er begyndt at få mavekramper, og besvime.... Nogen der kan hjælpe???

er begyndt at få mavekramper, og besvime.... Nogen der kan hjælpe??? "den fortvivlede"
hej!
jeg plejer normalt ikke at bede om hjælp til mine problemer, og har det derfor også lidt mærkeligt ved dette, men eftersom at det er forholdsvis anonymt tænkte jeg at der kunne vel ikke rigtigt ske noget ved det!?!
jeg er en pige på 17, og efter jeg fik afvide af nogle, at jeg begyndte at gå sammen med nogle som havde meget fokus på deres egen vægt, og selv mente at de var overvægtige, (er selv 170 høj, og vejer lige knapt 51 kilo), er jeg begyndt ikke at spise noget. der kan sagtens gå flere dage mellem hvert måltid... i starten gik det helt fint, men nu er det altså sådan at, når jeg så endeligt spiser, får jeg meget kraftige mavekramper!
så derfor har jeg fået endnu mindre lyst til at spise nu, og er nu også begyndt at besvime på alle tænkelige tidspunkter... HELP!!!

Du taber dig ikke ved at sulte! spirit
Du er nødt til at gå til lægen med det samme. Dine symptomer er opstået fordi du ikke spiser så simpelt er det. Det kan være dødfarligt.(Jeg er selv 175 cm høj og vejer 69 kg. og alle synes at jeg er slank og pæn). Glem vægten og kig dig i spejlet - hvis du ikke kan passe dit tøj eller har synlig deller, så skal du tabe dig. Men man taber sig ikke varigt ved ikke at spise. Omvendt skal man få gang i forbrændingen ved at spise mange mindre måltider med meget grønt, fiberrigt og evt. kød og selvfølgelig dyrke motion, så det hele sidder lidt fastere.
Håber at du starter med at spise og måske begynder at tænke på hvad det er du prøver at bevise ved at følge veninderne. Hvis du bliver dødsyg er der jo ikke så men pointe i at have haft 15. min. popularitet.
Håber at du vil følge mit råd :-) Held og lykke.

Det gør tingene værre Futte
hey..

det du har gang i er det værreste man kan gøre..
jeg gjorde selv det samme og er idag 18 år jeg er 1.70 høj og vejer 40 kg. det er ikk noget kønt syn og det rammer oz din familie.. de går og er bange for det er dem der gør noget forkert !

jeg har langt om længe indset hvad jeg har gang i og har taget en snak med min mor.. så nu venter jeg bare på jeg bliver så heldig at blive indlagt og tvangfodres... det har jeg selv valgt at sige ja til og det er jeg glad for.. for man dør sku til sidst !!

men gå til lægen det er de bedste for dig selv..

knuz Futte

tak for svaret, men... mig igen!
hej igen!
tak for svaret... men det er virkeligt lettere sagt end gjort, det er blevet som om at det er en vigtig del af min hverdag... jeg ved det lyder sært, men føler lidt at det er det eneste jeg selv kan kontrollere, hvor meget jeg spiser, og hvornår er en af de få ting, jeg selv kan bestemme over.
de få dage hvor jeg er tvunget til at spise normalt, fx når jeg er ude at spise med en, eller lign. er de værste dage der findes, for bagefter tør jeg ikke kendes ved mig selv og min krop...
jeg ved det er sært, men derer sket så meget som får mig til at føle mig magteløs, men mine spisevaner er iikke en af tingene...
men tak for at du skrev alligevel! -her inde er en af de eneste steder hvor jeg tør fortælle om mig selv, for jeg ved at jer der læser dette kan ikke gå forbi mig, og hviske og grine af mig pga min tankegang ang. dette... det er hårdt, tør ikke henvende mig til hverken familie eller venner mere!

shit! manden
det er noget værre skidt du har rodet dig ud i.. der er virkelig kun EN ting at gøre, og det er at tvinge sig selv til at spise. for det er netop din krop der har taget kontrollen over din vilje ved at give dig mavekramper, så i virkeligheden styrer du ikke noget som helst. hvis du virkelig har vilje begynder at spise normalt igen, for det bliver hårdt - men du bliver nødt til det for at få kontrollen over dig selv igen, for lige meget hvad end siger har du mistet den.
desuden vil din familie på et eller andet tidspunkt kunne se på dig at den er helt gal, men de vil måske ikke lukke munden op før du er så langt ude at det bliver en kamp for livet at komme ovenpå igen..! så selvom det virkeligt er svært så tal med dine forældre eller venner, og hvis du ikke tror de er forstående så henvend dig til lægen - han kan fortælle dig hvor du kan få hjælp og det er helt anonymt.