Butikspersonale gider ikke arbejde i butikker

Butikspersonale gider ikke arbejde i butikker geo-fan
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/08/10/132946.htm

Butikspersonale gider ikke arbejde i butikker

10. aug. 2006 13.47 Penge

Lav løn samt aften- og weekendarbejde. Det er ikke lige de overskrifter, der tiltrækker ansøgere i hobetal.

Landets butikker har da også svært ved at tiltrække personale, men opgaven er ikke helt umulig, mener en detailhandelsekspert. Til gengæld skal butiksejerne give personalet mere indflydelse på butikkernes vareudbud og markedsføring.

En frisk undersøgelse fra Institut for Dansk Detailhandel viser, at en tredjedel af de kvindelig ansatte i udvalgsvarebutikker overvejer at skifte til en anden branche. Hovedårsagen er lav løn og skæve arbejdstider, men medarbejderne giver også udtryk for, at de i højere grad vil hjælpe kunderne frem for bare at sælge.

Kæderne skal give personalet ansvar
Og det udsagn bør ifølge direktør for Institut for Dansk Detailhandel, Finn Hagedorn, få kæderne til at tænke sig om.
- Det er min vurdering, at kædekoncepterne nogle steder er blevet så topstyrede, at det fjerner hele eller store dele af de muligheder, der kan være med til at skabe motivation og inspiration for personalet, siger han.

De Samvirkende Købmænd har for nylig offentliggjort en undersøgelse, der udstiller branchens rekrutteringsproblemer. På landsplan melder 28 procent af butikkerne om problemer med at skaffe nye ansatte, og i hovedstadsområdet er det hver anden virksomhed, der ikke kan få de folk, der er brug for.
______________________________________________________________________________________________

Jeg er en af dem der har skiftet branche, idag arbejder jeg for samme løn men arbejde kun 33 timer om ugen.

"Det er min vurdering, at kædekoncepterne nogle steder er blevet så topstyrede, at det fjerner hele eller store dele af de muligheder, der kan være med til at skabe motivation og inspiration for personalet, siger han."

Motivation og inspiration
Ja det mangler, til sidst følte jeg mig bare som en arbejdsmaskine der bare skulle knokler og slå hjernen fra, alt handle kun om penge, servicen til kunder blev sat på nulpunktet og da jeg var bedre til service end at knokle røg jeg heldigvis (for mig og mit helbred) ud i kulden.

Netto m.fl. mn35kbh
er elendige arbejdsgivere.. Hele ideen er at man konstant får nye folk ind i takt med at de gamle får nok og finder nye græsgange.. Jeg har selv arbejdet der i tidernes morgen.

Så kan jeg langt bedre lide Ikea som giver deres kassemedarbejdere 140 kr. i timen og satser på at tiltrække højt motiveret arbejdskraft og stadig driver en sund forretning.

Dansk Supermarked (Netto, Føtex, Bilka) flippede helt ud i medierne, dengang Ikea startede på det, ved tanken om at man skulle give folk mere i løn, når nu de trives fint ved at give de laveste lønninger på markedet.

Det er da den vej vi skal gå - udviklende jobs der inspirerer medarbejderne og give en god løn, i stedet for den latterlige konservative holdning dansk supermarked står for.

I netto må højest 2½ procent af omsætningen gå til løn, fortalte en bestyrer mig engang. Der ville ikke ske en skid ved at man lige fordoblede den procentsats og i stedet fik et personale som fløjtede, når de skulle på
arbejde, fordi de blev værdsat.

Ps: Glemte at sige at når man handler i Netto så støtter man venstre, konservative og dansk folkeparti, da netto/dansk supermarked ejes af ap møller og han betaler bidrag til disse partier.

Det er helt lovligt, men jeg handler derfor ikke i Netto med mindre de har totalt slagtilbud på elektronik/isenkram, da jeg ikke ønsker at støtte vores nuværende regerings bestræbelser på at rulle samfundet tilbage til 1953.

Har du lært det Anders Fog
På parti skolen i moskva?

Netto Anonym
Hej

Jeg synes da ikke du selv er med til at udvikle butikkernes fremgangsmåde, når du "kun kommer der når der er slagtilbud". Det er jo det som de lever af - billige tilbud - og på dem er der altså ikke den store fortjeneste, hvorfor lønnen jo ikke kan være højere! Men jo der bruges mere på løn end 2,5 %.

Jeg tror at du har været meget uheldig med din arbejdsplads. Jeg er selv i en lille Netto, hvor vi har det så hyggeligt, og vi har masser af tid til at snakke med kunderne stort set altid. Og der er altid en medarbejder at spørge om hjælp. Men jeg har da selvfølgelig også set det modsatte. Men prøv at ligge mærke til kundernes opførsel - folk står jo næsten og råber af medarbejderne mange steder at de skal åbne flere kasse osv - men os Ikea, må der godt stå mega lkange køer uden folk siger noget - det samme gælder jo også på apoteket - men hvorfor har folk en så forskellig opførsel?

Og det er jo ikke fedt for nogen medarbejdere at blive svinet til - så kære kunder - lær at smile og snakke pænt - så skal I se - så får i en meget bedre service igen!