Det materielle samfund vs dyr

Det materielle samfund vs dyr chinc
Vi er kommet ind i en materiel tidsalder, der gør at vi køber og smider væk, som aldrig før.
Desværre er det ikke kun materielle ting der købes i overflod, hvorefter det smides ud igen, selvom det egentligt stadigt er funktionelt. Næh, det er skam også dyrene det går ud over.

Tilsyneladende er respekten for at man skal tage sig af et andet væsens liv, helt forsvundet, og man går ud fra at man jo altid kan "smide" dyret ud bagefter. Er der ikke andre der vil have det, har man intet problem med at få aflivet et sundt og raskt dyr.
Der forekommer også disse problemer, når folk på kynisk vis anskaffer sig "små pussenusse dyr", men dyr bliver voksne, og dyr forsvinder ikke bare når man ikke gider passe dem mere. Derfor lider mange dyr under den ringe omsorg der tilbydes dem, og herved "ødelægges" en masse potientielle kæledyr, der ikke er blevet behandlet ordentligt, og derved har mistet deres tiltro til mennesker.

Og så har vi alle dem der får "for sjov kuld" på deres dyr.
Lige meget hvad man har af dyr, så er unger ikke noget man får "for sjov".
Der ligger mange hårde beslutninger bag alle dyreunger. Kan man ikke få dem afsat med det samme, skal man være forberedt på at sidde inde med dyr et længere stykke tid, og har man ikke mulighed for at have flere dyr, så er det - efter min mening - svinsk at bringe nye skabninger til verden.

Der er derfor opstået et forfærdeligt fænomen der kaldes "culling".
Det er først for nyligt det rigtigt er gået op for mig hvad det går ud på. Men det er at aflive sunde og raske dyreunger, fordi man ikke har plads, de har en forkert farve/aftegning eller forkert pelstype.

Hvad er det dog der er ved at ske for vores samfund. Det er simpelthen for langt ude at man er blevet så materielistisk, at man helt har glemt respekten for liv.
Det er muligt at dyrevelfærd ikke var noget man havde meget af tidligere, men i det mindste fodrede man dyr man havde anskaffet sig, og man passede nogenlunde på at dyrene havde det fornuftigt.

Så alle jer der ude, der har planer om at anskaffe jer et dyr.
Tænk jer om, og tænk jer om igen. Find ud af hvad dyret kræver, og hvor gammelt det bliver. Og er man ikke villig til at bruge en del penge på et ungt dyr, så drop helt at have dyr. For mad og dyrlægeregninger er IKKE billige, og det er de to ting man ALDRIG må holde igen med.

/Chinc

Oplysning rimtursen
Vi kan ikke være mere enige. Jeg tror oplysning er vejen frem, især mht. til børnene. Hvilket eksempel sætter forældrene for børnene når kæledyrene anskaffes og afskaffes efter forgodtbefindende.

Min mor brød sig ikke om dyr, men fik jeg tillusket mig et kæledyr, så blev det i huset og der blev passet på det indtil det selv tog afsked enten pga. alderdom eller sygdom. De fleste af dem lærte hun aldrig at holde af, men et princip er et princip og hendes holdning tror jeg afgjort har haft betydning min voksenindstilling til nytte- og kæledyr.

PS. Da jeg som voksen fik katte og hund fik de sig indyndet sig så meget at hun blev helt pjattet med dem. :)

Ringe respons chinc
Jeg er helt enig med dig.

Nu ved jeg godt at mit indlæg er postet relativt sent, men man får da et ret klart indtryk af at det her emne slet ikke har interesse hos gennemsnitsdanskeren.

Det er død ærgeligt at det er blevet sådan et egocentrisk land, hvor alt går ud på jeg, mig og mit eget.