Den nye kæreste

Den nye kæreste Piv piv
Hej med jer...

Giv mig et råd! Jeg ber' for jeg er helt rundt på gulvet.

Har fået en dejlig dejlig nye kæreste. Han viser og giver mig alt og alligevel er jeg så bange. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. JEg vil ikke såres og jeg er nok mere på vej ud af det igen, end længere ind i det.
Jeg prøver at læse og vurdere hele tiden, i frygt eller håb om at finde noget der gør at jeg kan se at jeg jo ikke tog fejl - alle mænd er dumme.
Jeg tager afstand uden at ville det og jeg tror han mærker det....og det er ligesom selvforstærkende, for så gør han det jo også.

Jeg ender med at ødelægge det og jeg er så bange for at fortælle ham at jeg er bange og at jeg er blevet såret rigtig rigtig meget før. Jeg har holdt mig fra alt hvad der minder om forhold så længe....og så møder jeg ham her. Og han fortjener det ikke men jeg frygter det så meget at jeg har ondt i maven og får hjertebanken....

Hjælp mig...hvad skal jeg gøre?

Piv piv

du skal kldt
tale med ham om det. Fortæl hvordan du har det og de begrundelser. Så længe han ikke ved noget så er risikoen større for at han bakker ud. Men hvis du fortæller ham hvordan du har det så forstår han det hele meget bedre og I kan sammen arbejde for forholdet.

Kommunikation er vejen frem i alle forhold

ny kæreste gladiss
du skal fortælle ham hvordan du har det, inden du mister ham ,du holder jo utroligt meget af ham.
held og lykke hej fra mig,smiler på med vanten

Bange for afvisning Piv piv
Tak...

Og jeg ved det godt. Men jeg er bange for at han afviser hvis jeg siger det. Og ja så vil han ikke være det værd...hmm...du har ret...

Det er bare svært. Har været sammen i en måneds tid, har dog kendt hinanden længere inden det overhovedet blev aktuelt at vi sku være sammen, men alligevel...det er så hurtigt og vil heller ikke presse ham så han føler han skal give eller love noget.

Jeg hader kærlighed ligenu...

Kujon Piv piv
Jeg er en kujon...

Føler mig latterlig. Kan klare alle mulige andre konfrontationer. Er en fornuftig kvinde med godt job og så frygter jeg mere end noget andet det her.

Men ja...du hr ret.

kærlighed og forelskelse cassiopaya
Hej søde lille ven

Du skal slet ikke være rundt på gulvet, eller havde ondt i maven og hjertebanken, over dette her. Fordi som du selv skriver. Han viser og giver dig alt!!

Det du skal gøre er, at stole på din nye kærestes kærlighed, for jeg er helt sikker på, at han mener det alvorligt med dig. Han kan jo også mærke på dig, at du er usikker, så snak med ham om dit problem, over en romantisk weekend. Forsat held og lykke og husk, at leve det fuldt og helt.

fornutig og fornuftig dulkis
synes du selv det? Jeg ville da nok synes det var fornuftigst at få styr på sig selv og stenene i rygsækken.

Jeg synes faktisk ikke man kan tillade sig, at invitere et menneske ind i sin tilværelse, hvis man ikke har plads til det.Men nu er han der altså, og så må du jo gøre det, der skal til, medmindre du fortrækker at være "et vanskeligt tilfælde"

En gang i mellem kan jeg altså godt forstå, at mænd ikke forstår en dyt af noget som helst.

cassiopaya Lile sød dame
Du har en dårlig vane med at tale ned til folk, alt det med "søde lille ven" det er da nedværdigende at blive kald "sød & lille & ven" men kender i hinanden fra livet er det ok men sgu da ikke på en debat.
Tal til voksne mennesker som et voksent menneske .
Det har generet mig længe med dine nedladende vendinger.

Hey cassiopaya
Okay det skal jeg gøre for fremtiden

Hey igen cassiopaya
Nu har jeg lige kigget alle mine indlæg igennem for i dag.

Og det var desværre kun lige denne her jeg kunne finde, hvor jeg kom til, at skrive lille vin.

Så det kan nu ikke være, så stort et problem, som du gør det til!!

Men jeg vil da hermed gerne undskylde, at jeg skrev det!!

igen igen britzen
gør du det samme, sørgeligt at du ikke forstår, hvad personen mener -

Og det var skrevet pænt til dig, hmm det er nok som at tale for døve ører, desværre for når budskabet indtil videre ikke er forstået, tvivler jeg på det kan lade sig gøre -

guller

Det som vi andre gør haren_karen
Du skal fortælle ham det, det har vi andre gjort og det virker. Det kan han sagtens forstå og hvis ikke han kan eller i det mindste prøver, så er det måske ikke jer to alligevel.
Men er nu sikker på at det nok skal gå :0)

Har også alt for mange gange endt i favnen på nogle virkelig spader og har i en periode decideret styret i en stor bue uden om noget det bare kunne minde om forhold. Jeg kender godt din følelse :0)
Du vil redde dit forhold, så du skal fortælle ham hvorfor du reagerer som du gør

Du presser ham ikke haren_karen
Hvad er det præcist du mener du presser ham til ??
Det er en ærlig sag at sige hvordan du har det, så han forstår hvorfor du reagerer som du gør på nogle ting. Det er bedst han ved det i starten af forholdet, så bliver det lettere for jer at bearbejde din frygt :0)

hun sagde da undskyld haren_karen
...er det mig der har misset noget her ??

ok men den kldt
afvisning er altså med langt større sansynlighed hvis du ikke melder ud og fortæller. Mænd kan ikke læse dine tanker og måske går han rundt og tror der er noget galt med ham. Jeg tror du bliver nødt til at overvinde den angst for ellers vil du helt sikkert føle den snart ... han har vel ret til en forklaring. Et forhold skal bygge på kommunikation og ærlighed ellers går det galt på et eller andet tidspunkt.

Hvad er det værste der kan ske ?

At han forlader dig ? men det gør han jo ret sansynligt hvis du ikke giver ham lov til at forstå din situation.

Kæmp for dit forhold og jeres følelser !! ... han er jo ikke sammen med dig hvis han ikke kan lide dig. Derfor skal du åbne op så han har mulighed for at hjælpe dig og I sammen kan arbejde for forholdet.

Held og lykke

det er da ikke at tale ned kldt
til folk .. at sige lille søde ven. Hvis du opfatter det sådan så er det vist dig selv der har et problem. Hvis man skriver sådan kan det da også være for at vise en medfølelse som ellers kan være svær at udtrykke gennem skrift.

lyder bekendt havanagila
jeg skrev også herinde for ca 3.5 månede siden.. fordi jeg var så forvirret. jeg græd hele tiden.. jeg havde også lige mødt min kæreste. og han gav mig også alt.. alt hvad jeg havde brug for.. jeg var så bange for at blive såret igen...
og jeg tog også afstand...
men efter en månede var jeg så rundt på gulvet, at jeg tog en snak med ham, som jeg fik afvide herinde fra at det ville være bedst hvis jeg snakkede med ham om det.. og det gjorde jeg så og med tiden gik det i sig selv.. jeg er stadig bange for at blive såret... det er vi alle jo et eller andet sted... men snak med ham om det og han vil sikkert forstå... og så får du det også bedre... og det hele går i sig selv igen :)

held og lykke ;)

Jeg er virkelig bange Piv piv
Sidder med en frygtelig følelse.
Den afstand jeg tager, tror jeg smitter af på ham. Jeg kan ikke sige det til ham. Jeg vil ham så gerne og jeg er bare ved at splitte det ad...

JEg tør ikke sige det til ham...jeg har jo styr på alt andet. Bare ikke det her. Jeg hader ikke at have kontrol. Det er jo så dumt at have det sådan...men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Og den næste uge kan vi ikke se hinanden, fordi jeg er væk med arbejde... Kan jeg ringe og tale med ham? Det er bare så useriøst....og det er fejt at jeg ikke kan se ham i øjnene og sige det.

Kan jeg ringe og sige det? Åbne dialogen sådan...?