Dummere med dialekt?

Dummere med dialekt? simon-says
Undersøgelser viser, at vi vurderer folk med dialekter for at være dumme og uselskabelige. Alligevel mener mange, at det også er lidt charmerende med et møjn og et ik'å.

- Hvordan har du det med dialekter? Taler du selv sønderjysk eller måske sjællandsk - og hvad er dine oplevelser med det? Anser du også folk med dialekt som dummere end dem, der taler rigsdansk? Kom med din mening her.

Julestjerne hilsen *FedeBritt*

Dialekter er fedt Vinterhi
Men for gud i himlens skyld ikke de jyske dialekter med undtagelse af Vendelsbosmål. De er kort og godt grusomme som de vest og sydsjællandske.
Fynske og bornholmske dialekter er charmerende men desværre er de ved at uddø især de bornholmske
Hilsen Vinterhi

Gamle danske film. Brogaard, Jens Hoslt, f. Blak
Ja, FedeBritt. God erfaring.
Jeg river mig dagligt i ørerne, og til tider tror jeg mig hørehæmmet. Det syntes som om de snøvler i både radio og i tv, og i spillefilm.

Jeg ser netop bruden fra Dragsholm. Elendig optagelse - med tidens teknologi tilgivet.

Men ved du hvad FedeBritt: Man kan sq forstå, hvad de siger.

Hvad de mangler i billedkvalitet, vinder de ved deres kvniskarpe udtalelser.

Prøv i aften at se/høre julekalenderen, og glæd dig over, at den kan læses for hørehæmmede.

Det er et guldæg og en personlig stil, at have sin egen måde at sige tingene på.

Kan man stå for Ove Sprogøes fynske dialekt?

Og er det ikke lige bønderne i Jylland, der tager røven på Olsen Banden i Jylland?

Jeg gjorde, men tingene ændrer sig aman72
Jeg selv er opvokset i Randers, hvor man taler randrusiansk. Det er en letgenkendelig dialekt, som mange ikke mener er just charmerende. Jeg er ikke opvokset i byen helt fra fødslen (har boet i byen fra mit 6. år og har aldrig haft anden familie i byen end lige mine forældre. Jeg har i alle mine barndoms og teenageår hadet dialekten som pesten, den måde man snakkede til hinanden på, opfattede jeg som meget vrængende, nedladende, kort for hovedet, afstumpet og hvad jeg ellers kunne tillægge randrusiansk af adjektiver dengang.

Staks jeg fik mulighed for at flygte fra byen, flyttede jeg til Aalborg, hvor jeg straks forelskede mig i den nordjyske dialekt, som jeg anså for meget mere åben, og LANGT mere syngende, en del mere imødekommende, dog også langt mere direkte og åbenhjertet. I løbet af kun 2-3 måneder afvænnede jeg min stærke randrusianske dialekt til at snakke klingende nordjysk.

Efter 7 år i byen flyttede jeg til Kolding, der er lidt et grænseområde til sønderjylland. JEg erindrer at mine første oplevelser var, at man i selve Kolding snakkede et "fladt", kedeligt rigsdansk på en lidt vigtigpråsagtig--uden-at-have-det-noget-i-måde, men samtidig mødte jeg også mange ægte sønderjyder via min arbejdsplads her, som jeg i starten slet ikke kunne forstå - sproget forelskede jeg mig dog hurtigt i, dog uden at begynde at tale det for alvor (mit nordjyske hænger vist tildels stadig ved ;)

Senere tog jeg så et halvt år udlands. Da jeg kom hjem igen, skulle jeg lige omkring Randers igen, hvor jeg gennem mange år kun kortvarigt havde været ifb. med forældrebesøg. Så sad jeg ligepludselig der i bybussen i Randers, lige ankommet til Danmark...og blev helt vemodig, da jeg hørte på en hel busfuld snakkende randrusianere, lige fra gymnasieelever til børn og pensionister.....da gik det op for mig, at jeg nu ELSKEDE randrusiansk...jeg blev helt vemodig, rent faktisk :-) Alt, hvad jeg før havde hadet i det randrusianske sprog, elsker jeg nu. Det minder mig om en, trods alt, god opvækst med mange minder i byen.

På samme måde kommer jeg til at smile, når jeg ser specielt yngre mennesker skide højt på mainstream-sproget og give den hele armen i den dialekt de nu er hjemme i.

Jeg synes helt personligt, at dialekter er noget vi skal værne om. Det giver os ligesom en helt speciel identitet, synes jeg. JEg kommer til at tænke på, da det var mest "galt" da jeg voksede op i Randers, ja der kunne man endda høre hvilken bydel man kom fra...altså om man var Kristrup-bonde, fra Dronningborg, Nordbyen, Hornbæk, Vorup, etc...ja det kunne man faktisk dengang midt i 80erne..jamen er det ikke fantastisk!

Men ok, dialekter dør jo nok desværre ud efterhånden, ja mange er vel allerede nærmest forsvundet. Men det er vel specielt fordi det i mange kredse er "yt" at snakke sin egen dialekt og istedet anstrenge sig for at snakke et fladt "mainstream" dansk. Men sådan er det, man kan ikke "tvinge" folk til at holde på deres dialekt, ligesom det da skal være folk frit for at hade "Æ Synnejysk Forening" (eller hvad den nu hedder)....jeg synes bare det er en skam...

Nej - men det er nok vane haren_karen
Jeg er omgivet af alle mulige og umulige dialekter hver dag. Lige præcis jysk synes jeg ikke er pænt (og jo, jeg HAR hørt alle dialekterne ;0), men jeg ser dem bestemt ikke som dumme overhovedet :0) Det ville jo være en grotesk fordom at have, bare fordi vedkommende taler en anden dialekt en mig.

Bornholmsk er jeg tilgengæld ret vild med. Det er ikke pænt, men det er meget charmerende :0)

ALLE? *s* aman72
". Lige præcis jysk synes jeg ikke er pænt (og jo, jeg HAR hørt alle dialekterne ;0)"

Det tror jeg simpelthen ikke lader sig gøre..og slet ikke, hvis du ikke har boet herovre - bare alene vendelbomål findes der adskillige afarter af og alene i Aalborg/Nr. Sundby er det ikke ligemeget om man bor nord eller syd for fjorden. Ja selv i Randers har man kunnet høre adskillige afarter af dialekten (som jeg har nævnt i et andet indlæg), nogle har strejf af lidt Silkeborgensisk, andre (lægere ude af Randers fjord) har en helt anden betoning. På samme måde er det med molbomål og Dialekterne på Djursland er også temmelig forskellige.
OG så er der jo ÅRhusiansk - men igen, man skal nok have været opvokset i byen, hvis man skal kende forskel.

På samme måde er vestjysk heller ikke bare vestjysk, ligesom man heller ikke taler samme slags Sønderjysk i Ribe og Nordborg. Og midtjysk er igen noget helt andet. Bare nogle få eksempler :-)

Så jeg nægter simpelthen at tro, at du har hørt alle jyske dialekter. Selvom jeg har boet her på fastlandet i 32 ud af mine 34 år (med enkelte afstikkere til Belgien, Nyc og Kbh), så har jeg stadig nogle jyske dialekter tilgode at høre, tror jeg :-)

Selv har jeg haft et par kærester og arbejde på Sjælland og har også erfaret at der her er stor forskel på dialekterne, alt efter om man kommer fra Sorø, Humlebæk, Kalundborg, Amager, Vordingborg, Gentofte eller hvor man ellers kommer fra...lige så stor forskel er der på dialekterne (og nuancerne indenfor hver dialekt) i Jylland. :-)

Men ok, jeg kan selvfølgelig tage fejl, det kan jo ligefrem være det er noget med lingvistik og dialekter du studerer på Kbh. Universitet? :-)

Jouten tomtitomtitom
Hej FB ,o))

Jeg oplever gang imellem at folk i Sønderjylland snakker til mig i deres dialekt, selvom jeg har mit pæne tøj på.

Hvis der er en sætning, beder jeg bare om igen og igen til men forstå at jeg ikke forstå.
Herefter forklarer men i normal Dansk hvad det er men vil sige, eller spørge.

Hvis der er en monolog, som tid er tilfælde svarer jeg på Engelsk eller Tysk eller Hollandsk eller hvad jeg nu har lyst ind.

Nah, siger men så med de samme, du er ikke fra her omegn. Selvom alle kender alle i omegn ,o((

På den måde virker dialekt dumt mener jeg. Hvorfor i alverden siger men – jouten i Sønderjylland når men mener - i aften – og møjn til samme aften. Brrrrrrrrrrr.

Dialekt er dejligt når men snakker indbyrdes.
Og for resten mener jeg at Bornholmsk er syd ´Svensk.
Vh
Tom

Syd - svensk :) rosalilje
..er ikke skudt helt forbi, måske vi er fra samme planet alligevel Tom :)

Men det er kun på Nordbornholm de snakker, eller snakkede svensk, for der er ikke mange tilbage der taler bornholmsk mere, de unge taler rigsdansk - men der er mange forskellige dialekter på Bornholm, selvom det er en relativ lille ø.

Allinge - Sandvig sproget bliver kaldt SandvigaSvensk.....

Vh Rosalilje