Er du en af de blinde?

Er du en af de blinde? dulkis
Eller har du udøvet kostregulering på dine børn?

Er blindheden noget man vælger, fordi det er et "besværligt" problem at tage sig af?

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=469172

Misforstået kærlighed!! cya
Som overskriften antyder så må det være et udslag af misforstået kærlighed til sine børn!
Tænk at så mange forældre ikke kan se at den er helt gal når "lille" peter æder 10 poser chips og skyller dem ned med 5 liter cola..

Det er et stort samfunds problem.
Vi vil betale prisen on 10-20 år mange af de "små" fede mennesker skal ha altmuligt hjælp af diverse art!!

Nu har jeg ingen børn... rimtursen
...men hvis jeg havde, så ville jeg da håbe at jeg kunne se objektivt på mit barn og dets spisevaner, fordi jeg selv har oplevet en sådan kostregulering.

Jeg var naturligt tynd som barn, noget som både skolesundhedsplejerske og lægen var enig om. Det kunne mine forældre dog ikke acceptere, så den stod på kæmpeportioner derhjemme hvor jeg ikke fik lov til at få fra bordet førend der var spist op.

Så jeg sad ved det bord i timevis indtil jeg fik sneget kartofler og kold sovs ned i min serviet og under påskud af at skulle tisse kunne jeg så smide det i toilettet.

Jeg kan ikke selv huske det, men jeg ved fra nogle familiemedlemmer at jeg blev tvangsfodret som helt lille.

Har heldigvis ikke haft problemer med hverken overvægt eller undervægt senere hen, men som barn hadede jeg spisetiderne derhjemme og jeg har hele min barndom og ungdom haft svært ved at spise hvis folk kiggede på mig.

de "blinde" forældre d.k
Hmm en artikel der vækker til eftertanke...

Jeg er en af "dem" mor til en overvægtig pige på ti år (jeg kan ikke lide ordet tyk) jeg har mødt de "blinde" det var de blinde Læger, sundhedsplejersker, lære , pædagoger familiemedlemmer osv...

Som mor til to ranglede børn, kan man sq godt se når ens barn bliver for tykt, men hvordan i alverden skal man stille noget op med det, når alle de kloge ikke vil se det...

Min datters vægt ekslpoderede mellem 9 mdr og frem til 1½ år... Og jeg ved at hun fik nøjgagtig det samme at spise som de andre.

Men lægerne sagde bare ... slap af hun har en kraft knoglebygning, og hun er en høj pige..
og så små børn må ikke komme på kur.
Og jeg for fra herodes til pilatos for at få hjælp inden det blev for slemt.

Den eneste forskel jeg kan se i deres kost er modermælkserstatningen, to der fik almedelig og som viste sig at være allergikere og så datteren som var i højrisiko gruppe for allergi og derfor fik modermælkserstatning fra apoteket som er til børn der er i risko for allergi...


Jeg tror gerne på at forældre ikke vil se at deres børn er for tykke.. For som lægen i artiklen skriver, så er det forældrenes skyld, men jeg lever nu på 8 år med diæter og madplaner og motion, jeg hader computer alderen og tv alderen hvor børn sætter sig ned og ser tv og spiller istedet for at gå ud og lege.

Den der kommer med den gyldene plan til mig, og fortæller mig hvordan min datter kommer over sit overvægt, ja han må få alle mine diæt planer...

Der er meget mere i det at være mor til en tyk pige end den dårlige samvittighed.

Jeg har udviklet mig til en bitch af at have en tyk pige, feks nægter min datter at tage på mcdonalds hvis der er børnefødselsdag, hun var det som 6 årig og hørte en voksen sige til en anden...

Den unge har vist været her en gang for meget.

Hendes madpakke består af salater og frugt, men en anden elev kommenterede hendes madpakke med, nå så går du hjem og spiser chokolade..

Når der er andre børn ude, ja så er hun meget forsigtig med at gå ud og lege (hvis ikke hun har nogen veninder med) for hun kender alt for godt de tilråb der kommer fra andre unger (og bemærkninger fra voksne)

Hvad gør man så ?

Høre jeg voksne sige noget om eller til min datter, så må jeg indrømme at jeg bliver bitchi og går lige i hovdet på dem, med meget nedgørende bemærkninger, så som .. nå du har måske tivoli spejl derhjemme, siden du ikke kan se hvordan du selv ser ud (sender altid min datter væk)

Andre børn, kan jeg såmænd også finde på at komme med bemærkninger til (ikke pænt og ikke modent ved det godt)

Men vi lever sq ikke lige frem i et samfund hvor omgivelserne kan accepetere at vi ikke alle er ens...

Jeg vil vove at påstå at omgivelser og fordømmelse er med til at gøre det endnu svære for de tykke børn og deres forældre...

Hvor mange af de tykke børn tror du ikke trøstespiser ??

Jeg er helt sikkeret en af de voksene som ville få at vide af den læge at jeg var blind, for jeg kan vitterligt ikke se hvor min datters overvægt kommer fra...

Hun kan ikke lide slik ... der ligger aldrig fed mad i vores køleskab (bare hvis man fik den tanke at hun selv gik i køleskabet når hun var alene hjemme)
Jeg kender diæter til hudløshed.. jeg har diætist til hende, lægen er kommet med på vognen... hun går til sundhedsplejske en gang om ¨året.. hun danser disko dans .. hun går til svømning.. hun cykler altid til og fra skole (der er to kilometer)
og lige lidt hjælper det.. det vil sige hun er gået fra en overvægt på 100 % som to årig.
Til en overvægt på 5 kilo nu..
Men først det sidste år er lægen og sundhedsplejske og diætist kommet til..

Og de er af den mening at hun vokser sig fra sin overvægt, så man kan bestemt ikke sige at forældre er blinde over for det.. systemet er nøjagtig lige så blinde...

(det skal lige siges at min datter er undersøgt i hovde og R** ) og de kan ikke umiddelbart finde noget sygdomsrelateret der skulle gøre hende overvægtig...

Kun en læge har indrømmet at det muligvis kan have noget med voldsom medecinering af hende at gøre da hun var nyfødt, men som han sagde...
Det får du aldrig nogen til at indrømme så glem det igen , og få hendes vægttab igang ...

Men hvor ville det dog være meget nemmere hvis ikke omgivelserne altid mente at de vidste bedre, hvis (især) andre voksne kunne holde deres kæft, så vi ikke samtidig skulle kæmpe med den dårlige selvtillid for børnene ...

I min datters klasse er der 4 overvægtige, og INGEN mobber hende, men det klare de andre klasser ... og mange gange kan du høre deres forældre.. jeg mener hvor mange børn i feks første klasse , ville af sig selv tænke .. aha en overspiser..

Men klart.. jeg skal læse bogen .. så tak for linket...
Og så til alle... tænk over hvordan i omtalter tykke børn, overfor jeres børn, og over for de tykke børn..
Måske det er os forældres skyld.. men dem der lider under det er vores børn.. og var de ikke uskyldige... ??

5 kilo jetpost
det lyder ikke af meget overvægt, så jeg kan ikke forstå at din datter har det SÅ dårligt med sig selv, men det må være alt det der er sket igennem hendes tildlige børneår, kommentarer osv. Man skal have en god psyke for at være overvægtig. Jeg tænker julemærkehjem når jeg hører din historie. Kender en pige på 10 år der har været der, og tabte 10 kilo.....rigtig flot. Ville det være noget for jer? Jeg skriver jer, fordi som du jo sikkert ved, så er det et familieproblem. Forøvrigt tror jeg også at du må lære at slappe af omkring hendes overvægt, og ikke nægte hende alting( ved ikke om du gør det). Jeg ønsker jer alt godt, og håber at det vil lykkes din datter at kome af med de sidste kilo.

julemærkehjemmet d.k
Nej 5 kilo er ikke meget.. desværre er hendes 5 kilo i ansigt og mave, derfor virker det værre end det er...

Og ja jeg tvivler ikke på at det er ting i hendes tidligere år.. feks når der kommer nye børn på sfo og i børnehave. De børn der kender de "tykke" børn de ved at der er noget andet i de børn og er ikke slemme til at sige noget, men nye børn .. kigger altid og kommer med kommentar, og det samme gør de voksene.. (vi har oplevet en ny pædagog der krydsforhørte hende om hvad hun spiste hjemme og i weekender, med det resultat at hun ikke ville spise sin frugt)

Min datter har selv en veninde der tabte ti kilo på julemærkehjemmet, og vi har også snakket om det, men da hun pt har et enormt tryghedsbehov pga andre ting der er sket i hendes liv, så gør det at hun ikke kan sove ude og ikke kan være væk for længe af gangen fra mig, derfor er det vigtigere for mig pt at give hende tryghed, end et vægttab (andet end det vi selv kan klare)

Vi har været på besøg på julemærkehjemmet, og her var de enige hun vil ikke få noget ud af et ophold pt.
(derudover er der også ventetid og svært at få plads der)

De har også set hendes kostbog for de sidste to år, og bortset fra ganske få justeringer så passede den også på hvordan de ville sætte hendes kost.

Motion får hun også nok af.

Familieproblemet ser jeg i form af kommentar og omverdens reaktion på overvægtige børn (søskende og forældre bliver lige så såret som det overvægtige barn)

I vores familie er der ikke nogen der lider af overvægt andet end min datter (ja ja jeg kunne også godt tåle at tabe mig 5 kilo..men i mit tilfælde ved jeg nøjagtig hvad det er ... ingen chokolade og sodavand på arbejdet)

Hendes ældste bror er for tynd hvis han er noget, og hendes anden bror er typen der propper alt i sig af alt det usunde, men aldrig hjemme det er noget han er startet med på efterskole, og man kan ikke se det på ham, da han samtidig er sports idiot.. (/idrætsskole han er på )

jeg nægter hende ikke alting, er der nogen der gør det, så er det hende selv ... og normalt vil jeg sige at jeg er ganske afslappet omkring hendes overvægt, (jeg reagere på indlæg om børn og på kommentar ude irl.) men vores hverdag er ikke præget af hendes overvægt, den er en naturlig del af vores liv, nøjagtig som jeg skal passe på hvad jeg putter i maden til min søn der er multiallergiker skal jeg passe på hvad jeg putter i hendes mad som kan fremme overvægt, men det bliver en naturlig del af livet, for både en multiallergiker som en overvægtig.

Jeg kunne bare godt tænke mig at omgivelserne giver de stakkels unger en pause i ny og næ..

Og tak for dine ønsker.. tvivler ikke på at min datter nok skal tabe det sidste.. men det tager tid og det skal det også for at være sundt..
Men tiden i mellem er hård for de "tykke børn"

Lyder fornuftigt jetpost
Nogen gange ville jeg ønske at de mennesker der generer, eller lader andre genere tykkeovervægtige mennekser, både voksne og børn, skulle mærke det på egen krop. Jeg har heldigvis fået opdraget mine 2 unger på 11 år til at være dem der går i brechen for de børn der har det lidt svært. De ved hvad der sker hvis jeg hører at de på en eller anden måde har mobbet et barn der er lidt anderledes. Desværre tror jeg ofte at det er hos de voksne problemet ligger, for jeg fornemer at anderledes børn er et stort samtale emne i hjemmene.

kig fremad! mortilspirrevip
Du lyder for mig som en meget ansvarsbevidst mor, men der er ligesom også nogle steder hvor jeg ikke forstår din argumentation.
Du har meget travlt med at finde ud af HVORFOR dit barn er blevet overvægtig - er det medicin hun har fået som spæd? -er det mælken?. Istedet ville jeg se på, HVORFOR hun fastholder sin overvægt.
Du kan simpelthen ikke forstå det, for hun lever udelukkende sundt. For mig at se, er vi biologiske systemer - selvom du ikke kan se det, må der bare komme flere kalorier indenbords end der bliver forbrændt. Din datter har muligvis ikke en supergod forbrænding, men det er så hendes kors at bære, og så må hun røre sig desto mindre (eller sætte kalorieindtaget ned - der er ikke kun kalorier i kage og slik men også masser af kalorier i hvidt brød med syltetøj, pasta etc etc.- men det ved du sikkert godt)
Det er påfaldende at der ingen fede mennesker findes i stammesamfund - hvor fødeindtaget er mindre og man selv skal ud og fange sin mad.

Jeg har en meget barsk veninde med en pige med tendens til overvægt. Hun borer ikke så meget i årsagen - men i hvilke konsekvenser det bør
have, hvis hendes datter skal forblive normalvægtig (for det er hun blevet).
Masser af motion (håndbold, ridning, gymnastik). Kun én bolle, når man er til fødselsdag.
Jeg siger ikke det er let - har gudskelov et barn, uden vægtproblemer. Men mine forældre har da haft lidt samme kamp med mig i sin tid.

ja ja d.k
>>
Du har meget travlt med at finde ud af HVORFOR dit barn er blevet overvægtig - er det medicin hun har fået som spæd? -er det mælken?.: <<

Jamen det kan du da godt have ret i, på nær at jeg har travlt med at finde ud af hvorfor... jeg har ikke travlt med at finde ud af hvorfor.. jeg HAVDE travlt med at finde ud af hvorfor..
Der er i min verden en forskel på det, grunden til at jeg havde travlt med at finde ud af hvorfor, ja det er jo af den simple grund, at når overvægten kommer inden barnet begynder at spise fast føde, ja så er der mange gange en medicinsk grundt til det, og man tænker på alt, når man har sendt sit barn igennem nok ct-scanninger, blodprøver og endog en rygmarvsprøve.
Man bliver bange for om der kan være noget andet galt, og jeg skal ikke være den der udsætter mit barn for fare ved evt sygdom fordi jeg er mere fikseret på en slankekur.



>> Istedet ville jeg se på, HVORFOR hun fastholder sin overvægt.<<

Det gør hun jo netop ikke.. hun bliver meget og jeg mener meget langsomt normalt vægtig, og grunden til at der går så lang tid, er jo at man ifølge de læger og diætister jeg har kontakt med IKKE sætter et bar på disideret slankekun men derimod , ændre det der kan ændres i deres kost, derefter kigger man på den motion de får, men man sætter dem IKKE på en gængse slankekur.

Jeg bruger feks ikke vægt til hende, da en vægt ikke kan give det rigtige billede, istedet for kigger vi tøj og velvære og formåen til at bevæge sig..
da hun var 5 år brugte hun str 12 år i tøj, hun er nu 10 år og bruger str 12 år i tøj.

>> du kan simpelthen ikke forstå det, for hun lever udelukkende sundt. For mig at se, er vi biologiske systemer - selvom du ikke kan se det, må der bare komme flere kalorier indenbords end der bliver forbrændt. Din datter har muligvis ikke en supergod forbrænding, men det er så hendes kors at bære, og så må hun røre sig desto mindre (eller sætte kalorieindtaget ned - der er ikke kun kalorier i kage og slik men også masser af kalorier i hvidt brød med syltetøj, pasta etc etc.- men det ved du sikkert godt)<<

Ja jeg ved bedre end nogen hvad hun kan og ikke kan tåle, og jeg VED at min datter får noget usundt en gang hver dag, det er fordi det for mig også er vigtigt at hun får lov at være den 10 årige hun er (det udsunde er et stk franskbrød med pålægschokolade)
Derudover ved jeg også at hendes forbrændign er alt for lav (konstateret ved en af de utallige undersøgleser) men ved også at zoneterapi har hjulpet hende til en bedre forbrænding.


>>Jeg har en meget barsk veninde med en pige med tendens til overvægt. Hun borer ikke så meget i årsagen - men i hvilke konsekvenser det bør
have, hvis hendes datter skal forblive normalvægtig (for det er hun blevet).
Masser af motion (håndbold, ridning, gymnastik). Kun én bolle, når man er til fødselsdag.<<

En gang om året går min datter i fem månder i et program for overvægtige børn, (svømning, motionscenter, løbelege,gymnastik) og der er jo mange overvægtige børn, så mødre som din veninde kender jeg godt, jeg har også hørt børn helt ned til 7 år møde op efter en uge og snakke vægttab, jeg har set 10 årige sidde og græde over at de ikke kan se noget vægttab, og det selv om vi har en psykolog tilknyttet det kursus, der bruger oceaner af tid, på at fortælle os voksne, at det program for overvægtige børn IKKE er for at få dem til at tabe sig, men for at de skal nyde at arbejde med deres krop sammen med ligesindet børn, og se at de ikke er de eneste børn med det problem.

Jeg syntes ikke det er en god ide at gøre som din veninde.. Min datter går ikke til så mange fødselsdage at hun ikke skulle kunne få lov at være et barn på samme vilkår som de andre, og da min datter ikke er overspiser, så er det ikke noget problem for hende at være til en børnefødselsdag.
Hendes problem kommer af at hun ved hun er overvægtig og hun føler at folk kigger på hende, derfor spiser hun meget lidt når hun er til fødselsdag.

Som du også vil kunne se i et af mine andre indlæg så er min datter yderst aktiv hvad ang motion, hun har dog skiftet sin ridning ud med diskodans.. men tro mig disko dans giver masser af motion..

<<Jeg siger ikke det er let - har gudskelov et barn, uden vægtproblemer. Men mine forældre har da haft lidt samme kamp med mig i sin tid.<<

Nej det er ikke let, men en af de ting der irreteret mig mest, er nok det at vi som forældre ALTID skal (føle at vi skal )forsvare os og vores børn..

Vi lever i et samfund hvor det er mange gange er dyrt at leve sund kontra usundt, og mange af de børn jeg ser på kursus for overvægtige børn er børn af enlige forsørger på kontanthjælp, mennesker der hverken har det psykiske eller det økonomiske overskud til at give deres børn det der kræves for at få det vægttab der er påkrævet for at være et "godt" menneske i danmark.
Jeg er selv en af de eneforsørger, og havde jeg ikke et netværk til at hjælpe mig med at betale div fritidsaktiveter og kørsel til alle de steder hun skal til i forbindelse med kursus for overvægtige børn, ja så var hun ikke kommet så langt som hun er ..

Så for mig er der meget mere i det her end at mit barn er overvægtigt, for jeg ved at hun bliver normalvægtig på et tidspunkt, jeg er bare ikke parat til at gøre det på den måde som feks din veninde gør det, da jeg er af den overbevisning at det kan være skadeligt for et barn.

Men jeg syntes tilgengæld ikke kun det er et familieproblem , men det er et samfundsproblem..

At anderledes børn d.k
er det helt store samtale emne i div hjem kan jeg kun give dig helt ret i (det kan vi høre på nogen af de kommentar min datter har fået igennem livet)

Og man kunne ønske at flere opdragede deres børn som du gør.
vores største ønske lige pt er at flytte fra den kommune som vi bor i (jeg har en 16 årig der er meget eftertragtet af en gruppe indvandre)
da hverken kommune eller politi kan garentere for hans sikkerhed, blev han for et år siden sendt på efterkole, han skal nu være der et år mere, vi kunne få noget andet at bo i men vi har ikke lyst til at udsætte min datter for det pres det er at skifte skole pt.

Hun går på en skole hvor forældre og børn kender hende og mig og de ved hvem og hvad vi er og hvad vi står for, hun oplever aldrig mobning fra klassekammerater og mobber andre så har hun hele sin klasse og paralel klasse til at bakke hende op.
Hvis flere mennekser opdrog deres børn som du,så ville livet være meget nemmer for de børn der var lidt anderleds..
Mine knægte som begge er normaltvægtige glade og harmoniske knægte, har det på samme måde som dine .. man skal beskytte og hjælpe dem der har det svært, og om ikke andet så er jeg overbevist om at sådanne børn bliver bedre mennesker med årene ..

Jeg har en på 19 år der er igang med uddanelse han vil være lære, og det er jeg sikker på at han kommer til at klare godt med den ballast det har givet ham at være bror til et anderleds barn.

Ham på 16 år vil være pædagog med vægt på idræt og motion, også han kender vigtigheden af at få de mindre stærke børn med i fællesskabet, og er højt elsket der hvor han arbejder som pædagog medhjælper i sommerferien..
Så intet er så galt at det ikke er godt for noget ;-)

gør vores børn syge mortilspirrevip
Der er ingen tvivl om at fedme er og bliver et stort samfundsproblem, og der er for mig at se heller ingen tvivl om at fedme socialt set vender den "tunge ende nedad".
Jeg er dog ikke helt enig i, at det nødvendigvis kun handler om økonomi. Det er også et spørgsmål om holdninger, og hvor barsk man som forælder må være i forhold til sit barn.
Mine forældre er økonomisk velstillede, men de har også altid været dødbarske. Da de fortalte mig, at jeg havde tendens til overvægt som 11-12 årig begyndte jeg at løbe. Det var ikke en aktivitet, der krævede ridestøvler og dyre ridetimer. Det var mig alene og så de små veje....
Min veninde er måske lavet af samme stof, når hun siger til sin datter at hun kun må tage en gang til fødselsdagen - til gengæld har hun ikke haft et vægtproblem siden hun var 3-4 år. Nogle vil kalde det for barsk en opdragelse - jeg er umiddelbart uenig!
For ikke så længe siden så jeg en udsendelse om adoptivbørn, og der var særligt et asiatisk barn, der var overvægtig (hun var ca 1½ år og kæmpestor).
Jeg tænker, at de forældre virkelig får noget at skulle arbejde med. Du tænker måske : er hun syg?? Det er ikke min første tanke, - der findes masser af fede babyer og fede småbørn. Forældrene kunne dog også vælge at få hende undersøgt i hoved og røv for at finde udaf om hendes vægtøgelse er abnorm.
Såvidt jeg ved er det bare sådan, at medmindre hun har en dårligt fungerende skjoldbruskkirtel (stofskifte) eller et syndrom (hvor hun ofte også vil være dårligt begavet, så det havde man nok opdaget) er der bare ikke så meget at stille op....
Jeg synes man skal se på, hvad man udsætter sine børn for. Der findes en bog der hedder noget i retning af "vi gør vores børn syge", og den er meget fornuftig.
Man kan også få for mange undersøgelser og for mange psykologtimer - i dit tilfælde uden at finde noget abnormt. I virkeligheden ville det måske være mere skånsomt selv at påtage sig rollen som den barske mor fra starten af. Min venindes datter har siden hun var fire ikke spist meget til børnefødselsdage, fordi hendes mor har sagt NEJ. Dit barn spiser ikke, fordi hun ved hvad andre tænker om hende, og fordi hun har hørt folk tale om hende på Mcdonalds. Hvori ligger det skånsomme i det?
Det handler ikke kun om penge, det handler om dit syn på børneopdragelse og sygdom.

held og lykke jetpost
med det hele, og ungerne...

i er på rette vej jetpost
både du og din datter. Vi kan aldrig blive uenige om at det du gør er det rette..........Ved gud, jeg ønsker jer alt godt.....Er selv enlig forsørger til tvillinger, så jeg kender godt rumlen.......Bliv ved i samme ånd, og din datter ender det rigtige sted.....

vi bliver ikke enige d.k
Nu er det mange gange nemt at dømme uden at kende til tingene ...

Feks .. så skriver man jo ikke en hel historie her på siden, men tro mig mit barn bliver ikke sydomsgjort.. Jeg har ikke bedt om en eneste af de undersøgelser der er foretaget på min datter...
Min far døde i en meget tidlig alder (32 år) og han døde af en stofskifte sygedom, derfor ville alle instanser undersøge min datter, og jeg tvivler på at nogen havde støttet mig i at det ville have været rigtigt at ikke lade dem undersøge hende ud fra at jeg ikke ville sygdomgøre min datter...

Den bog du nævner ja den kender jeg også..

En ting har du ret i .. og det er at det ikke behøver at koste alverden at motionere, også herhjemme er vi ude og gå en tur efter maden.

Jeg vil derimod aldrig kunne blive enig med dig om at din venindes fremgangsmåde er en god fremgangsmåde, der er ikke nogen der står i hjørnet og tæller hvor mange gange din datters veninde tager en bolle, derimod kan man meget nemt risikere at hun tager to gange og derefter ikke fortæller sandheden om det, og hvordan i alverden tjekker man et barn når det kommer hjem ?

Jeg ville aldrig kryds forhøre mit barn om hvad det havde spist til en fødselsdag , det er for hulen børn, jeg har en søn der er multiallergiker og derfor skulle vi da han var lille passe meget på hvad han spiste, og tro mig, der er ikke noget værre end at nægte et barn at være netop et barn til en børnefødselsdag...
Han blev meget syg når han spiste noget forkeret med nældefeber og smerter som resultat.
Hvis min datter er til fødselsdag kan det værste der kan ske være et for stort kalorie indtagelse på en enkelt dag, men det er nemmer at overskue og evt en ekstra aktiv dag (men er man en ansvarlig forældre sørger man for at det ekstra aktive bliver sammen med en selv og på en sjov måde)

Du skriver

I virkeligheden ville det måske være mere skånsomt selv at påtage sig rollen som den barske mor fra starten af. Min venindes datter har siden hun var fire ikke spist meget til børnefødselsdage, fordi hendes mor har sagt NEJ. Dit barn spiser ikke, fordi hun ved hvad andre tænker om hende, og fordi hun har hørt folk tale om hende på Mcdonalds. Hvori ligger det skånsomme i det?

For det første så kan jeg sige dig at din veninde kan ikke vide hvad hendes datter spiser til en fødselsdag, hun kan kun håbe at datteren holder sig til aftalen.

Jeg vil ikke være den barske mor, jeg vil være den mor der kan forklare min datter om det usunde i livet, men jeg vil også være den mor der kan forstå at mit barn har brug for netop det at være barn.

Der er bestemt ikke noget skånsomt i at min datter er ikke vil spise noget til børnefødselsdag fordi hun har hørt fordømmende og ubetænksomme bemærkninger fra sine omgivelser.(Men stupide omgivelser er jeg ikke herre over )

Men jeg er herre over hvordan jeg selv gør tingene til forskel fra hvordan din veninde gør det, ja så er jeg altså af den opfattelse at min datter ved .. at hjemme er der ikke nogen der fordømmer hende og der er ikke nogen der er efter hende for hendes vægt, vi prøver at have et afslappet og fornuftigt forhold til det vi putter i munden og hele familien prøver så at gøre det samme som hende ( vi lever alle sundt)
På den måde håber jeg at hun kan lære at leve med og accepetere sig selv, også hvis det skulle ske at hun er en af dem der er dømt til et liv med at være buttet .. for buttet det er det hun er nu... hun skal ikke bruge sit liv på at stræbe efter at ligne den tyndeste i klassen, hun skal bruge sit liv på at gøre det rigtige spise det rigtige motionere rigtigt og så accpetere sig selv som det gode menneske hun er...

Og nej det handler ikke kun om penge det handler også om mit syn på sygdom og børneopdragelse..

Men lige så meget som det handler om mit syn på sygdom og børneopdragelse, ja så handler det i lige så stor grad om DIT syn på sygdom og børneopdragelse.
Du var MEGET hurtig til at dømme mig til at sygdom gøre min datter ud fra nogle få linjer jeg skriver i et indlæg (min datters undersøgelser ligger i alderen 1-2 år så altså ikke noget hun mærker nu) uden nogen som helst baggrundsviden om hverken mig min datter eller min egen sygdomhistorie...
Nu er du kun et eksempel på en stor del af samfundet som jo alle sammen har travlt med at fordømme overvægtige mennesker..

Desværre ser man en tendens til at minoritets grupper skal dømmes af andre dele af samfundet, men når man kommer til børnene så må grænsen være nået... klart børn skal ikke være overvægtige .. forældrene skal åbne øjene op for det, og der skal gøres noget ved det.
For min skyld kunne man starte med at lade være med at spare så voldsomt på alt inden for skole og daginstution...
giv dog de unger deres frugt tilbage , giv dem ordentlig mad i kantiner på skoler, giv skolemælk tilbage..
Og ja ja så skal vi betale for alle de andres unger..
Men nej for min skyld kan man godt lave betaling på det , for den gruppe i danmark der har råd til det (jeg er for god ordens skyld en af dem der godt kan betale for mit eget barn)
Men lav en øvre grænse for dem der skal have det gratis ... fek 150.000
Træk evt noget af børne cheken ...
På den måde får vi ikke pludseligt et under danmark med fede mennesker som i usa...
det er ikke nok at råbe op, man må gøre noget ved problemet som samfund, da det jo er et samfundsproblem også.

men tilbage til det at dømme.
Jeg er ikke selv bedre , for jeg er en af dem der vil syntes at din venindes opførelse over for hendes datter ikke er korrekt.. Jeg ville syntes at det var tragisk hvis jeg skulle være min datters vagthund, min datter har et fristed og det er hjemme, og balancegangen i min verden består i at give min datter sunde kostvaner, og samtidig give hende en 100 % fornemmelse af at være god nok som hun er .. .at mit ønske for hende så er at hun taber de sidste fem kilo er en helt anden ting, faktisk ved hun ikke hvor meget det betyder for mig at hun taber de sidste fem kilo, det behøver hun ikke at vide.. at tabe sig skal være en livstil ...

Men jeg kan se på dit indlæg at vi to nok aldrig bliver enige.

Tak d.k
skal du have :-)

Og ja jeg tror også at hun ender det rigtige sted, mit ønske er bare at hun ikke bliver nedgjort af et samfund og mange gange stupide voksene under vejs ..

Tak for opmuntringen :-)

nej... mortilspirrevip
Nej vi bliver ikke enige - og det ville da også være kedeligt, hvis alle var enige :0)
Jeg kunne aldrig drømme om at kommentere et overvægtigt barn på Mcdonalds, og jeg synes faktisk også at DU er meget fordomsfuld, når du sætter mig i den bås. Jeg tror ikke man er et bedre eller klogere mennske fordi man er slank. Hvis jeg kunne bestemme var der ingen børn, der blev mobbet fordi de er tykke.
MEN jeg ved ligesom dig, at overvægt er en hæmsko i vores samfund - både socialt men også sundhedsmæssigt. (uanset hvor meget vi kunne ønske at det forholdt sig anderledes). Så jeg forholder mig til det - præcis ligesom min veninde. Jeg vil gerne tage på mig at være den barske - og være den der chekker at mit barn ikke snød. Det er faktisk uanset om det drejer sig om fedme eller snyderi på andre områder.
Samtidig med at jeg er kærlig, og kysser og fortæller mine børn (mit barn) at han er elsket og helt speciel. Det er for mig at se opdragelse på godt og ondt. Ikke en måde at fratage sine børn retten til at være barn,som du beskriver det.
At være barn handler jo netop om, at jeg tager ansvaret. Er den store og træffer fornuftige beslutninger på hans vegne - fx. at han ikke skal slås med fedme resten af sit liv. Ligesom jeg synes min veninde gør det. Ikke fordi hun af natur er ond.
Du siger, at hvis man stiller så store krav til sine børn, at de kun må tage en gang til en børnefødselsdag, så vil man i stedet opleve at de snyder. Tjae...alle børn snyder indimellem - og jeg tror ikke min venindes datter snyder mere end andre normale børn.
Til sidst må du undskylde hvis jeg drog forhastede beslutninger omkring din datters undersøgelser som spæd- du har ret - man kan ikke dømme på så lidt information.

Det er manglende engagement og manglende evner Chicho
hos forældrene,der ikke magter almen opdragelse, og især ikke evnen til, at sætte grænser for deres afkom.

Børnene vil pådrage sig alvorlige kroniske sygdomme i et tidligt stadie i voksenlivet.