DET SORTE HUL- ikke nu igen...!

DET SORTE HUL- ikke nu igen...! Ung kvinde 1989
Hej

Jeg er for ca en uge siden blevet færdig med min udtrapning af depressionsmedicin fluoxetin.
Nu får jeg det værre og værre fordi det snart er helt ude af kroppen(2-3 uger)Jeg har lyst til at skære i mig selv, sulte mig, lukke mig inde.. Hvad som helst. Har kvalme og er svmmel stort set hele tiden. Det værste er at jeg slet slet ikke kan græde, men har utrolig meget brug for det. Hvordan skal jeg komme ud med det? Min læge tager mig ikke seriøst, det samme med min psykiater. Jeg er begyndt at pjække fra skolen og det hele bliver bare værre og værre..
Jeg bliver så stresset over at få nedtur igen. Jeg har en datter på 13 mdr som ikke skal vide noget af det her, og er ved at tage kørekort som bare SKAL lykkedes første gang!! Min kæreste støtter mig, men ved ikke hvad han skal gøre af sig selv når jeg har det skidt..


Hjælp hjælp hjælp , inden det bliver helt skidt:(

af sti af sted susanne.larsen
til PSykriatisk skadestue med dig.

God bedring.

Du er da ikke helt nede endnu thomas_dahl
Du har da overskud til at skrive her om dine problemer og det er vel et godt tegn. Hvis du var helt nede ville du ikke være i stand til at bruge debatten her og det syntes jeg at du skal se som noget positivt i stedet for kun at fokusere på det negative i din tilværelse.

jeg Burren,fru
tror du skal erkende om det er dig eller pillerne der skal afgøre dit livs værdi ?
Det er ikke pillerne der kan sige nej til du skal skære i dig, sulte og andet selvskadeligt.Det er faktisk dig selv og DIN vilje.
Du har en datter og jeg ved ikke om du eventuelt har haft en fødselsdepression, men både det pres du ligger på dig selv med kørekort og have en datter i en alder hvor udviklkingen virkelig tager fart, da er det farligt hvis du mener at alle dage skal være lyserøde ellers falder du nok igen i et hul.
Det er tanken du skal have vendt, for livet er noget lort til tider, også for mennesker der ikke har taget antidepresiver eller oplever egentlige traumaer.
Prøv at sige til dig selv når det er værst, der er en dag i morgen, og så rems op alt det der giver dig liv mening.
Du har en kæreste der elskér dig og står ved din side
Du har en datter, tilsyneladende sund og rask
Du har muligheden for engang eller nu at tage kørekort
Du kan vælge livet, istedet for at dyrke elendigheden.
Og husk så hvis du skærer i dig selv, eller sulter, så skader du alt det der giver dig liv mening.
Accepter livet kan være hårdt, uretfærdigt, stressende osv men at det også er perioder nogen gange kortvarige med glæde og optimisme.
Det er kun dig der kan sige nej
hverken psykiater, læge, din kæreste, din datter, eller hvem der nu BURDE forstå dig, nej det er dig der kan hjælpe dig.
Vend tanken og accepter rom blev ikke bygget på en dag.
Når du er ked, sæt musik på du kan li, dansk med din datter eller kæreste , giv dig lov til at være helt gratis glad for livet.

hvorfor skal du også depressionsramt
udtrappes af din medicin???? og som du skriver: "DET SORTE HUL-ikke nu igen...! har du før fået medicin og udtrappet af den, når du synes du egentligt havde det godt ? og så fået det dårligt igen?
Er det "kun"i udtrapningsfasen du har det dårligt? eller er det hele tiden ???

Jeg er påbegyndt på zoloft og de piller bliver jeg nok nødt til at tage rsten af mit liv, fopr at jeg kan fungere optimalt...Jeg kæmper hele tiden, men selvom man kæmper, så har jeg erkendt, at mit serotonin i hjernen og mine angstformer styrer for meget, selvom jeg ikke giver dem lov, men tvangstanker er svære at kurrere...

Pøj pøj herfra[;)][s]

jeg ved godt anonym hjælper
jeg skriver lidt sent, og jeg håber virke lig du har fundet hjælp et sted!
du er nødt til at snakke med din psykiater igen. det må ikke være rigtigt at han ikke tager dig seriøst.
det er helt rigtigt at du skal prøve at fokusere på de gode ting i dit liv. Det er SÅ svært, men du er nødt til at prøve at vende din tankegang om. Du lyder til at have haft det svært, deprimeret og så som ung mor. Det er godt at din kæreste støtter dig. fortæl ham hvad du gerne vil have ham til at gøre, han vil sikkert gøre alt for at hjælpe dig. du må endelig ikke lukke ham ude, så forstår han det slet ikke.
hvad med dine forældre? kan de ikke passe din datter et par dage, hvor du og din kæreste så gør lige det du lyst til? samle lidt kræfter, og få tankerne væk fra alt det der holder dig nede.
prøv ikke at presse dig selv for meget, jeg gør det også selv, så jeg ved hvor svært det er. men hvor vigtigt er det at du får taget kørekort lige nu? kan du ikke vente til der kommer lidt styr på det hele igen?
er skolen klar over hvordan du har det? de skal vide det, så de ved, at når du ikke er der, er det ikke fordi du pjækker, men fordi du er syg. for du er syg!
det er vigtigt at du fortæller din psykiater om dine symptomer. altså både at du har kvalme og er svimmel, og at du har lyst til at skære i dig selv, sulte dig, og lukke dig inde. det er hans job at gøre noget ved det! og hvis han fortsat ikke tager dig seriøst, eller hvis du ikke føler dig tryk ved ham (det er vigtigt, ellers kommer man automatisk til, ikke at fortælle han alt det han skal vide), så se om din læge ikke kan henvise dig til en anden.

jeg håber det har hjulpet lidt, og at du på en måde finder styrke til at kæmpe videre. får du har virkelig noget at kæmpe for! tænk på din datter, og hvor fantastisk hun sikkert er. hun er en del af dig, og hun fortjener det bedste.[:)]

hold ud.. du er ikke alene