Derfor spiser vi ikke heste

linsepigen84 4 måneder 3 uger siden 3

Derfor spiser vi ikke heste

Ifølge Danmarks statistik ryger der ca. 60 gram hestekød ned i halsen per dansker per år i gennemsnit, hvilket jo er alt andet end prangende. Det med at spise hest er desuden en ret lokal ting, og kommer meget an på om der ligger et slagteri i lokalområdet.
 
Der er nok ligeså mange gode grunde til at vi spiser hest, som til at vi burde gøre det. Her giver vi nogle af de mest oplagte grunde til at vi i Danmark kun i meget omfang vælger hesten, når den store kødsult skal stilles.
 
Den oplagte: Hesten er ikke opdrættet til konsumering
 
Den måske vigtigste årsag til, at hestekød ikke er at finde i køledisken hos de danske supermarkeder er slet og ret, at hesten ikke opdrættet til at spise.
 
Hestekød er mere eller mindre altid et slags biprodukt, og de heste der ender hos slagteren vil ofte have haft en fortid som rideheste eller lignende.
 
Alene af den grund bryder mange sig ikke om at spise kødet, og tilgængeligheden er da også som så. Dog kan man som udgangspunkt være sikker på, at heste der er blevet aflivet med indsprøjtning eller har haft en karriere indenfor hestevæddeløb ikke finder vej til middagsbordet.
 
Om der rent faktisk ville være marked for hest hvis de blev opdrættet til det er svært at sige, men der er i hvert fald indikationer på at heste har været en populær spise i stenalderen, og under anden verdenskrig havde hestekød en kortvarig popularitet, dog mest grundet kødets billige pris.
 
Hestekødsskandalen i 2013
 
Det har nok aldrig været decideret ”hot” med hestekød i Danmark, igen grundet faktum, at der er tale om et slags biprodukt, og ikke om et dyr opdrættet til fødevare indtagelse som sådan.
 
Mange danskere fik dog en ekstra dårlig smag i munden, da det i en stor medie skandale kom frem, at der var blevet solgt hestekød forklædt som oksekød i en lang række færdigretter, blandt andet fra producenten Findus. https://en.wikipedia.org/wiki/2013_horse_meat_scandal#Findus
 
Navnet på Findus færdigretterne leder ellers mere tankerne over på en sød, lille tegnefilms-kat af samme navn end på en syg hest på vej til slagtehuset, men det var nu altså lige præcis hestekød der blev sneget i alt fra frossen moussaka, til lasagne, uden at det blev oplistet på den lille ingrediensliste på bagsiden af emballagen.
 
Det faktum førte til, at blandt andet en dansk direktør blev anholdt og idømt fire og et halvt års fængsel for det omfattende bedrageri, hvor hestekød var blevet blandet op med oksekød med økonomisk vinding for øje.
 
Fy for pyffer!
 
Den er da sød…
 
Hesten ikke er opdrættet med henblik på at spise. Herudover er du måske også på blevet narret til at indtage dens kød, hvis du da er en af dem, der er forfalden til en færdigret, imens du sidder og ser hestevæddeløb i TV.
 
Men der er også en tredje rimeligt åbenlys grund til, at hesten ikke kommer ind på pladsen som danskernes favorit spisedyr sammen med søster kylling og tante gris: Den er alt for sød og elskelig!
 
Hesten har en dejlig blank pels, store øjne, og et bedårende væsen. Det samme kan man vel sådan set sige om koen, her er forskellen bare, at det er de færreste der har reddet rundt på ryggen af den og knyttet den til den.
 
Det er bare lidt sværere at spise dyr som man har fulgt igennem tykt og tyndt, og sådan er det.
 
Fedtfattigt og proteinrigt
 
Men selvom mange rynker lidt på næsen af hestekødet, er der rent faktisk intet i vejen med det, sådan på den ernæringsmæssige front. Faktisk er hesten så sund, så sund, og er i gennemsnit både mere fedtfattig og proteinrig end dens kære fætter, oksen.
 
Hestekødet er også utroligt fedtfattigt, så hvis du gerne vil holde den slanke linje og samtidig spare lidt på gysserne, kan du med fordel købe et stykke hest i stedet for et stykke vildt, næste gang kødtanden skal på gled.
 
Den sødlige smag
 
Men selvom der ernæringsmæssigt er rigtig gode bevæggrunde for at nedsvælge en et par hestebøffer med sovs og kartofler, er der én ting der nok vil trække ned for de fleste: Den karakteristiske sødlige smag der findes i hestekød.
 
Ifølge DR’s ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen skyldes den søde smag i hestekødet, at muskulaturen slet og ret har et højere sukkerindhold end det, der findes i oksekød. Der er ikke rigtigt så meget man kan gøre ved det, så hvis man absolut ikke bryder sig om smagen, kan det godt være man bare skal gå udenom hestekødet og holde sig til gode gamle Hr. Okse.
 
Man kan dog udligne den søde smag i kødet ved at give den noget at spille op imod, eksempelvis en god skefuld rød balsamico eddike, eller nogle dejlige, syrlige skalotteløg.
 
Hvis du gerne vil prøve at spise hest, er her en opskrift på følsteg, tyvstjålet fra hele Danmarks dk-kogebogen:
 
Opskrift: hestebøffer med hvidløg og bacon
 
Du skal bruge:
 
500 gram hakket hestekød
4 fed hvidløg
2 dl. creme fraiche
1. pakke bacon i skiver
 
Fremgangsmåde:

  1. Bland det hakkede hestekød med finthakket hvidløg (undlad at presse hvidløget – det giver en alt for kraftig smag).
    Tilsæt creme fraiche og juster så farsen har den rigtige konsistens.
     Form bøfferne og læg en skive bacon omkring dem.
    Læg bøfferne i et ildfast fad og put dem i en 180 grader forvarmet ovn i omkring en time – de må gerne være let rosa. 

Serveringsforslag:
 
Server hestebøfferne med hjemmelavede kartoffelbåde og en tomatsalat med feta. Hestebøfferne også godt i spænd med en omgang frisk pasta med friske urter og olivenolie. 

Nøgleord: 
MA24 4 måneder 3 uger siden

Spændende artikel!
Den opskrift skal helt klart prøves.
KH.
MA
BA24

dandegn 4 måneder 3 uger siden

Heste er dejlige dyr, herlige at ride på - og så smager hestekød dejligt .

 

cykel2 4 måneder 3 uger siden

Grunden til, at man ikke opdrætter heste til konsum er, at det fra gammel tid var FORBUDT at spise det. Fordi det var et offerdyr i vikingetiden, og kirken afskyede hestekød af den grund. I nyere tid er hesten jo nærmest et "kæledyr", og titusindvis af (især) piger vil nægte at spise hest. De andre dyr, som vi normalt spiser, har de fleste forbrugere ikke megen kontakt til Smile 
Selv bryder jeg mig ikke om den sødlige smag, så der skal godt med chili i gryden, hvis jeg skal have "hestegullash"