Chef uden grænser...

Chef uden grænser... t.w.
hej..

Jeg har været ansat på en maskinstation i 5 år.
Til dem a jer som ikk lige er helt på det rene med hvad en maskinstation er, så er det et sted hvor man har en del store landbrugs redskaber, og store traktorer, til at klare det arbejde som landmænd ikke selv er interesseret i at lave. det kan f.eks være gyllekørsel.

Jeg havde en chef, som i mine øjne var lidt efter den gamle skole.
Lidt den indstilling at folk er noget som hænger på træerne, og de bare skal arbejde.

vi er ca 7 mand ansat, og har nogle lange arbejdsdage af og til. siden 1. marts har jeg haft ca. 600 - 800 timer.

Han var et eller andet sted meget flink, men alligevel skadefro. Med andre ord, så kunne ha leve på andre folks ulykke.

Hans firma har skiftet 80% af personalet ud flere gange i løbet af de sidste 3 år. Folk bliver hurtigt træt a ham, og hans evige jamren over hvor skidt tilværelsen er. Og over at han ikk gør noget for at holde på sine folk.

Det korte og lange er, at efter 5 års loyal og tro tjeneste hos ham, sagde jeg op i Torsdags.
Jg har fundet et nyt arbejde på en anden maskinstation, og da jeg fredag eftermiddag er til en samtale hos mit nye job, ringer min gamle chef til min nye chef og fortæller hvor dårlig en medarbejder jeg er, hvor meget ballade jeg lavede, og han synes det var en dårlig ide at ansætte mig. Desværre sad jeg lige ved siden a, og overhøde selvfølgelig samtalen. ( Fantastisk oplevelse)
Min nye og gamle chef arbejder en del sammen.
Min nye chef sagde efter samtalen med min gamle chef, at det ikk havde indvirkning på hans mening om mig.
Så jeg fik arbejdet.

Men hvad stiller man op med en eks chef der uden opfordring ringer til et andet arbejde, for at svine en tidligere ansat til, fordi han smuttede pågrund af manglende tillid, og erkendelse, og ikk mindst aftensmad, når man har kørt 15 timer på en traktor...

man sidder lidt tilbage med en rådden smag i munden eller hvad...

T.W

Det er da helt utroligt...... Mig
Det er da helt utroligt, hvad man skal høre før ørerne falder af!!!!. Jeg tror desværre bare ikke, at dit tilfælde er enestående. Det enestående i din historie er, at din skvadermås af en chef blev taget på fersk gerning. Det synes jeg er fedt!. Og hvor er det dejligt at høre, at der er nogen (din nye chef), som er stærke nok til at træffe en beslutning selv.

Jeg er i en situation, hvor jeg har en chef, som jeg ikke bryder mig om. Han er sur, bitter, klistret, uretfærdig, meget lidt hjælpsom, selvhøjtidelig og irriterende. Når det drejer sig om folk nede af rangstigen kan han godt puste sig op og stille sig an, men når det drejer sig om cheferne højere oppe end ham, bliver han lige så glat og medgørlig som en kat, du lige har serveret en liter fløde for. Heldigvis har jeg lært hjemmefra, at jeg ikke behøver at elske alle andre mennesker, men jeg skal respektere, at de også har lov at være der lige så meget som mig. Og så glæder jeg mig usigeligt over, at jeg ikke er gift med ham! (Hvordan hans kone, som er noget af det sødeste, kan holde det ud, er mig en gåde, men jeg skal jo heller ikke forstå alting). Og jeg må hellere lige tilføje, at jeg ellers elsker mit job!.

Jeg tror, at vi efterhånden lever i et samfund, hvor ingen tør tage en beslutning og stå ved den. Derfor er der så mange chefer ( jeg ved godt, at der også findes gode chefer) som bare hænger ved. Der er ingen, som tør tage det ansvar det er at hælde dem ud. Grundene til at cheferne bliver sådan kan jo være mange. De er jo lige som os mennesker med de problemer mennesker har: Alkoholmisbrug, utroskab, dårlig økonomi, sygdom mv mv.
For min egen chefs vedkommende tror jeg, at det er en blandig af manglende evner, lavt selvværd, manglende forfremmelse, lysten til at prøve noget andet som han ikke tør, fordi han ikke er dygtig nok og fordi han er for gammel. Man kunne godt forestille sig, at skvatmåsen også havde sit at slås med.

Dette var sådan set bare strøtanker, for jeg tror ikke vi på nogen måde kan komme det til livs i en verden, hvor ærlighed og hensyntagen ikke har nogen særlig høj prioritet. Men et rigtigt stort tillykke til dig med det nye job, det har du fortjent!.

Sikken nar!!! Anonym
Ja, ja, sådan er der nogen mennesker der desværre er. Det nytter nok ikke meget at filosofere over, havd i al verden der fik ham til at finde på sådan noget. Men med hans tidligere beskrevne adfærd i minde, undrer det alligevel ikke.

Han var bare bitter og tøstig efter hævn.

HA HA for at det ikke virkede, og klap, klap for at du sagde op og fandt et andet sted :> !!

Held og lykke med det fremover.

kontakt jeres fagforening saglig
- de må kunne hjælpe, for her er tale om måske både arbejdstidsregler og psykisk massiv chikane.

mvh

Enig, og lidt ekstra Anonym2
Korrekt, gå til fagforeningen! -
Det er nemlig sådan, at opsigelse medfører karantæne.
Men hvis fagforeningen har tilstrækkelig mange indberetninger om fysiske og psykiske arbejdsforhold om en konkret virksomhed, kan en opsigelse på medarbejderens initiativ retfærdiggøre, at karantæne kan undgås.

Det er desværre ret normalt, at virksomheder sviner deres forhenværende medarbejdere til ifm. jobskifte.

Hvis fagforeningerne i dette land var bare en smule kvikkere, end det er tilfældet, ville alle opslåede stillinger, med firmanavn og stillingsbetegnelse blive samkørt, hvorved man kunne se, hvor tit en konkret stilling i den enkelte virksomhed opslås som ledig.
Dermed kan man danne sig et billede om, hvor tit medarbejderne "skiftes ud". Det siger således noget om arbejdsmiljøet, og kan guide jobsøgerne uden om den slags virksomheder.
Men disse strøtanker er jo nok skrevet for døve ører, for fagbevægelsen sover sødt tornerosesøvn.

Anonym2