Dommedag må vente

Dommedag må vente Fan of fans!
Dommedag må vente
Dette skrev poul, på religion.dk

Min bog, "Dommedag må vente", der udkom for snart en måned siden, har givet anledning til en omfattende debat, der for tiden kører for fuld kraft på www.religion.dk. Hvis titlen alene kan give anledning til så stor en debat, hvad kan selve indholdet af bogen så ikke afstedkomme!
Så vildt jeg kan læse ud af de forskellige indlæg, så bærer en del af indlæggene nemlig præg af, at debattørerne slet ikke har læst min bog.
Hvordan kan man dog overhovedet diskutere en bog, man ikke har læst?
Derfor vil jeg foreslå debattørerne, at de i det mindste sætter sig ind i, hvad min bog drejer om.
Det har forlydt i medierne, at en af Jehovas Vidners topledere i Danmark ikke mener, bogen indeholder noget, Vidnerne ikke ved i forvejen. Hvordan kan vedkommende dog hævde det, når han ikke engang selv har læst bogen. Men er der da intet nyt i min bog?
Jo, det er der bestemt.
I mit tredje kapitel fortæller jeg eksempelvis om adventisten Benjamin Wilson, der oversatte "Emphatic Diaglott", Jehovas Vidners vigtigste bibeloversættelse i bevægelsens første 70 år. Wilson var en arg modstander af Charles Taze Russell og meget tyder på, at han betragtede Russell som en såkaldt "falsk profet". Det gjorde forresten alle adventister på den tid, bortset fra dem, der tilsluttede sig Russell, hvilket vel ikke var så mærkeligt, da Charles havde hugget alt fra dem og stykket det hele sammen til en ny adventistisk teologi, i hvilken der reelt ikke var meget nyt. Blot tilpasset den omstændighed, at da dommedag udeblev i 1844 og 1874, tilsluttede Charles Russell sig adventisten Barbours "fantastiske" opdagelse, at Kristi genkomst havde fundet sted i 1874 - men usynligt, og at Kristi overtagelse af magten over alle riger ville ske i 1914. At Kristus skulle komme usynligt igen var baseret på Wilsons ovennævnte nytestamentlige oversættelse, men Wilson selv betragtede Russells lære som "udspekulerede fabler". Disse fabler gik fuldstændig imod logikken i den nytestamentlige apokalyptik. De såkaldte "tegn" på Kristi genkomst, som jo logisk måtte gå forud for genkomsten, blev på den måde tegn på, at han "var" kommet - men "usynligt".
Jeg påviser gennem hele min bog, hvordan henholdsvis russellitterne og Vidnerne har kopieret adventisterne, og at de i dag står med et stigende problem, idet hverken de de sidste af de 144.000, der hævdes udvalgt siden det første århundrede og som efter sigende skal regere i himlen sammen med Kristus, uddør eller dommedagen kommer.
Hvad er mon årsagen til Vidnernes fejlkalkuleringer og misforståelser, for ingen "bibelsk" dommedagskatastrofe vil nogensinde ramme vor verden.
Hvorfor nu det?
Jo, det er såre simpelt. Alt hvad der i Det Nye Testamente handler om Kristi genkomst og dommedag er udelukkende begreber, der refererer til den tidligste kristendoms dommedagsforestillinger. Og Jehovas Vidners ledelse i New York ved besked. Her ved man udmærket, at dommedag hverken kommer inden for få år, i god tid inden 2034 eller overhovedet nogensinde.
Alle Jehovas Vidners udregninger er "fabler" og er ren, uforfalsket spekulation. Tag blot Jehovas Vidners lære om "hedningernes tider", omtalt i Lukasevangeliet kapitel 21. Jette Svane, som er en af de mange tidligere Vidner, jeg har konfereret med under bogens tilblivelse og som har forfattet en "tidsindstillet bombe" (kapitel 31), der formentlig vil være chokerende læsning for videbegærlige Vidner, som tør operere på egen hånd, beviser sort på hvidt, at Jehovas Vidners måske vigtigste teologiske lærepunkt, 1914, ikke er andet end "kællingeagtige fabler", som skrevet står (1. Timoteus, 4, 1-7).
Så endnu engang: Diskussionen om min bog bør være baseret på indholdet af min bog og ikke kun på titlen. Man kan altså efter min mening ikke diskutere en bog, man ikke har læst, ikke vil læse eller ikke må læse.
Poul Bregninge