Dårlig selvtillid

Dårlig selvtillid Nini
Jeg er en pige på 22 år. Jeg startede med at blive mobbet fra børnehaveklassen af, fordi jeg sagde "rullere" i stedet for rulleskøjter :) Derfra fortsatte det til jeg gik i 9. og det blev værre og værre. I starten var det mere at jeg ikke måtte lege med, men efterhånden begyndte de at gå på mit udseende. Jeg skiftede skole 3 gange, men det hjalp ikke. Jeg blev kaldt hest (fordi jeg dengang havde store tænder) -et ord jeg ikke kan sige i dag uden at få ondt i maven og hvis andre siger det får jeg koldsved. Jeg blev kaldt lig fordi jeg havde blodmangel og derfor var meget bleg.

Desuden har det aldrig været helt rigtigt hjemme i familien. Jeg tror jeg nok har haft det bedre end mange, men jeg har aldrig fået lov at argumentere eller sige min mening. Og hver gang jeg har fortalt noget jeg lige havde lært i skolen blev jeg grinet af og fik at vide, at jeg nok skulle blive stor engang. Men i dag er jeg 22 og med familien er det præcist det samme.

Jeg har adrig rigtig haft nogle venner. Jeg havde en god veninde fra sri lanka engang. Men hende måtte jeg ikke være sammen med for min familie fordi de sagde hun opførte sig og spiste som en abe. :) utroligt..

I dag er jeg ved at tage min uddannelse og det er et helvede. Jeg bliver nødt til at tage beroligende piller for at gå i skole. Hvis jeg skal sige noget i klassen går jeg fuldstændig i sort, bliver helt rød i hovedet og en enkelt gang er jeg endda begyndt at græde. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud længere. Jeg har brug for venner og søde mennesker at tale med, men jeg tør ikke at komme til folk. Og hvis jeg lige er ved at få mig en veninde, så dropper jeg hende igen hvis hun gør den mindste ting galt (bryder en aftale, taler til mig på en måde jeg ikke kan lide...) Og hver eneste gang der bliver grint omkring mig og jeg ikke har fulgt med i samtalen får jeg det rigtig dårligt og går ud på toilettet og græder.

Da jeg er på SU har jeg ikke råd til at gå til psykolog og jeg kan åbenbart ikke få hjælp andre steder. Er der nogen der kan fortælle mig hvad jeg skal gøre? hvis i har været i samme situation eller bare har et godt råd. Jeg er ved at have desperat brug for hjælp. Sidste jul holdte jeg på sindssygehospitalet, fordi jeg var bange for at gøre noget dumt. Og jeg ved ikke om jeg kan klare endnu en jul alene.

Jeg ved godt at jeg lyder meget syg og det er jeg vel også. Men jeg ser faktisk mig selv som nogenlunde normal. Jeg er en pæn og sød pige, men der er et eller andet galt med mig som jeg bare ikke kan komme ud over. Jeg håber der er nogen der vil give sig tid til at svare mig. Om ikke andet ville det bare være rart at høre fra andre mennesker :)

måske dette kan hjælpe pbw
Du skriver at du er på SU. Hvilken uddannelse er du ved at tage? Hvilket amt læser du i. Í universitetsbyerne er der jo studenterrådgivningen. Her er der tilnknyttede psykologer, som man kan blive skrevet op til og man kan være anonym. Kan du bruge dette til noget?
-- men ellers kender selv lidt til drillerier fra 4-7 klasse og det påvirkede mig dybt med hensyn til at turde sige noget. Nu er jeg forlængst kommet videre ved at jeg begyndte at deltage i forskellige foreninger, der gav mig selvtilliden tibage. Det er ikke pænt af din familie at de grinede af dig, men vis dem at du kan!
Held og lykke. Jeg vil søge om jeg kan få en adresse / tlf.nummer til rådgivningerne.

mr.bojangle

værsgod pbw
Studenterrådgivningen er så vidt jeg ved også for lærerstuderende og andre uddannelser og det koster ikke noget. Der er også rådgivninger i Århus og Ålborg (Odense?). men søg på ordet.

Studenterrådgivningen -
Kompagnistræde 21, 1208 København K, tlf. 33 12 04 80
· Studenterrådgivningen -
Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg, tlf. 35 34 30 42
· Studenterrådgivningen -
Njalsgade 80, 2300 København S, tlf. 35 32 93 80

muligvis Ting
Det er klart at du mangler nogen at tale med, og det er ikke nok med en ven. Venner er ikke uddannet til at hjælpe dig med dine problemer.
Jeg vil foreslå at du prøver at henvende dig til Ventilen. Det er en organisation der hjælper unge der har problemer med at være sammen med andre.
Du kan se mere her:
http://www.ventilen.dk/

Held og lykke

Fra odense hr_a_bach
http://ensomiodense.dk/ og http://www.ventilen.dk/

Der er en chat og under punktet rådgivning er der en række steder man kan finde råd og hjælp.

Jeg håber du har mod på at starte nye venskaber, da det er meget vigtigt at have en eller flere at støtte sig til. På de to sider finder du mennesker der har været og/eller er i samme situation. De kan forstå dine problemer og hjælpe dig videre...

Du lyder som en der har gået meget igennem, men også som en der har mod på at komme videre - det er dejligt at høre:)

Håber det kommer til at gå dig godt:)

Med venlig hilsen
øposdjgl

universitetets psykologer laddyladdy
Jeg mener man kan henvende sig til universitets psykologer - anonym, som Mr Bjangle også nævner.

Praktiserende læge Jean1te
Kære Nini
Hvor gør det mig ondt at læse dit indlæg. Der er ikke noget at sige til at du har det skidt efter så mange års mobning - og tillad mig at sige også fra din families side.
Der er ingen tvivl om at du skal have noget professionelt hjælp for at få bearbejdet de ting du har været igennem.
Prøv at kontakte din praktiserende læge. Han/hun kan hjælpe dig med hvad du har af muligheder - også på en SU.

Pas rigtig godt på dig selv og skriv hvis der er noget vi kan gøre for dig herinde.

Kærlig hilsen
Jeanette

En lille hilsen til dig. trillejet
Hej Nini.

Jeg har selv været offer for mobning da jeg gik i skole, og det er først nu at jeg er begyndt at få selvtillid, og se lyset i den anden ende hvis man kan sige det sådan, jeg har lige som du skriver du har droppet mange som måske kunne blive gode veninder, fordi man simpelthen ikke tør lukke dem ind bag facaden.

Jeg kom til at tænke på, du skrev at du ikke havde råd til at gå til psykolog, hvis du gerne vil det, kan du måske få støtte til betalingen af en hvis du går til din egen læge og fortæller hvordan du har det. Jeg fik nemlig støtte til det, så koster det kun omkring 250 kr pr gang, og det man kan jo altid starte ud med at komme der en gang i måneden.

Synes du skulle prøve det. og tænk over det som min psykolg sagde til mig, det er dem som mobber der har det dårligt, det er ikke fordi der er noget galt med dig, det er fordi du har virket stærk og også været det, så har dem der har mobbet kunne få dig ned med nakken, og se at nu havde du det lige så skidt som de havde det, og det er en lille opmuntring for dem.

Hvis du har lyst og brug for at komme af med noget, er du velkommen til at skrive på min mail trillejet@sol.dk, jeg vil gerne hjælpe hvis jeg kan. Jeg kender jo selv til det med at man ikke føler man er lige så god som andre.

Håber du finder den hjælp du skal bruge. Synes du er godt på vej, det er en god start du er igang med.

Trillejet.

hej søde, en artsfælle
ser det er en rum tid siden du har skrevet, Prøver alligevel, og satser på du får mit svar. Jeg blev moppet så det drev, ligesom dig. Fra 7 til 10. Det var ikke småting der foregik. Madder lagt mellem siderne i mine bøger, lod jeg noget ligge fremme i frikvarterene var der snot på. Nåle i min vinterjakke. ONDSKAB! Og føj hvor det underminere en. Sten for sten. Da jeg kom på gym fik jeg nærmest en dør i hovedet, pludselig var der nogen der lyttede til det jeg havde at sige. Jeg ville nemlig gerne lære noget, være god,men var aldrig blevet taget alvorligt. Jeg gik oftest i hårdknude, fik det dårligt og blev svedt når folk lyttede. Min historie er lidt lige meget, det er dig det handler om. Husk søde du, at du reagerer, det gør vi forskelligt. Men du gør det, og dermed så lever du. Det skal nok gå. Først og fremmest må du ikke miste dig selv, dernæst må du prøve at genopbygge tillid til dine omgivelser, også din familie, som tilsyneladende ikke helt har forstået. De kan sgu være svære at håndtere, men de er der ligesom. Du ser hvor mange søde svar der er til dig, så tænk på hvor mange søde mennesker der egentlig er til? Vi-de er der, og prøv det, vov det. Man kan få meget igen. Jeg ønsker dig så megen held og lykke, men tag dine signaler alvorligt, de er der for at fortælle dig noget. At gå til psykolog kræver at man vil arbejde på det, og det tror jeg du vil. Studenterrådgivningen? Det havde jeg meget glæde af. Ønsker det samme for dig. Og ved du så hvad, hvem har ikke stritører, en stor mås, forkerte former osv osv? Vi har alle noget, men vi er mennesker alligevel. Husk også at du er noget særligt. Ved du hvad de mennesker der moppede der laver i dag? Tag et kig på det...er de nået langt og har de måske et bedre liv end dig? Sådan nogle små dutter skal du ikke samle mere på, få dig lidt hjælp og lade folk smile til dig.

STORT knus :-)

Alle har mulighed for psykolog hjælp Tudeprinsen
Haløj der

Alle har mulighed for at søge offentlig støtte til psykolog hjælp. Dette kan gøres med hjælp fra fx. egenlæge, socialrådgiver eller på egen hånd. Det skal gøres på socialkontoret, søges som enkelt ydelse, fx. til 10 pykolog timer ad gangen.

Begrundelserne har du, din økonomiske situation og din opvækst, hvad det gør ved dig...

Beskriv kort og præsist, hvad du søger støtte til, hvorfor du søger og din økonomiske situation.

Find en pykolog du har tillid til, skift psykologen ud hvis der ikke er kemi, det er okay også for psykologen, det er bare sådan det er og det ved psykologen godt. Her er det dig der skal tilgodeses, kun dig!!!

Find en selvhjælpsgruppe med ligesindede, hvor I kan støtte hinanden og tale om det der er svært. Det handler her ikke om hvad du kan få af gruppen, men hvad du kan gi og så skal du nok få. Her skal du også skifte gruppe, hvis der ikke er kemi, det er også okay!

Du er ikke alene og det er en svær rejse du skal ud på, men også en vidunderlig rejse, i dig selv!!! Hvis du vil dig selv nok, vil du få erfaringer du slet ikke tror du er i stand til at gennemføre.

Der er noget du ikke har lært, det må du se at få lært...

God vind

lær af dyrene jhcr
En kanin har ikke skyldføelse, en kat nyder livet slapper af .og først men ikke sidst
de har ikke problener med selvtilliden. med ander 0rd de kan lide sig selv. de kan ikke andet, kan du ikke lide de andre så kan du heller ikke lide dig selv...!!! så tænk lige over det , så start med at anderkende dig selv , så kommer alt det andet efterhånden. Hej