Det virker håbløst...

Det virker håbløst... Den fortvivlede
Hej, jeg mødte i starten af sommeren den sødeste og dejligste pige jeg nogensinde har mødt. Vi mødtes til en fest. Vi klikkede fra første øjekast og snakkede utroligt godt sammen. Dagen efter skulle vi hvert til sit og vi fik overhovedet ikke sagt farvel. Hun bor i et andet land, lad os kalde det Bortistand, og jeg bor i Denmark.

Kontakten mellem os syntes nu at være umulig at genoprette. Jeg var i DK og hun var i Bortistand. Men det lykkes os at få fat på hinandens mobilnumre. Vi snakkede sammen via SMS og MSN og vi aftalte at mødes henover sommeren. Jeg inviterede hende hjem til mig. Vi endte med at tilbringe 2½ uge sammen hos mig og rundt i DK. Det var virkeligt vidunderligt og vi havde det utroligt godt sammen. Senere på sommeren lykkes det os at flette hinanden ind i hinandens planer igen og vi tilbragte endnu nogen fantastiske dage sammen.

Der er flere ting der går imod at vores forhold skal kunne holde, jeg vil starte med at sige at der er en ret stor aldersforskel på os to. Men altså hverken hendes eller mine forældre har noget imod det. Vennerne syntes det er lidt mærkeligt, men acceptere det. For os betyder det intet. For det andet er der afstanden mellem os. Hun bor i Bortistand og jeg i DK. Vi kan kun ses i ferier og muligvis i nogen forlængede weekender. Derudover rejser jeg meget med mit job, og jeg vil snart være væk i et helt år! Hvor jeg kun vil komme hjem midt i perioden i en måneds tid.

Det ser virkeligt håbløst ud, jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Vi er meget forelskede, hun er mit livs kærlighed og jeg har lyst til at være sammen med hende hele tiden. Men det kan bare ikke lade sig gøre og det gør ondt ikke være sammen med hende. Jeg er helt klart indstillet på at det skal fungere og jeg vil kæmpe for at det gør det. Og jeg ved hun har det på samme måde.

Hvad skal jeg gøre? Er det for håbløst til at kunne lykkes. Har andre erfaringer med langdistance forhold? Og hvad med aldersforskellen? Og mit arbejde?

Den fortvivlede

Svært. kiroq
Men selvfølgelig kan det lykkes. Hvis i begge er indstillet på, at det skal og i har følelserne på rette sted. Ang. alder, hvor meget er det da?

Der er Den fortvivlede
8 år mellem os. det skal siges at vi begge er pærer danske og hun regner med at flytte til dk næste år (men der er jeg jo så ude og rejse).

Jeg kan ikke sige at vi haft en "normal" hverdag sammen, men vi har holdt ferie sammen i nok sammenlagt 1 måned - hvor alt syntes at gå perfekt, vi matcher hinanden godt - det var virkelig dejligt.

Jeg synes kiroq
ikke 8 år er noget, så længe i følger hinandens modenhed :0) Jeg er sikker på, at hvis i kommer gennem de næste to år, så langt fra hinanden. Bliver i et stærkt par...

En lille historie fra det virkelige liv!! matsej4
Min bedste ven fandt for en 4-5 år siden en sød og dejlig pige i sverige - næsten helt opppe ved stockholm... Selv boede han i jylland på det tidspunkt. Der var ca 3 års forskel mellem dem.

Hun gik i skole i sverige, og han var igang med sin uddannelse her hjemme...

Os der var med på ferie i Sverige synes at det var dejligt han havde fundet en sød pige, men synes også at det var lidt syndt hun boede så langt væk...

Men de holdt sammen!!

Efter et par år flyttede hun til Danmark, indtil han var færdig med sin uddannelse, og nu er de så flyttet til Sverige for et lille år siden, hvor de er ved at bygge hus. De skal i øvrigt være forældre i slutningen af året...

Så JA - det kan lade sig gøre :-) Bare hold ud!! Og om to år kan i bo sammen!! Hvis hun da ikke kan rejse med derhen hvor du skal næste år?? Hvis hun alligevel havde planer om at komme tilbage til DK, betyder det måske ikke så meget om det bliver DK, eller der hvor du er??

Mis