er barn/børn en hindring ?

er barn/børn en hindring ? longleggs
Er det et problem at engagere sig med en pige der har et/to barn/børn ?
--
Hvordan tackler man situationen når pigen man lige har mødt i byen eller i sportsklubben eller hvor man nu mødes lige slynger ud midt i kinddansen , øøøhh du jeg har forresten lige et par unger ?
--
Er det et problem ? sniger i jer ud af bagdøren i et uopmærksomt øjeblik ? siger i det ligeud : så kan du godt smutte "søster" ?
Kort sagt hvad er jeres reaktion og er der nogle af jer piger der har erfaringer på området ?

...... Mads F
Betyder ingenting,hvis de personlige egenskaber er i orden. Det er dem, der afgør om jeg kan holde hende ud i længden.

hilsen
Mads

Det ville da Morfar
være skønt om børnene vil hilse på mig en dag, når vi har fundet ud af om det skal være os to.
Børn er ikke en hændring for kærligheden men et stor plus.
Og det kommer helt an på , hvordan tilgangen til børnene bliver foretaget og børnene selv, vi skal jo alle tages forskelligt.

For mig Balter
ville det ingen hindring være, hvis hun ellers var fri fra tidligere forhold.

Børn, ja tak batmann
Jeg ville da foretrække hun har et par børn.
Det har jeg selv, og det ER kun forældre som ved hvad det indebærer at have børn.

Hm.... hvor gammel er du LOL ;)

skal jeg forstå det sådan longleggs
at det er bedst hvis man feks. er enlig mor at "score" en der i forvejen er "erfaren" i "børneteknikken" ?

Vil ikke lyve om Anonym M27
det, så ja jeg fravælger dem med børn. Jeg er ikke interesseret i at blive pap-far.
Siger ikke direkte til dem at dét er problemet, men viser bare ikke mere interesse for dem og så går resten af sig selv.

Der er mange som har det på samme måde, men de fleste vil ikke indrømme det.

sådan opfatter jeg det ikke, anonym
Jeg opfatter det på den måde, at han helt vil have en kvinde, der ved hvad det vil sige at have børn, idet han selv er far og derfor har en vis forforståelse som kvinder uden børn ikke har.

Opfatter det ikke som om, at du skal gå efter enlige fædre.

vh anonym

nogle kvinder har det på samme måde anonym
så den er ikke forbeholdt mænd.

Kvinder af i dag er nemlig også blevet mere egoistiske - hænger nok sammen med samfundsudviklingen.

vh anonym

glimt i øjet longleggs
Nej jeg forstod det godt og kan godt følge den tanke. Det er jo ikke lige møntet på mig selv, mere en almen betragtning, jeg har naturligvis oplevet situationen men jeg færdes også til tider i et miljø hvor der er en del "overfladiske" mennesker der lever et hektisk liv uden plads til børn og rolige sysler.

man lister bare ud af døren igen, bluenote.
dels er der det økonomiske i det, hvis du flytter sammen med en enlig mor, hun kan miste nogle tilskud, som du så istedet må betale, vi har jo den berømte dyneløfteparagraf her i landet.
damen kan også blive sur på dig, hvis du ikke vil med til forældremøder på skolen, eller børnefødselsdage, og i den sidste ende, kan du måske risikere, at damen anklager dig for pædofili, hvis du vil forlade hende, det trick er brugt utallige gange.
nogle kvinder vælger at fortælle de er gravide med dig, selvom det naturligvis ikke er rigtigt, men en enlig mor vil gerne holde på en fyr, hellere en dum fyr, end slet ingen.
kvinder vil mere end venskab, hvis ikke du passer på, så er i lige pludselig flyttet sammen, og så kan hun styre dig som hun vil.

egoisme ? longleggs
det er ikke nødvendigvis egoisme ikke at ville involvere sig i et familieliv med børn.
Det kan være man ikke er klar til dette (hvornår er man iøvrigt det ?) det kan også være at man ikke har evner til børn, især andres børn og det kan være at man ikke vil/kan påtage sig det ansvar som det trods alt er. Fair nok.

selvfølgelig anonym
er der også andre grunde end egoisme.. jeg påpeger den fordi, den er mere udbredt nu end tidligere. De kvinder jeg har talt med, da omhandler det, at det ikke er deres egne børn og at børn i det hele taget er tidsrøvere og de kunne bruge tiden på noget andet.
.. derfor taler jeg om egoisme.. men ja.. rummelighed er da også en væsentlig grund og fair nok, at man ikke ønsker en mand eller kvinde med et barn el. flere.

sikke fordomme anonym
hvordan er du dog nået frem til dem ?

Jeg har aldrig hørt om den beskrivelse af en enlig mor... det er gyserversionen eller hva` eller tror du selv på den ?

vh anonym

min søster på 37 anonym kvinde
og enlig mor har lige fundet en uden børn på 32 og det er ikke et problem. Hendes sidste kæreste havde heller ikke børn og det var hende der gjorde det forbi og ikke ham. Så jeg har ikke oplevet at enlig mødre har problemer på den front.

anonym kvinde

Nå endelig Marianne25
en der tør sige fra

undskyld, men hvad mener du anonym
med den bemærkning ?

folk har da lov at sige fra, hvis de ikke ønske en med børn, der er vel ikke dem pålagt at skulle noget de ikke har lyst.. ikke engang de biologiske fædre har samværspligt :-)

har det kun været longleggs
kortvarigt forhold ? har de noet sammen ? kunne de enes om børnene i dagligdagen ?

hm... det afsluttede fordi anonym
han hun ikke havde de følelser for ham, der skulle til for at være et par. Ham hun har nu på 32, det går fint. Der er ikke noget i dagligdagen. Jeg ved ikke hvorfor det skulle være et problem, hvis alle bare respektere og udviser respekt for hinandens grænser.

Men det kan jo altså være svært for både mænd og kvinder at finde en partner med ordentlige egenskaber, nemlig at de er i stand til at udvise respekt, rummelighed, forståelse og empati.. hvilke vel er vigtige i aspekter i et forhold til mand/kvinde ´med børn ?

Papmor her! Mijanne
Er selv papmor til en dreng på 3 som er resultatet af et engangskanld.. moren er ikk i billedet, så det er mig, der har størstedelen af denne opgave.
Og det er en større udfordring end som så, da du skal være dit ansvar meget bevidst. Jeg holder ufatteligt meget af både min kæreste og min "søn", men om jeg ville vælge en kæreste med børn igen, ved jeg ikke.
Gik lidt blåøjet ind i forholdet og troede at vi skulle lege "far, mor og børn", men det var i starten både svært for drengen og jeg svært at acceptere hinanden og dele hhv far og kæreste! Plus, at det var svært at skulle opdrage på en andens barn og, for min kærestes vedkommende, at overlade opdragelsen til mig også, og det er det stadigvæk.
Så tror, at man skal gøre sig sine overvejelser inden man bliver papmor/far.