Bliver du mobbet på arbejdspladsen?

Bliver du mobbet på arbejdspladsen? karpa
Hører dette emne ind under indenrigspolitik. Jeps i aller højeste grad. De typer mennesker der bliver mobbet er formentlig angagerede, selvsikre og kreative individer på arbejdspladsen.
Har du prøvet at blive mobet eller forfulgt på din arbejdsplads? Hvad gjorde du ved det?

mobning salka
kun den svage LADER sig mobbe, retten til at forsvare sig er grundlovssikret.

På Syddansk Univeristetscenter anonym
forgår en særdeles grov form for mobning. En gruppe meget strikse islamister grovmobber sine godt nok muslimske, men dog ikke-islamistiske medsøstre.

Det er kvinderne der mobber. provokator
Åbent brev til Beskæftigelsesministeriet.


Beskæftigelsesministeriet og

Direktør Niels Bræmer
Stila Ejendom I/S
Hassellunden 3 2765 Smørum Tlf.nr. : 44971400

04-12-2006

Goddag

Jeg skriver til jer, idet jeg mener min skrivelse til min nuværende arbejdsplads, og efterfølgende svar. Måske vil kaste lidt lys ud over emnet mobning/sexisme på arbejdspladser, domineret af kvinder. Ligeledes min mening generelt, og en af grundlæggende årsager til megen mobning.

Her er en skrivelse til min nuværende arbejdsplads, som jeg skrev til denne, i går, og hvis indhold har gjort, at jeg har meldt mig syg i dag.

Brevet:

Til:
Direktør Niels Bræmer
Stila Ejendom I/S
Hassellunden 3 2765 Smørum Tlf.nr. : 44971400

"Goddag
Jeg arbejder i afdelingen med persienner.

Jeg er lige blevet ansat i Deres virksomhed, jeg er glad for jobbet med at finjustere persienner, og er allerede blevet rimelig god. Jeg vil gerne fortsætte, hvis dette driver over:
I dag havde jeg en dårlig oplevelse med mine kollegaer. Det skyldes at jeg sagde jeg var Mandschauvinist, til det månedlige møde. I sidste torsdag og fredag, skulle jeg og to andre mænd, lægge øre til den kvinde, der bestemmer under min kvindelige chef, muntre sig med sexistiske meninger. Dette var til almen moro, blandt alle kvinderne, også min kvindelige chef. Jeg og to andre mænd, sad stille og krummede tæer. "Mænd skal afskaffes", "mænd skal alle flyttes ud på en øde ø, så kan man hente dem, når man skal bruge dem." "Mænd er svin", "mænd er dumme", "kvinder skal bestemme i hjemmet og på arbejdspladsen" m.m. Det sidder den kvinde og siger, der bestemmer under min kvindelige chef, som sider og ler hjerteligt sammen med de andre kvinder, over disse udtalelser. I dag mandag, til dette møde, begynder de så at tale om Peter, ude i lageret, han vasker ikke op, han køber ikke ind, han gør ikke rent, han er Mandschauvinist. Dette fik mig til at udbryde; jeg er også mandschauvinist. Med det samme fik jeg af vide af en kvindelig kollega, mens de andre kvindelige kollegaer kiggede misbilligende på mig; at, det skulle jeg ikke bryde mig om at sige, her. Mine to med mænd sagde ikke noget, hvorefter mødet brød op. Da vi stod og arbejdede var der en ubehagelig atmosfære, og da kvinderne kom tilbage fra frokost, var det endnu være. Man talte ikke til mig, man kiggede ikke på mig, man svarede mig ikke når jeg spurgte om noget. Jeg blev frosset ud, jeg havde det rigtig skidt på vej hjem og har det også skidt nu.

I bussen mødte jeg en kvindelig arbejdskollega der totalt ignorerede mig.

Jeg føler mig også presset i form af at min kvindelige chef taler om, at man ikke er social nok, og at man skal komme og side med de andre ved bordet, når der er pause, man må, helst ikke, være ude. Man skal side og lægge øre til at mænd skal afskaffes, og andre sjove ting. Der skal nedsættes festudvalg, og dem der ikke kommer, vil man se skævt til, blev der sagt med et glimt i øjet. Jeg fik en besked af en mandlig kollega han sagde, han skulle sige fra en unavngiven, at jeg havde trådt i spinaten og at jeg skulle tage højde for at der var flest kvinder. Jeg spurgte ham om, om det kunne være rigtigt at man skulle udsættes for sexisme, af den grund, hvortil han svarede, det blev man nødt til. Han fortalte at han var enig med mig, og at han ikke blev betalt for at være social, det sagde han, fordi vi til mødet blev, opfordret, til at være mere sociale. Han kan bedst lide at stå uden for frokoststuen. Jeg er ikke menneskefjendsk, jeg kan godt lide mine arbejdskollegaer, men hvorfor skal man indlægges, og ses skævt til, hvis man ikke lige føler trang til at side og snakke hele tiden? Er man mindre god til sit arbejde, hvis man ikke sider med kvinderne/kollegaerne i pausen?

Jeg er social, men kan godt lide at være det af mig selv.

Nu skal jeg så på arbejde i morgen. Vil jeg blive frosset ud? Alle kvinderne talte ikke til mig, så ikke på mig, ignorerede mig. Vil det også blive sådan i morgen, dagen efter, eller den næste? Hvis det er sådan, så vil jeg ikke arbejde der, eller jeg vil blive fyret fordi, jeg ikke fungere socialt med det øvrige team.. Fordi jeg er et problem, på grund af ingen vil tale, arbejde med mig.
Jeg håber dette driver over, at der ikke bliver mobbet.

Jeg er ikke bleg over tonen som sådan, at der ryger en finke af fadet, og vulgære ord finder jeg selv morsomt.

Men at det er ok, at være rødstrømpe og komme med chauvinistiske udtalelser om mænd, men ikke at sige man er mandschauvinist, det finder jeg forkert.

Igen, jeg er glad for arbejdet og vil gerne fortsætte dette. Jeg er ikke ude på at lave ballade, da jeg sagde, jeg var mandschauvinist tænkte jeg mig ikke om, men jeg mener heller ikke at det er grund til at behandle mig således.

Jeg håber De vil tage velvilligt imod denne skrivelse, som ikke har noget formål som sådan udover, at fortælle Dem denne.

Med venlig hilsen

05-12-2006

Modtaget svar i dag af:

Direktør Niels Bræmer
Stila Ejendom I/S
Hassellunden 3 2765 Smørum Tlf.nr. : 44971400

Kære,

Som udgangspunkt er jeg oprigtigt ked af at du har haft denne oplevelse som jeg er blevet utroligt overrasket over.
Jeg ved godt, at vi på Stila har en meget bramfri tone og der bliver ikke lagt fingre imellem i pauserne når der skal et godt grin til at lade op på til næste arbejdsepriode. Jeg har selv deltaget og ved at ingen bliver skånet men jeg har aldrig oplevet at det har været med ondt forsæt.
Jeg er bange for, at du som ny har modtaget " angrebet " på Peter som alvorligt ment men det var bestemt ikke
hensigten. Peter er meget værdsat og hans problem er bare at han åbent erkender at han ikke duer til nogle af
de mere traditionelle kvindelige dyder og derfor karakteriseres som mandschauvinist. Det kan være at det er løbet lidt af med nogle af pigerne i deres iver for at overgå hinanden i at være pausens komiker, det har jeg også
oplevet men det er jo altid med et stort grin og aldrig med en alvor der sætter dagsorden.

Jeg har selvfølgelig talt med Dorthe om de situationer du har oplevet og om vi er gået over nogle grænser der kunne
virke stødende, men det er ikke tilfældet.

Omkring det sociale så er det på Stila meget vigtigt at ingen føler sig udenfor fællesskabet og det kan måske godt
føles som et pres men det er helt bevidst. I en opstart på en arbejdsplads som vores med så mange nye ting man
skal lære og med så mange nye mennekser man skal møde så er det vigtigt at man ikke føler sig sat til side.

Jeg kan ud af din mail og af mine samtaler idag konkludere at dine oplevelser beror på misforståelser og en medarbejder kultur som er dig fremmed.
Jeg må nok også konkludere, at du ikke har det store håndelag for det tekniske i det produktions job du er ansat i og min kommentar til dig under vores samtale om hvad du lavede i en produktion når du hørte til et sted hvor dine store kompetencer med sprog skulle bruges føler jeg er kommet til udtryk.
Jeg håber du kan acceptere min oprigtighed omkring dine kompetencer på en forkert hylde og min klare holdning at du skal søge et job hvor dine store sprog kundskaber kan komme til rette.

Vi vil fremsende en skriftlig opsigelse pr. d.d samt afregning for de optjente timer.

Med venlig hilsen
Niels Bræmer

Til Arbejdsministeriet:

Der er jo en moppekampagne i gang, og det er klarlagt at mobning koster mange sygedage, og gode arbejdere, som der er mangel på. Og, det er vel en af grundene til at man omsider gør noget ved problemet, fra virksomhedernes side.

Hvad med at, bremse virksomhedernes muligheder, for at fyrer folk? Så de for et incitament til ikke at vælge den lette løsning og fyre folk, der bliver mobbet?

Det jeg sætter spørgsmålstegn ved er, hvilke muligheder, den der bliver moppet, har. Hvis vedkommende reagerer på denne mobning, ved at sige fra øjeblikkeligt?

Fordi, det er det råd/opfordring der gives til dem der bliver mobbet, som i kommer med, så vidt jeg kan forstå.

Reelt, er der ingen muligheder til den der siger fra, udover at man bliver fyret.

Hvis man siger fra over for mobning, bliver man fyret på grund af manglende samarbejdsvillighed og udeltagelse i teamwork og social omgang med sine kollegaer. Dette bliver det kaldt, når mellemlederne i virksomhederne vælger den lette løsning og fyre den der bliver mobbet. Dette løser ikke problemet, for det næste ofre. Der måske kan holde det ud, i længere tid, før det kræver sygedage. Den lethed, hvormed Danmark er forbillede, det er at fyre folk, giver heller ikke arbejdsgiverne incitament til at forhindre mobning, idet det er nemmere at fyre folk. Det der sker på arbejdspladser rundt omkring, er at dem der mobber de for en magt. En magt de bruger i forhold til mellemlederen, der lader sig styre af den/dem der styrer hvem der er in og yt. Hovedparten, 90-95% af "team kollegaerne" mobber ikke, går ikke ind for mobning, men følger flokken af frygt for selv at blive udelukket fra det "sociale fællesskab". Dette sociale fællesskab, er på alle arbejdspladser, vigtigere end folks evne til at udføre sit job? "Hovedmobberens" arbejdsindsats/dygtighed betyder ikke nær så meget, som "hovdemobberens funktion? På mange arbejdspladser, virker det som om, der er en indbyrdes forståelse, imellem "hovedmobberen" og arbejdslederen. Som om det er lettere for mellemlederen at "styre" sit ansvarsområde, hvis man støtter op om mobberen, samarbejder med mobberen, søger råd og vejledning hos hovedmobberen, når der er "samarbejdsvanskeligheder". Dette tyder på, for mig, at mellemlederen er presset af sin ledelse. På en vis, der gør at mobning har grobund, blandt medarbejderne i "Team afdelingerne".Mobning foregår med frygt for repressalier, man er bange for selv at blive mobbet. Den/dem der mobber, er tit ikke mere end en, med to ivrige medløbere. To-tre stykker. Der styre en flok, "teamworkere", i et styre af frygt. Alle ved, hvorledes det går med dem der bliver mobbet. Alle ved, hvilken magt, den der mobber har. Hvorfor jeg indrammer team/socialt fællesskab/samarbejdsvanskeligheder i kolon,

Min erfaring er, at det er kvinderne der er "hovdeproblemet", omkring mobning. At det er kvinderne, der bestemmer på arbejdspladserne. Og, at de bestemmer i deres egenskab af kvinders natur. Kvinder snakker konstant, konstant om alt og alle. Åbenlyst taler de bag ens ryg. Man bliver pumpet for private oplysninger, der så bliver sladderet om. Udtrykket en fjer, der bliver til fem høns, passer fint ind her.

Og, pludselig finder man sig isoleret, med et øjeblikkeligt varsel. Alle ignorere, fryser en ud, høre ikke på en, taler dårligt til en, om en m.m. Og, hurtigt derefter bliver man fyret på grund af "samarbejdsvanskeligheder".

Med fare, for at fornærme de kvinder der arbejder i Arbejdsministeriet, og dermed få denne skrivelse ignoreret og smidt væk. Som det sker med alle og alle steder, hvis man kritiserer kvindernes?. Så, vil jeg alligevel provokere, for det er eneste udvej, som jeg ser det, for at få gang i debatten. Om uligheden blandt kvinder og mænd, i vores land, efter en 40år udvikling med "kvindekamp/sag".

Kvinder kan sammenlignes med høns, høns er flokdyr, der eksistere en hakkeorden, som er hård og ubarmhjertig. Denne "hønse natur", bliver påduttet mænd, som har en anden natur. Mænd, er ikke flokdyr, mænd går alene, mænd er ikke nær så "sociale", mænd kræver ikke andet, fra deres kolleger, end at vedkommende kan udføre sin funktion, mænd kan ikke lide at sladderen, og/eller sidde og høre på sladder. Mændene på danske arbejdspladser, er blevet tvunget til at fungere på kvinders præmisser/natur. Hvis man ikke kan underkaste sig, den uofficielle hakkeorden, så finder man sig mobbet ud. Andre mænd, fortæller at de heller ikke kan lide det der foregår, de kan heller ikke lide det tvungne "sociale fællesskab.

Eller at skulle "tvinges" til at være social, og høre på at mænd er svin, mænd skal afskaffes, mænd skal ud på en øde ø, kvinder skal bestemme på arbejdspladsen og i hjemmet m.m.

Især, når man risikerer jobbet, ved at sige fra. Man skal side og høre, krumme tæer, og vente på at pausen, og det sociale fællesskab er overstået. Inden man siger noget, "forkert".

Med venlig hilsen