibelen selv lægger vægt på den autoritet hvormed Jesus fremførte budskabet. Han var kort sagt en provo som talte Rom midt imod, og betalte for det med sit liv. Men hans tilhængere der efterfulgte ham var ligeså fanatiske - så bevægelsen var ikke til at stoppe.

I dag er kristendommen naturligvis blevet "mainstream" og dermed ikke så fanatisk. Men kristendommens fanatiske fortid er ikke sådan at snakke sig udenom - hverken med henvisning til konfutze eller nogen anden. Der er en energi i den tidlige kristendom, som man ikke finder andre steder - en energi der var forskellen på dem Jesus citerede (og ofte fordrejede) og ham selv.

Men kristendommens fanatiske fortid er desværre også jalmar
´[:|]



... nutid for en masse vildledte,
det kan vi heller ikke snakke os udenom again!


Mange hilsner

jalmar

Den gyldne regel er menneskelig - og derfor god... jensenk2
... det meste af resten af bjergprædikenen er sikkert "guddommelig" - og derfor helt ude af trit med almindeligt dagligt liv mennesker imellem.

Jeg kan se at bjergprædikenen fremhæver Jehovas Vidner - for "de svage i ånden" er da synonyme med de dumme eller uvidende - er de ikke?

Vi kan tage et lille eksempel mere (citater er imellem stjernerne):

[f]I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer:
Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået
ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. [f]

Her ser vi at alle tilhængere automatisk bliver gjort til syndere. Det er jo vigtigt fordi tilhængerne derefter skal efterspørge "frelsen". For hvem har brug for frelse hvis man ikke er synder.

[f]Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.[f]

Dette afsnit er ren retorik. Det er sådan noget man siger når man skal piske stemninger op i store forsamlinger. Der er sikkert fine teologer som har tjent deres stjerner ved at finde smarte forklaringer på hvad der menes her - jeg gider ikke engang gætte på det.


Så helt ærligt - jeg synes ikke at den bjergprædiken er værd at spille mange minutter på.

Hvis du, again, mener at du kan udlægge den så den skaber fornuft, så værsågod. Jeg lover dig at jeg vil læse din forklaring og også kommentere den. Og hvis jeg synes at din forklaring er god, skal jeg nok give dig credit for den.

JensenK

Du har helt ret sebl
Alle blivr gjort til syndere i kristendommen - og har dermed brug for frelsen. Til gengæld er frelsen enkel - bare tro på frelseren.

Det kan man så alt efter temperament tolke som smart marketing (der skal få alle til at blive kristne), eller som en beskrivelse af at de fleste mennesker selv synes de er dobbeltmoralske - så kan det være godt at få at vide, at man er elsket, alligevel.

Sat lidt på spidsen: Hvis man selv synes man har brug for tilgivelse og frelse, er dette stykke genialt, fordi det med kristendommen er så enkelt at få frelse. Hvis man ikke selv synes der er noget galt med en vil man derimod se det som et forsøg på at få gjort folk afhængige af troen.

Så er der det med at rive øjne ud, hugge arme af osv. Altså, vi er jo nok enige i, at det næppe er bogstavelig tale. Det skal nok snarere ses i lyset af det tidligere citerede stykke - at vi mennesker ofte synes vi er mangelfulde etisk og moralsk set. Men så få dog styr på det der er galt (kast det fra dig), i stedet for at hade dig selv, kunne være en moderne psykologisk tolkning.

Igen kan man kritisere og mene der ikke er noget galt med en. Men apropos psykologisk tolkning, så vælter folk jo ind til psykologer og terapeuter, så et eller andet synes folk jo nok er galt. Det kristendommen kan tilbyde i denne sammenhæng er:

1) Det er i orden at du synes du er forkert, for det er alle mennesker
2) Vi forstår ønsket om at kaste det "forkerte" væk - men forstår også når det ikke lykkes
3) Men du er stadig i orden, for du er elsket og tilgivet på trods af dine mangler

Et absurd budskab? Ja, hvis man ikke tror på det. Men spørgsmålene om synd og tilgivelse er almenmenneskelige - hvadenten vi så kalder det synd og tilgivelse eller projektioner, fortrængninger og selvhad.

Tak for en god forklaring... jensenk2
... men det er nok spildte gudsord på Ballelars i mit tilfælde.

Jeg har heldigvis aldrig lidt af selvhad. Derfor fænger det ikke rigtigt hos mig. Jeg går heller ikke til psykolog eller "headshrinker".


Men - nu hvor vi har proppen af:

Hvor ville det dog være en god ting hvis man kunne finde "et eller andet" som kunne få unge (og ældre) mennesker til at undgå narko og anden dope.

Både narko og religion har jo noget med dopamin at gøre - altså er deres "virkning" beslægtede. Den ene ting er af og til set gå ind og udfylde pladsen for den anden.

Jeg kendte en tidligere narkoman som var gået ind i pinsebevægelsen. Det holdt livet ud - for han begik vist selvmord efter at have været clean i 10-15 år.

Hvis man nu kunne "isolere" egenskaben med at give hjernen dopamin - så kunne man måske finde en enklere erstatning for narko. Noget som ikke krævede at mennesker skulle udskifte hele deres "værdisystem".

Et godt forslag til en "narkobuster" ville altså være århundredets bedste opfindelse.
Er det for eksempel sådant noget lignende du forsker i again?

JensenK

Smiler lidt sebl
Naj, det er ikke sådan noget jeg forsker i. Jeg tror nu heller ikke man kan reducere hverken stoffer eller religion til at spørgsmål om dopamin-niveauer i forskellige dele af hjernen. Det svarer lidt til at mene, at motion handler om energiforbrug (fordi stofskiftet øges) og så spørge sig selv, om vi da ikke bare kunne finde en måde at øge stofskiftet på.

Og det kan man godt (eksempelvis med koffein) - men det giver jo ikke helt samme virkning som motion. Eksempelvis er det ikke sandsynligt, at folk føler sig godt tilfredse med sig selv fordi de har drukket en kop sort kaffe - det er derimod en helt almindelig reaktion på motion.

Det jeg prøver at sige er, at jeg tror kroppen og sindet er noget kompliceret noget, som man næppe kan reducere til selv nokså kraftigt et signalstof.

Jeg er ked af at høre om din narkomanven. Men jeg er nu ikke sikker på, at det var mangel på dopamin der slog ham ihjel - mon ikke det også var et kompliceret samspil af forskellige faktorer?

Smil bare - men tænk alligevel over det. jensenk2
Enhver stor opfindelse - og de små med - er ofte startet af et "dumt spørgsmål".

Jeg har længe puslet med det, tilsyneladende, naive spørgsmål om hvad der egentlig er årsagen til at nogle misbrugere kan dreje deres misbrug over til religion.

Uanset hvordan man vender eller drejer det, MÅ der da være det man kan kalde en "fællesmængde" mellem narkomisbrug og religionsdyrkelse.

Umiddelbart skulle man mene at religionsdyrkelse (i hvert fald de mere hardcore af slagsen) må kunne give en narkoman det "stof" han er afhængig af.

Såvidt jeg lige kan se fra mit lægmandssynspunkt, må det være ENTEN dopamin ELLER virkelighedsflugt.


Skal vi så ikke lige lade bolden hænge i luften en dags tid - måske er der nogen der griber den og sparker den videre.

JensenK