Døden

Døden jahnu
Lad mig fortælle jer lidt om, hvad man kan forvente, at der vil ske på dødstidspunktet, som det er beskrevet i Bhagavat Purana.

Hvis du har været meget, meget from og god, så vil du når du forlader din krop blive ført til de himmelske planeter og blive en halvgud. Der vil du nyde i millioer af år, før du igen vil falde tilbage til jorden og blive født som menneske. På de himmelske planeter nyder man stort set som man gør på jorden - sex, drugs and rock'nroll - men det foregår på et mere subtilt plan. Der er himmelske dansepiger og vidunderlige haver og somaras (en intoxikerende drik), og musiken leveres af gandharvaerne (en slags engle), der er de himmelske musikere. På de himmelske planeter er der ingen alderdom og sygdom. Men til slut dør man og falder tilbage til en menneskelig krop.

Hvis du har været meget, meget ond og nederdrægtig vil du på dødstidspunktet blive hentet af Yamadhutaerne (dødens budbringere) og blive ført til de helvedesagtige planeter, hvor du vil blive pint og plaget i hvad der føles som en evighed. Det sker også på det subtile, astrale plan. Så kort tid kan forkomme som meget lang tid. Ligesom en drøm. Efter endt lidelse vil du blive født igen på jorden, men ikke nødvendigvis fra en menneskelig livmoder. Det kan være en hvilken som helst af 8.400.400 former for liv.

Hvis du bare har været et almindeligt menneske, ikke for god og ikke for ond, vil du på dødstidspunktet slukke. Du vil simpelthen falde i dyb søvn. 7 måneder senere vil du vågne op i en eller anden livmoder totalt snørret sammen. Foster tilstanden er yderst pinefuld, og man er ved fuld bevidsthed. Man vil huske alt om, hvad man har gjort for at havne i den livmoder. Efter to måneder i dette helvede bliver man mast ud af et hul, der er alt for lille og bliver født i total shok og glemmer alting.

Hvis du derimod har praktiseret åndeligt liv og tænker på Krishna ved dødstidspunktet vil du vende tilbage til din oprindelige, evige tilstand i den åndelige verden, eller du vil blive født på den planet i det univers i den materielle verden, hvor Krishna har fremtrådt for manifestere sine lege. Når det er slut vil du sammen med Krishna vende tilbage til den ådenlige verden. Den åndelige verden består af ren bevidsthed - dvs. evighed, viden og lyksalighed. Hvert eneste atom der er en sjæl i sin oprindelige rene tilstand.

Krishna siger:

Og hvem der end ved slutningen af sit liv forlader sin krop, idet han kun tænker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl. (Bg. 8.5)

Hvilken tilstand man end ihukommer når man forlader kroppen, O Kuntis søn, den tilstand vil man med sikkerhed opnå i det næste liv. (Bg. 8.6)

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)

Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)

Ja, lyder jo meget godt, men... Anonym
... nu er det jo ikke nødvendigvis sandt fordi det står i en bog.

Lyder også liiiidt for science fiction-agtigt synes du ikke?

Ja, lyder jo meget godt, men... jahnu
Anonym skrev: "... nu er det jo ikke nødvendigvis sandt fordi det står i en bog."

Det er der vist heller ikke nogen, der har påstået.

Så skriver du: "Lyder også liiiidt for science fiction-agtigt synes du ikke?"

Nej.

Noget bliver ikke rigtigt af, at det står i nogle skrifter, og at jeg tror på, at det er skrevet af guder. Det bliver rigtigt af, at det er evig, overleveret viden, der kan undersøges og verificeres gennem den rette videnskabelige metode. Derfor siger Krishna:

Af al skabelse er Jeg begyndelsen og enden tillige med midten, O Arjuna. Af alle videnskaber er Jeg videnskaben om selvet, og blandt logikere er Jeg den afgørende sandhed. (Bg 10.32)

I den moderne naturvidenskab har man kun stof som studieobjekt. Man observerer og studerer materien i dens utallige vekselvirkninger.

I den åndelige videnskab har man bevidstheden som forsøgsobjekt, og man undersøger materiens indflydelse på bevidstheden og sindet. Man har sin egen bevidsthed og ikke noget uden for sig selv som forsøgsobjekt. Derfor er den åndelige videnskab overlegen den materielle videnskab. Den materielle videnskab rækker ikke til at forstå den virkelighed, vi lever i. Materialister hævder at videnskaben kan forklare alting, men det er rent vrøvl. Og hvorfor er det vrøvl? Fordi naturvidenskaben intet fornuftigt har at sige om vores bevidste oplevelse af verden. Og vores oplevelse af verden er det allervigtigste i enhvers tilværelse. Naturvidenskaben taler kun om materiens vekselvirkninger, den siger intet om vores oplevelse af disse.

"Science is ghastly silent about all and sundry that is really near to our heart, that really matters to us. It cannot tell us about red and blue, bitter and sweet, beautiful and ugly, good or bad, God and eternity. Science sometimes pretends to answer questions in these domains, but the answers are often so silly that we are not inclined to take them seriously."
--Erwin Schrodinger, a Nobel prize winning physicis

Nogle mennesker hævder, at de ikke behøver Gud til at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert. Men i stedet for Gud har vi så samfundet, loven, familien og forældre, tradition, kultur osv. eller endog ens eget sind til at fortælle os, hvad vi må og ikke må. Hvad er forskellen? Den eneste forskel er hvem, vi udpeger som vores autoritet. Alle er blevet indoktrineret i, hvad der rigtigt og forkert, af den kultur de er vokset op i. Hvorfra ved vi ellers, hvad der er rigtigt og forkert?

Så siger materialisten, at det kan man sagtens afgøre selv. Men hvis alle er deres egen autoritet, så er det det samme som ingen autoritet. Hvis det blot er op til ens eget sind at fortælle én, hvad der er rigtigt eller forkert, kan hvad somhelst være rigtigt. Så spiller det ingen rolle, hvad vi gør, for dvores eget sind kan bare fortælle os, at det er ok. Hvordan kan man så vide, at det éns sind fortæller en, er rigtigt? Hvordan kan man vide at det man føler, er rigtigt? Jeg mener, hvis nu en psykopat føler sig foranlediget til at angribe folk på gågaden med et baseball bat, er det så ok? Hvis vi alle er vor egen autoritet, burde der jo ikke være noget galt i det.

Faktum er, at vi ikke engang ville vide at 2 og 2 er 4, hvis ikke vi havde lært det fra nogen, der vidste det i forvejen. Og de ville ikke vide det, hvis DE ikke havde fået det at vide. Regning og matematik er ikke noget, nogen har spekuleret sig frem til. Det er en overleveret videnskab, som man lærer i sin opvækst. Hvis vi fx. var vokset op totalt uden menneskelig stimuli, vill vi ikke vide, at 2 og 2 er 4. Vi ved det kun, fordi vi har lært det.

På samme måde som man ved 2 og 2 er 4, nemlig ved at have lært det fra andre, kan man vide at hvem Gud er, og hvad meningen med livet er. Man kan vide det ved at lære det fra dem, der ved det. Og hvem kender Gud og meningen med alting? Det gør vismændene i den vediske kultur, og de har videreleveret den viden ned gennem historien via rækken af disciple. De vediske vismænd har i modsætning til vismændene fra andre religioner givet os detaljerede, sammenhængende, tilbundsgående, verificerbare svar på alle tilværelsens filosofiske, eksistentielle og religiøse spørgsmål. Dette er ikke et spøgsmål og tro eller opfattelse. Det er et simpelt faktum. Og det kan testes og verificeres af enhver, der måtte ønske det.

Krishna siger:

Forsøg blot at lære sandheden at kende ved at nærme dig en åndelig mester. Udspørg ham i ydmyghed og tilbyd ham din tjeneste. De selv-realiserede sjæle kan videregive viden til dig, for de har set sandheden. (Bg. 4.34)

Ja, lyder jo meget godt, men... Anonym
Ok, men i løbet af evig tid, tror jeg sagtens information kan ændre sig RET meget. Du ved sikkert hvordan det går når en tekst skal genfortælles igennem bare 5-10 led. Så er den slet ikke til at genkende fra den originale, så mon ikke fjeren er blevet til 10 høns iløbet af "evig" tid?

Selvfølgelig er regning og matematik noget man har spekuleret sig til. Ligesom al anden viden. At påstå andet er noget vrøvl. Vi bliver hele tiden klogere, netop fordi vi spekulerer, forsker og bruger vores hjerneceller. Hvis dit udsagn er rigtigt, har vi jo vidst alting altid!

Når man nu dør, hvordan kommer sjælen så op til de himmelske planeter? jeg mener, vi ved jo at temperaturen kun er ca. et par grader over det absolutte nulpunkt, og at den nærmeste stjerne er 4,2 lysår væk. Vi ved også at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Eller det er måske bare de nærmeste planeter der tales om, såsom mars og jupiter?
Så, hvordan bliver sjælen fragtet derop, og ned igen efter nogle millioner år?

Information er ikke viden jahnu
Anonym skriver: "Ok, men i løbet af evig tid, tror jeg sagtens information kan ændre sig RET meget. Du ved sikkert hvordan det går når en tekst skal genfortælles igennem bare 5-10 led. Så er den slet ikke til at genkende fra den originale, så mon ikke fjeren er blevet til 10 høns iløbet af "evig" tid?"

Nej. Det er derfor en ægte religion og filosofi vil blive videregivet ned gennem tiderne i an autoriseret række af åndelige mestre - disciperækken. Kvalificationerne på en selv-realiseret person beskrives af Krishna i Bhagavad Gita.

Anonym skriver så: "Selvfølgelig er regning og matematik noget man har spekuleret sig til. Ligesom al anden viden. At påstå andet er noget vrøvl. Vi bliver hele tiden klogere, netop fordi vi spekulerer, forsker og bruger vores hjerneceller. Hvis dit udsagn er rigtigt, har vi jo vidst alting altid!"

Sjælen har altid vidst alting, men den viden er på nuværende tidspunkt dækket af kroppen og sindet. Det er derfor sjælens evighed, viden og lyksalighed kan genoplives gennem den ægte åndelige proces, som Krishna forklarer om i Bhagavad Gita.

Man kan ikke spekulere sig frem til ægte viden - hverken materiel viden eller åndelig viden. Alt, hvad du ved fx. om matematik, lave mad eller binde dine snørebånd, er noget du har lært fra andre, der har lært det fra andre osv. Desuden er mennesket ikke blevet klogere. Det er blot den moderne ateist-propaganda. Mennesket ved nøjagtigt lige så lidt om sig selv, sin stilling i universet og meningen med livet, som de gjorde i stenalderen.

Og det er i Europa. I den vediske kultur havde de allerede beskrevet tallet 0 og avanceret matematik dengang folk i Europa rendte rundt med køller og boede i huler. Dengang Kirken brændte folk for at sige, at jorden er rund, havde de vediske vismænd beskrevet vores solsystem og planeter som kloder der flyder i rummet tusinder af år forinden.

Det moderne menneske har uden tvivl adgang til mere information nu end før, og kan fremstille teknologi, men information er ikke det samme som klogskab og viden. Intelligens er skelneevnen, og det kræver selvfølgelig intelligens at skabe en computer. Men virkelig intelligens vil sige at kunne skelne mellem stof og bevidsthed, at kunne skelne mellem selvet og kroppen. Hvis denne grundliggende intelligens ikke er tilstede er alt hvad du gør i dette liv, mere eller mindre værdiløst, for i evigheden er det blot et par sekunder, og så er det forbi. I virkligeheden hører sjælen hjemme på det evige plan. Alt hvad du går og laver i din krop og dens kultur - din kone, dine børn, sit samfund, din kærlighed, dine venner osv. er set ud fra sjælens evige eksistens ikke mere betydningsfuldt end hvad myren går og laver ude på græsplænen.

Anonym skrive videre: "Når man nu dør, hvordan kommer sjælen så op til de himmelske planeter? jeg mener, vi ved jo at temperaturen kun er ca. et par grader over det absolutte nulpunkt, og at den nærmeste stjerne er 4,2 lysår væk. Vi ved også at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Eller det er måske bare de nærmeste planeter der tales om, såsom mars og jupiter?"

Det eneste, du ved om universet og solsystemet, er, hvad du har hørt fra andre. Yderst set er det et spørgsmål om tro og autoritet - hvem man vælger at lytte til. Enten tror du på de moderne videnskabelig forklaringer, eller også tror du på Bhagavad Gita, Bibelen eller Koranan eller hvad som helst. Intelligens vil sige at finde ud af den rette kilde at lære fra. Bortset fra det, så er Krishnas beskrivelse i Bhagavad Gita af den materielle natur i forhold til naturens tre kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed - helt igennem videnskabelig, dvs. at den kan efterprøves og bekærftes på videnskabelig vis.

Anonym skriver til slut: "Så, hvordan bliver sjælen fragtet derop, og ned igen efter nogle millioner år?"

Sjælen har to materielle kroppe - en fysisk og en psykisk. Når sjælen forlader sin jordiske krop, er det det kun den fysiske krop der forsvinder. Det er sindet der fører sjælen til sine ny krop. Det er Vishnu-duttaerne der kommer og henter sjælen i dens mentale krop og fører den til de himmelske planeter - det sker med sindets hastighed.

Sindet rejser meget hurtigt, endnu hurtigere en lyset. Hvis du fx. engang har været i Afrika, så kan du efter du er tilbage i Danmark, mindes det sted, du var. Du kan være tilbage på et nanosekund. Det er så hurtigt sindet er.

Krishna siger:

Og hvem der end ved slutningen af sit liv forlader sin krop, idet han kun tænker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl. (Bg. 8.5)

Hvilken tilstand man end ihukommer når man forlader kroppen, O Kuntis søn, den tilstand vil man med sikkerhed opnå i det næste liv. (Bg. 8.6)

Derfor bør du altid tænke på Mig i Min form som Krishna, O Arjuna, og samtidigt udføre din foreskrevne pligt som er at kæmpe. Hvis du tilegner Mig dine handlinger, og fixerer dit sind og din intelligens på Mig, kan du være sikker på at opnå Mig. (Bg. 8.7)

Den, der mediterer på Mig som Guddommens Højeste Personlighed, hvis sind hele tiden er beskæftiget med at huske Mig, O Partha, og som ikke afviger fra denne vej, kan være sikker på at nå Mig. (Bg. 8.8)

Man bør meditere på det Højeste Væsen som den, der ved alting, som er den ældste, som er herskeren, som er mindre end det mindste, som den, der opretholder alting, som er hinsides al materiel opfattelse, som er ufattelig, og som altid er en person. Han er strålende som solen, og Han er transcendental, hinsides den materielle natur. (Bg. 8.9)

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)

Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)

Information er ikke viden ..Kosmos..
Hej jahnu,

tak for dit indlæg. Du svare sådan:

"Og hvem der end, ved slutningen af sit liv, forlader sin krop, idet han kun tænker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl. (Bg. 8.5)
Citat slut. (jeg har sat et par kommaer for at tydliggøre "tankeforløbet")

Nå, men det er ren Bibelsk udsagn: 1. Korinterbrev kap. 15:

" .... vi skulle alle forvandles 52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles".
Citat slut.

Kommentar:

".... i eet nu" - "forvandles".

Kosmos

Information er ikke viden jahnu
Hej Kosmos,

Du skriver: "Nå, men det er ren Bibelsk udsagn: 1. Korinterbrev kap. 15:

" .... vi skulle alle forvandles 52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles".

Jeg har aldrig forstået Kirkens ide om de dødes opstandelse. Det er jo indlysende, at det ikke er en samling rådne lig, der stiger op og følger Kristus til himmels. Så hvilken krop får man, når man genopstår? Er det den krop, man dør i?

Hvis man dør som spæd eller olding, er det så den krop man vil have til evig tid ved genopstandelsen? En ret skræmmende tanke, faktisk. Så synes jeg, at den vediske forklaring giver mere mening. I den, er ens fysiske krop blot en ud a milliader, man har haft i forskellige livsarter. Når man bliver frelst, får man sin oprindelige åndelige krop og vender tilbage til Krishna på det evige plan.

Kirken fortæller os, at man kommer til himmelen og er sammen med sin familie og venner der forevigt. Men det er jo heller ikke en videre tiltrækkende at tænke på. Jeg mener, hvem gider være sammen med sin jordiske familie forevigt? Hvad hvis ens kone er en rappenskralde og man blev misbrugt som barn? Er det dem, man skal være sammen med forevigt? Jeg kan ikke se noget tiltrækkende ved det.

Når jeg ser den glade kærnefamilie på forsiden af Vagttårnet, så tænker jeg altid, hold da kæft, det må være kedeligt der.

Og hvad laver Gud i den kristne himmel? Det melder historien heller intet om. Det må jo være extremt kedeligt at være Gud i kristendommen. At sidde på en sky omgivet af engle, der spiller på harpe. Eller at være bager i universets største bageri, så Han kan levere brød til alle. Og sidde og høre på alle folks beklagelser og bønner - er det sådan det er? Eller som nogen tror, at Jesus er Gud og må komme ned i et fysisk legeme for at lide for det snot, JEG går rundt og laver? Hvad er der fedt ved det?

Og vad laver Gud i sin fritid i himmelen - når han ikke sidder og keder sig med en flok engle, eller når Han ikke hænger blødende og lidende sømmet op på en pæl? Hvad laver Han så? Kirken fortæller os intet om disse ting. Det er derfor jeg er så facineret af den vediske version. Her bliver Gud beskrevet i detaljer.

At Krishna er Gud, er blot en sekundær ting. Det har Han sine ekspansioner som Vishnu og Narayan til. Krishna selv er simpelthen optaget af at lege og nyde med sine venner i Vrindavan.

Jeg tror det var Nitsche, der sagde, jeg kunne tro på en Gud, der danser.

Sjovt nok er et af Krishnas navne Natharaja, den bedste af alle dansere.

Og at forsøge at elske Krishna giver den højeste form for glæde og nydelse. Det er et faktum enhver kan opleve, som indgår i processen. Det har intet med tro at gøre. Enhver der forsøger at føje Krishna til sit liv vil øjeblikkeligt opleve hvordan hans eller hendes lidelse vil formindske og nydelse og glæde vil øge. Det er et demonstrativt faktum.

Krishna siger:

Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alting udstrømmer fra Mig. De vise, der ved dette til fulde, beskæftiger sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte. (Bg 10.8)

De rene hengivnes tanker dvæler i Mig. Deres liv er helt hengivet til Min tjeneste, og de oplever stor tilfredsstillelse og glæde ved altid at oplyse hinanden og konversere om Mig. (Bg 10.9)

Til dem, der er konstant viet til at tjene Mig i kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig. (Bg 10.10)

For at vise dem særlig nåde, ødelægger Jeg, der dvæler i deres hjerter, med kundskabens lys det mørke, der er født af uvidenhed. (Bhagavad Gita 10.11)

Krishna betyder glæde jahnu
Hej Kosmos,

Du skriver: "Nå, men det er ren Bibelsk udsagn: 1. Korinterbrev kap. 15:

" .... vi skulle alle forvandles 52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles".

Jeg har aldrig forstået Kirkens ide om de dødes opstandelse. Det er jo indlysende, at det ikke er en samling rådne lig, der stiger op og følger Kristus til himmels. Så hvilken krop får man, når man genopstår? Er det den krop, man dør i?

Hvis man dør som spæd eller olding, er det så den krop man vil have til evig tid ved genopstandelsen? En ret skræmmende tanke, faktisk. Så synes jeg, at den vediske forklaring giver mere mening. I den, er ens fysiske krop blot en ud a milliader, man har haft i forskellige livsarter. Når man bliver frelst, får man sin oprindelige åndelige krop og vender tilbage til Krishna på det evige plan.

Kirken fortæller os, at man kommer til himmelen og er sammen med sin familie og venner der forevigt. Men det er jo heller ikke en videre tiltrækkende at tænke på. Jeg mener, hvem gider være sammen med sin jordiske familie forevigt? Hvad hvis ens kone er en rappenskralde og man blev misbrugt som barn? Er det dem, man skal være sammen med forevigt? Jeg kan ikke se noget tiltrækkende ved det.

Når jeg ser den glade kærnefamilie på forsiden af Vagttårnet, så tænker jeg altid, hold da kæft, det må være kedeligt der.

Og hvad laver Gud i den kristne himmel? Det melder historien heller intet om. Det må jo være extremt kedeligt at være Gud i kristendommen. At sidde på en sky omgivet af engle, der spiller på harpe. Eller at være bager i universets største bageri, så Han kan levere brød til alle. Og sidde og høre på alle folks beklagelser og bønner - er det sådan det er? Eller som nogen tror, at Jesus er Gud og må komme ned i et fysisk legeme for at lide for det snot, JEG går rundt og laver? Hvad er der fedt ved det?

Og vad laver Gud i sin fritid i himmelen - når han ikke sidder og keder sig med en flok engle, eller når Han ikke hænger blødende og lidende sømmet op på en pæl? Hvad laver Han så? Kirken fortæller os intet om disse ting. Det er derfor jeg er så facineret af den vediske version. Her bliver Gud, Hans navn, Hans form, Hans kvaliteter og Hans lege beskrevet i detaljer.

At Krishna er Gud, er blot en sekundær ting. Det har Han sine ekspansioner som Vishnu og Narayan til. Krishna selv er simpelthen optaget af at lege og nyde med sine venner i Vrindavan.

Jeg tror det var Nitsche, der sagde, jeg kunne tro på en Gud, der danser.

Sjovt nok er et af Krishnas navne Natharaja, den bedste af alle dansere.

Og at forsøge at elske Krishna giver den højeste form for glæde og nydelse. Det er et faktum enhver kan opleve, som indgår i processen. Det har intet med tro at gøre. Enhver der forsøger at føje Krishna til sit liv vil øjeblikkeligt opleve hvordan hans eller hendes lidelse vil formindske og nydelse og glæde vil øge. Det er et demonstrativt faktum.

Krishna siger:

Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alting udstrømmer fra Mig. De vise, der ved dette til fulde, beskæftiger sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte. (Bg 10.8)

De rene hengivnes tanker dvæler i Mig. Deres liv er helt hengivet til Min tjeneste, og de oplever stor tilfredsstillelse og glæde ved altid at oplyse hinanden og konversere om Mig. (Bg 10.9)

Til dem, der er konstant viet til at tjene Mig i kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig. (Bg 10.10)

For at vise dem særlig nåde, ødelægger Jeg, der dvæler i deres hjerter, med kundskabens lys det mørke, der er født af uvidenhed. (Bhagavad Gita 10.11)

Information er ikke viden ..Kosmos..
Hej jahnu,

Bibelen omtaler den tanke og virkelighed du selv beskriver. Du skriver nu sådan:

"Jeg har aldrig forstået Kirkens ide om de dødes opstandelse. Det er jo indlysende, at det ikke er en samling rådne lig, der stiger op og følger Kristus til himmels. Så hvilken krop får man, når man genopstår? Er det den krop, man dør i?

"Hvis man dør som spæd eller olding, er det så den krop man vil have til evig tid ved genopstandelsen? En ret skræmmende tanke, faktisk. Så synes jeg, at den vediske forklaring giver mere mening. I den, er ens fysiske krop blot en ud a milliader, man har haft i forskellige livsarter. Når man bliver frelst, får man sin oprindelige åndelige krop og vender tilbage til Krishna på det evige plan.
Citat slut.
------------------

Kommentar:

Jeg henviser til det skriftsted jeg citerede i mit andet indlæg og her fortælles det samme som du peger på nemlig, at det kødelige, det jordiske væsen organisme "forvandles" og "iklædes et åndeligt legeme".

Kosmos

Krishna betyder glæde ..Kosmos..
Hej jahnu,

Jeg har intet at indvende mod det du skriver. Det er meget fint og meget smukt og et væsentligt bidrag til forståelse af Gud.

Kosmos

Krishna betyder glæde jahnu
Hej Kosmos,

Du skriver: "Jeg har intet at indvende mod det du skriver. Det er meget fint og meget smukt og et væsentligt bidrag til forståelse af Gud."

Tak for de fine ord. Desværre er du med udtagelse af ganske få kristne, jeg har mødt i mine 15 år som missionær på nettet, der har en åben og usekterisk forståelse af Gud.

Information er ikke viden jahnu
Hej Kosmos,

Du skriver: "Jeg henviser til det skriftsted jeg citerede i mit andet indlæg og her fortælles det samme som du peger på nemlig, at det kødelige, det jordiske væsen organisme "forvandles" og "iklædes et åndeligt legeme"."

Tak for det. det er jo klart nok. Det er helt i overensstemmelse med den vediske forklaring.

"Sjælen er atomisk i størelse og kan opfattes gennem fuldkommen intelligens. Denne atomiske sjæl flyder i de fem slags (indre) luftstrømme (prana, apana, vyana, samana og udana), befinder sig i hjerteregionen, og spreder sin indflydelse over hele kroppen på de legemeliggjorte væsener. Når sjælen er blevet renset for besmittelsen af de fem slags materielle lufstrømme kommer dens åndelige indflydelse til udtryk"

(Mundaka Upanishad 3.1.9)

Luftstrømmene eller pranaerne er mere eller mindre synonyme med kroppen. Kroppen fungerer som ved en slags subtil eller psykisk hydraulic. Det er derfor man kan helbredde mange sygdomme gennem pranayama - åndedrætskontrol.

Information er ikke viden ..Kosmos..
Hej jahnu,

For nogle år siden skrev jeg 26 indlæg på religion.dk og eet af dem har jeg lige brugt. Måske du havde lyst til at se hvad jeg skrev ang. dig for ja, det var vist 3 år siden?

http://www.sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2446585-hvad-er-mennesket-lavet-af/2447615

det er lidt nede i indlægget.

Kosmos