En ny etik fødes?

En ny etik fødes? Mark Tholander
En altid spændende og tankeophvirvlende debat er spørgsmålet om den etik og moral vi lever efter. Forskellige former for diskrimination har ofte fremført en debat, så snart folk fik åbnet deres øjne overfor det, og som et resultat af dette, kommer der en ændring i etikken. Der har været mange af den slags etiske revolutioner, hvor det klassiske eksempel er, at det engang var helt normalt at have slaver. Selv filosofferne som diskuterede etik så ikke dette som et brud. Og alligevel har det ændret sig her i dag. Og engang var det også normalt, at kvinder ikke havde rettigheder. Normalt siger man, at diskrimination på basis af køn var den sidste form for diskrimination som ville blive universelt accepteret og praktiseret.

Men vi bør måske være forsigtige med at sige ”den sidste form for diskrimination”. For selv i dag ser vi bevægelser i menneskets opfattelse af etik. I 1975 udkom en bog ved navn Animal Liberation af Peter Singer med undertitlen A New Ethics for Our Treatment of Animals, som i sandhed har revolutioneret utallige menneskers syn på etikken.

Noget kendetegnende ved etikkens udvikling er, at den hele tiden inkluderer flere grupper af følende væsner; race, køn og måske nu art. Det er en pudsig tanke, at mange mennesker engang grinede af argumentering for det uetiske i slaveri på samme måde som vi griner af argumentering for det uetiske i at spise kød. Og det kan gøre én urolig. Af og til sidder jeg og betragter bøffen på min tallerken, imens jeg undrer mig over, om dette virkeligt er noget man ler af om nogle år. Som Peter Singer selv udtrykker det: ”Det er let for os at kritisere vores bedsteforældres fordomme, som vores forældre frigjorde sig fra. Det er mere vanskeligt at distancere os fra vores egne holdninger, så vi objektivt kan søge efter fordomme blandt de værdier og holdninger, som vi selv har.”

Det vilde er også, at menneskekroppen faktisk slet ikke behøver kød. At der i realiteten intet er i os, der gør det er krav for os at spise kød. Det havde jeg aldrig troet. Og det efterlader etikken tilbage. Det er dog underligt pludseligt at se på sig selv med så anderledes øjne.
Det er uden tvivl en ufatteligt spændende debat, som jeg helt klart vil følge, og når jeg er helt klar, deltage mere aktivt i. Og i sidste ende er jeg nok nødt til at tage stilling i denne aktuelle ændring i vores måde at tænke verden på.

Skiftende etik tomtitomtitom
Jeg glæder mig til at læse mere om vores etik i bevægelse:)
At det er, tvivler vel ingen på, men hvor hurtigt skifter vi?

I plante og dyrelivets liv finder der vel alt mulige former med begge han og hunkøn, og diskrimination og kannibalisme, alle med formål om at overleve, spiller etik her også med?

Faktisk et sjovt tanke om at spekulere at der kunne være et liv uden kød.
Jeg tror nu ikke at Grønlænderne synes meget om den tanke;)

Mht. etik, synes jeg at vi er med at være godt om at adoptere hurtige ændringer og så er vi rigtigt godt om at være selektive når det nu ikke passer os.

Det er sengetid for gamle Tom, tak for et godt indlæg, og jeg glæder mig om at læse mere om din tanker og mening.

Vh
Tom

Meget muligt. Mjølner.
Det ikke er nødvendigt...... og det er enda også rigtigt at det ikke er nødvendigt for menneskekroppen at spise kød...... men gå så lige en tur på biblioteket og undersøg hvordan de første urmennesker så ud !.... de spiste nemlig ikke kød, men var tøndeformede, og så meget mærkelige ud, og var stationære.

Kropsbygningen som mennesker har idag kom først efter vi blev kødspisere, og først derefter blev vi mobile, spisekammeret var pludselig overalt.

Er du i tvivl om min påstand, så bare se på hvordan dyrene ser ud..... planteædere/rovdyr....... så nu ved du hvorfor Veganere ser så mærkelige ud ;o)

Hehe, skæg tanke Mark Tholander
Hehem skæg tanke du kommer der med veganere ;) Det er dog rigtigt, at menneskekroppen og menneskehjernen aldrig havde udviklet sig som den havde, uden kød igennem historien, men det er ikke tilfældet i dag, hvor man endda kan diskutere om kødspisning skaber flere sygdomme end vegetarisk eller vegansk kost. Jeg tænket tit, at det i gamle dage var et nødvendigt onde, men fjerner du nødvendigheden, som teknologi og globalisering ha gjort det så har du kun ondet tilbage.

Jeg vil ikke mene, at man kan snakke om etik i dyre-og planteverdenen. De er hvad man kalder "moralske patienter" i den etisk filosofiske diskussion, hvorimod vi er "moralske agenter" altså at vi kan stå til ansvar for vores handlinger. Der er nemlig det, at rovdyr (såvel som planteædere) er moralske patienter, og ikke moralske agenter. Dvs. at de ikke kan drages til ansvar for deres handlinger.

Vi skifter selvfølgelig langsomt. Racisme og sexisme lever for eksempel i en grad endnu, men den er ikke alment accepteret som specicisme er i dag. Hvilket er ganske spændende.

Så snart vi er ankommet til synspunktet for det ligeværdige hensyn overfor interesser og ser, at nydelse og smerte former en cirkulation, hvor vi kan sammenligne disse interesser, må vi spørge hvad dette betyder for vores etik. Først, det vil føre os til mange af de konventionelle etiske standpunkter, som mange af os allerede accepterer – lidelse er skidt; hungersnød og sygdomme skulle forhindres; folk burde få tildelt den personlige frihed til fremgang; folk burde ikke blive diskrimineret på basis af deres race, køn, nationalitet eller andre grupper, man er en del af; love burde beskytte interesserne for de svage overfor de stærke. Imidlertid leder vores syn på ligeværdig hensynstagen af interesser os til nogle konklusioner der modgår konventionel etik, i dette henseende med hensyn til dyr. Hvis lidelse betyder noget, lige meget hvem der lider, så er meget af vores nuværende behandling af dyr uetisk. For eksempel, vi får nok noget nydelse af at spise en hamburger. Men ligeværdig hensynstagen af interesser får os til at sætte os i koens sted, lige så vel som i personen der spiser hamburgerens sted. Opvejer nydelsen af en hamburger den smerte der ville forekomme for at blive slået ihjel for den hamburger? Vi ville antageligt konkludere, at interessen i ikke at blive slagtet er stærkere end nydelsen opnået ved at spise en hamburger.

instrumentel ondskab kvinde 42
"målet helliger midlet" - den form for fortræd...

som sker så ofte i vores kultur, at det oftest slet ikke registreres som ondskab. Endelig mener jeg at vi lever i en havregrødstid, hvor folk slet ikke "orker" at tænke og forholde sig til hvad der sker, ud over hvad der skaber "behag" og nemhed for flertallet...