byggesupport.eu

byggesupport.eu jpbs
Byggesupport formidler kontakten til lovlige og biligere udenlandske byggefirmaer. Under byggeris forløb tilbyder BS dansktalende support.

skruebrækkersupport Anonym
for nærige egoististike møgsvin!

Ondt i røven? Micael Baerens
Hvis det foregår i overensstemmelse med dansk lovgivning kan jeg ikke se problemet?

Er du selv håndværker?

Med venlig hilsen,
Micael Baerens
http://www.anmeld-haandvaerker.dk

Er du nu der igen ? Mureren
Du kan bare ikke snuppe håndværkere. Er det fordi du ikke selv magter at slå et søm i uden det bøjer, eller hvad ? Eller fordi du tror du selv skal bestemme, hvad du skal betale for håndværkerydelser ?
Hvordan går det i grunden med din latterlige side ? Jeg ville have mere respekt for den, hvis der var i hobetal af dårlige kommentarer over de enkelte firmaer. Men der er jo kun 1-2 klager over "de værste", og de går tit på regningsklager. Kender du nogen, der jubler over regninger selv om de er små ? Har du iøvrigt hørt fra Dansk Byggeri og diverse Laug ?
Lad bare polakkerne komme, nogle af dem er ok. Jeg kan godt tåle konkurrance

Ja, må jeg da ikke det? Micael Baerens
Hvorfor tror du ikke jeg kan snuppe håndværkere? Jeg har absolut intet imod håndværkere - det jeg har noget imod er dårlig service, dårlig kvalitet og aftalebrud, og det er det jeg gerne vil bekæmpe. Tror du Politiken har noget imod restauranter fordi de skriver restaurantanmeldelser?

Jeg kan sagtens selv håndtere visse typer hjemlige opgaver, men som med alt andet er der ting man vil have professionelle til og ting man vil håndtere selv - det er jo de i lever af, så det kan jeg da ikke forstå at du har noget imod.
...Og hvad har det i det hele taget med noget at gøre?

Jeg har absolut intet mod at betale hvad der er aftalt for et stykke arbejde.

Det går fint med siden tak :-), vi er oppe på 100 oprettede virksomheder, og ja, det ville være bedre med en masse anmeldelser på hver virksomhed. Jeg er sikker på at det kommer med tiden - allerede nu er der en del med 2 eller flere på.

Så vidt jeg læser det er de fleste klager vedrørende aftaleoverholdelse og ikke over pris.

Ja, jeg har hørt fra Dansk Byggeri, og de er (ikke overraskende) ikke glade for konceptet. Dansk Byggeri er en brancheorganisation, så de gør hvad de kan for at forsvare deres medlemmer. Sådan er det. Vi gør hvad vi kan for at hjælpe forbrugerne. Og sådan er det. :-)

Grunden til at jeg mener at det danske byggeklima har godt af konkurrence udefra er ikke så meget på grund af priserne, men fordi jeg mener at det vil:

A) Fjerne noget af belastningen fra byggemarkedet - der er generelt for mange kunder i forhold til virksomheder, med lange ventetider til følge.
B) Det vil øge virksomhedernes fokus på kundepleje og kvalitet.

Jeg vil personligt langt hellere hyre en dansk, lokal håndværker end en polsk. Men de høje priser i danmark (i forhold til polen) burde afspejle sig i at vi så til gengæld havde en højere kvalitet og service. Mener du selv at det er det der kendetegner branchen generelt for tiden?

Med venlig hilsen,
Micael Baerens
http://www.anmeld-haandvaerker.dk

jo da Mureren
Selvfølgelig må du være der igen. Vi slipper vel ikke.
Men du snakker som du har forstand til. Heldigvis er du ikke lige så annonymn som klagerne på din side. og gudskelov hører du ikke til i min del af landet, så jeg på forhånd ved, hvilke holdninger du har til håndværkere inden jeg siger ja til at udføre arbejde for dig.

Og øh..? Micael Baerens
"Du snakker som du har forstand til"

Tager jeg da fejl? Så tager jeg da gerne ved lære, men du må da komme med nogle argumenter. Det er lidt svært at forholde mig til kommentarer som ovenstående.

Så kik Mureren
i den sidste debat, der hvor du fortæller om din blændende side. Der kommer der rigeligt med argumenter fra min side. Du bad selv om at vi skulle lade debatten hvile, men nu er du klar igen bare under et andet indlæg. I den tidligere debat kalder jeg mig af gode grunde (som du også kan læse der) annonym. Men jeg mener stadig det samme.

En gang til... Micael Baerens
Oh - det er dig. Jamen vi kan da sagtens fortsætte derfra hvis du synes, omend der nok ikke er nogen af os der rykker os fra vores holdning...

Så lad os tage den fra dit indlæg "Rettelse mm"

Du snakker om kundernes umulige krav, navnligt når de kommer under arbejdets udførsel. Er det ikke stadig håndværkeren der er den professionelle part? Er det ikke stadig ham der må påpege hvad der er muligt og hvad der ikke er, og sørge for at få tingene på skrift?

Uanset hvad er kundens (umulige?) krav vel ingen undskyldning for byggesjusk, for ikke at dukke op til aftalt tid, for ikke at ville udbedre arbejde som klart er udført forkert?

Du taler også om Dansk Byggeri's oplysningkampagner - det er meget muligt, men som forbruger må jeg altså sige at jeg ikke føler det har hjulpet. Det er både ud fra personlige og bekendtes beretninger. Det er da meget godt at man kan blive smidt ud efter en masse klager, men man skal så også lige huske på at der er en hulens masse forbrugere der har betalt store økonomiske og personlige udgifter før det kommer så vidt. Og bare fordi han bliver smidt ud af Dansk Byggeri betyder det jo ikke at han ikke kan fungere som håndværker, vel?

Du snakker om Byggeriets Ankenævn, og hvor mange sager der falder ud til hvems forhold. Der kan jeg måske være behjælpelig. Det gør 74% helt eller delvist, til fordel for klageren (kilde: http://www.byggerietsankenaevn.dk/cms/media/40.pdf) Derudover indgås der forlig i 12% af sagerne. Det er kun i 14% af sagerne at klager ikke får medhold.

En ting jeg finder lidt hyklerisk ved dine indlæg er at du kritiserer vores sides mulighed for at foretage anonyme indlæg, men samtidig benytter du selvsamme anonymitet til at kritisere vores side? Det ligner for mig lidt af et selvmål...

Du snakker om at håndværkere ikke kan sammenlignes med restauranter i forhold til anmeldelser fra fødevarestyrelsen - nu var det også restaurant anmeldelser som dem i Politiken jeg mente. Der er vel heller ikke nogen der er død af for lidt olivenolie på sin fois gras, eller fordi tjeneren ikke kan vælge en god Cabernet Sauvignon til din braisserede kalvefilet? Det er jo det restaurantanmeldelser går på - hvorfor skulle dette ikke kunne omsættes til håndværkere?

Du skriver også om min egen branche - IT-Branchen. Som jeg tidligere også har skrevet, så er der utvivlsomt også mange dårlige eksempler her. Men hvorfor starter du ikke en side hvor man kan anmelde IT-virksomheder, det er der da sikkert mange der gerne vil. :-)

Ja det er sørme mig Mureren mm
Fortsætte, hvis jeg syntes ? Det var dig der ville lade debatten hvile !
Kundernes urimelige krav under arbejdet skal forståes derhen, at de(dem der er bøvl med ikke alle) kommer med deres luftkasteller, uden ideer om, at det er ekstraarbejde, der skal honoreres. De lytter ikke til vore råd, og er via gør-det-selv programmer meget klogere end os med over 20 års erfaring.
Nej der er ingen undskyldning for ikke at overholde mødetider mm.
Tak for dine tal fra ankenævnet. Godt jeg ikke figurerer i den statestik.
Selvmål mht min annonymitet. Tak for sangen. Jeg skal ikke hænges ud på din side, fister. Der er ingen garanti nogen steder for, at det ikke er dig eller dine hårdt prøvede bekendte, der står bag klagerne.
Hvorfor skulle jeg være lige så useriøs som dig, og lave en klageside over en branche som lige præcis jeg ikke kan lide ? Føler jeg mig dårligt behandlet, klager jeg først til rette vedkommende. Hjælper dette ikke har jeg en udemærket advokat, der for øvrigt også enkelte gange har trådt til når kunder er blevet lidt for smarte. Altid til min fordel. Så er det på plads.
Ja, det er et problem, hvis en håndværker gang på gang kvajer sig, ryger i ankenævnet, konkursrytteri osv. Til sidst bliver han måske smidt ud af DB. Desværre kan han fortsætte som håndværker bag efter. ( Kan alle andre ikke også det, hvad med IT ?) Skulle hans værktøj konfiskeres eller hvad ?
Jeg kan kun igen opfordre til, at man undersøger håndværkeren inden man entrerer med ham. Skal jeg (i mit firma) bruge f.eks en elektriker hører jeg mig for. Sidste år lavede jeg en ombygning hos mig selv og stod i den sammenhæng og skulle bruge en, der havde forstand på naturgas. Ud og spørge : Hvad kan den og den, hvem har du brugt, er de gode osv.
Skal jeg have en ny eller anden bil er det det samme, der gælder.
Bare folk ville gøre det samme med håndværkere, så var bøvlet for alle minimeret. Du drømmer ikke om, hvor tit jeg (og flere kolleger siger det samme)bliver ringet op af folk, der over telefonen er klar til at lave mundtlige aftaler i 100.000 kr klassen. Det står vi altså af, nej tak !
Bare folk skal købe en brugt bil til 20.000 skal der være slutseddel mig her og garanti mig der. Men håndværkere (trods dårligt ry) "dem snakker vi lige lidt med"
Vi har vel alle (har du ikke selv haft en af slagsen, er du den første jeg har hørt om)) haft en kunde man bare ikke kan stille tilpas, uanset hvad. Har man så lige en, der er sådan og som kender dit foretagende, ja så kan man blive hængt ud for det værste. Alle sager har mindst 2 sider.

Vedr.: Ja det er sørme mig Micael Baerens
Hej Murer,

Vedrørende anonymitet - du siger selv at du ikke ønsker at stå frem ved navn når du skriver her, fordi du frygter at komme til at stå på siden. Er det ikke lige så fair så at der er folk der ikke ønsker at stå frem ved navn fordi de frygter ikke at kunne skaffe håndværkere, eller lign.? Det kan da ikke være i orden for dig, og ikke i orden for andre?

Skulle håndværkerens værktøj inddrages? Tja - måske i sidste instans, hvis vi snakker om et meget bråddent kar? Hvad er alternativet? At lade ham fuske sig igennem samfundet resten af sine dage? Man gør det jo med andre brancher som kan få frataget deres autorisation. Men det er klart at en sådan sanktion ville skulle igennem en domstol.

Du efterspørger at man skal undersøge håndværkeren inden - ja, det kunne jeg ikke være mere enig i. Vi har jo netop oprettet en hjemmeside til det formål - den er jo netop til at folk kan fortælle "Hvad kan den og den, hvem har du brugt, er de gode osv.". Det er jo præcis med det formål at vi har oprettet den?

Uden tvivl er det nok umuligt at finde en virksomhed der ikke har utilfredse kunder - det er jeg helt enig i. Det er også derfor at vi benytter et gennemsnit når vi udregner virksomhedernes vurdering, så en enkelt dårlig kommentar bliver "udvandet" af flere gode. Og det er også derfor at virksomhederne kan skrive en kommentar til anmeldelserne, hvis de ønsker.

Det er da bedre end Politikens madanmeldelser (som jeg stadig ikke har hørt et svar på hvorfor ikke burde eksisterer for håndværkere). Der har man kun een chance for at "vise hvad man kan", og der har man ingen mulighed for at tage til genmæle.

ja, ja osv Mureren mm
Og sådan kan du blive ved.
Jeg kan igen bede dig læse mine svar i den sidste debat vi havde. Jeg syntes egentlig de dækker meget godt.Dog vil jeg igen spørge : Hvem laver frivilligt, arbejde for en kunde, som alle ved er problematisk ?
Kald det så en straf, af vedkommende der er problematisk ikke kan få noget lavet.
Jeg mener stadig ikke din side er ok, og det kommer jeg heller ikke til at mene.
Min annonymitet her på siden, skader da ikke folks forretninger, det kan din sides annonymitet gøre. Slutteligt kan jeg så spørge både dig og de (heldigvis få) kunder, der nu er så dygtige til, at fortælle hvad, håndværkere skal kunne og navnligt, hvad det skal koste : Hvorfor slår i jer ikke ned som håndværkere, det er et frit erhverv. Med jeres evner må i utvivlsomt kunne tjene store formuer i en fart. Hvis i da ikke render jer ihjel, og spilder tiden på de useriøse kunder.

Overskrift Micael Baerens
Jamen jeg er da helt enig i at en "besværlig" kunde vil kunne få problemer - derfor muligheden for anonymitet. Du kan da ikke bede folk om at stå frem hvis de ved de bliver "straffet"?

Du siger din anonymitet ikke skader andre? Du sidder da og kritiserer mit firma anonymt i og med at du kritiserer hjemmesiden? Det er da fuldstændigt de samme som vores hjemmeside gør?

Hvad håndværkere skal kunne? De skal have den fornødne tekniske viden til de opgaver de siger ja til, en ordentlig service, og overholde indgåede aftaler og lovgivningen. Det kan du vel ikke være uenig i? Er det så så galt at kritiserer dem der ikke overholder det?

Og for 117'e gang har jeg stadig ikke fået svar på hvorfor man ikke skulle kunne anmelde håndværkere som politiken anmelder restauranter. Men det får jeg nok aldrig :-)

Jeg syntes Mureren mm
jeg har svaret at, jeg ikke mener man kan sammenligne restaurantbesøg med håndværksydelser (tidl indlæg)Det er mit svar, og den er ikke længere.
Annonymitet igen. Din side er offentlig tilgængelig, du hylder annonyme klager over navngivne firmaer. Hvorfor har du så problemer med at jeg ikke vil frem med mit navn. Jeg har tidligere uddybet hvorfor. Jeg brokker mig annonymt over din side, din side lader folk brokke sig annonymt. Hvad er forskellen. Hvis din side havde snesevis, side op og ned med klager over de samme firmaer, ville jeg nok overveje dens berettigelse. Men slet ikke på det grundlag den har nu. Hvis en navngiven person brokker sig over et navngivet firma var sagen efter min mening anderledes. Så kunne parterne hver især se hvad den anden mener og måske nå en løsning, selv om jeg tvivler og stadig mener jeg nu ikke den slags sider er vejen frem, og jeg har faktisk kun mødt dig, der jubler over den. Jeg har forelagt din ide for flere af mine kunder, naboer og andre jeg har mødt. Nu må du virkelig tro på mig, jeg pynter ikke på det, men absolut ingen syntes det er ok. Flere har foreslået om de da ikke skal sætte mig på og skamrose mit firma. Jeg føler mig ikke fristet, idet det jo vil bevise mine skumle anelser om misbrug.Jeg tror desværre ikke vi når længere med det her. Tak for debatten og sov godt.