Danmarks største samfundsproblem

Danmarks største samfundsproblem Bertel Haarder
For fremtiden skal 10. klasse være begyndelsen til en ungdoms-uddannelse. De unge væk fra gadehjørnerne og væk fra udsigtsløs passivitet på offentlige ydelser
Det har skabt bekymring hos efterskolerne, ikke mindst på Sjælland, at der i regeringsgrundlaget står, at 10 klasse bør ændres.
Jeg mener ikke, der er grund til nogen bekymring.

Danmark bruger 2000 millioner kroner på 10. klasse. 1000 millioner på folkeskolens 10. klasser og 1000 millioner på efterskolernes langt færre 10. klasser. Regeringen vil ikke spare beløbet væk. Men vi vil gerne sikre, at dette store beløb i højere grad hjælper flere unge i gang med en uddannelse.

Der er nemlig alt for mange unge, der ikke får andet end folkeskoleuddannelse. Det drejer sig om 20 %, fordelt på 14% af de danske elever og 50% af de tosprogede elever (som der bliver tre gange så mange af på blot ti år). Denne "restgruppe" er på vej til at blive Danmarks største samfundsproblem. Når de let tilgængelige job flytter til Østeuropa og Asien, må vi ruste danskerne til at klare de lidt sværere og mere interessante job.

Derfor vil vi gerne ændre 10. klasse fra at være afslutningen på Folkeskolen til at være begyndelsen på en uddannelse. Hvis den unge ved, hvilken ungdomsuddannelse, han eller hun foretrækker, så er der måske ingen grund til at gå omvejen ad 10 klasse. Og hvis det blot drejer sig om at blive et år ældre, kan det lige så godt ske i en ungdomsuddannelse. Man har flere valgmuligheder efter et år på handelsskole eller teknisk skole, end man har efter et år i 10. klasse. Der bør i 10. klasse være noget, der leder til eller forbereder til en uddannelse. Der skal bygges bro til en eller flere uddannelser. Og det skal ikke nødvendigvis vare hele året.

Lettere adgang
Ændringerne på 10. klassetrin skal ses i sammenhæng med regeringens planer om lettere adgang til en række uddannelser.Vi vil skabe flere praktiske indgange til flere uddannelser i form af forpraktik og trainee-forløb (som aftalt på metalområdet). Vi vil udvide brugen af de eksisterende muligheder for mesterlære i erhvervsuddannelserne. Det vil sige: Vi vil øge muligheden for, at de unge kan begynde uddannelsen ude på en rigtig arbejdsplads. Dér kan de vise, hvad de dur til, og de kan blive set an. Hvis de ikke bryder sig om arbejdet - eller ikke lever op til kravene - er det ikke så stort et nederlag, som hvis de først har forberedt sig gennem lange skoleophold. De praktiske indgange skal øge motivationen hos den unge - og lysten hos virksomhederne til at give den unge en chance.

Stop for kontanthjælp
Samtidig vil vi sætte en stopper for kontanthjælp til 18-19 årige, hvis der er oplagte job- eller uddannelsesmuligheder. Og vi vil inddrage børnechecken til de 16-17 årige, hvis de ikke er under uddannelse. Regeringen mener det dybt alvorligt. Nu skal de unge væk fra gadehjørnerne og væk fra udsigtsløs passivitet på offentlige ydelser. Vore budskab til kommunernes 10-klasse-centre og efterskolerne er: Hjælp os med denne samfundsopgave. Vi kan gøre det bedre for de 2000 millioner, vi bruger på 10. klasse. Lad indsatsen komme dem tilgode, der har mest behov. Vi vil ikke spare pengene. Vi vil gerne have, at de unge får endnu mere for pengene, end de får i dag.

10 klasse. Lærenemme Rita
Har engang påbegyndt uddannelse på teknisk skole hvor naturfagene, fysik og kemi. svarede til HF-niveau. Læreren var dog ikke uddannet som dem på gymnasiet. Det syntes jeg godt kunne mærkes.
Det er måske lidt rigeligt svært for de 16-årige at skulle klare dette.