Er han utro?

Er han utro? anonym
Er blevet rådet til søge råd herinde, så det gør jeg.

Jeg har flere gange haft min mand mistænkt for at være utro, men han har benægtet hver gang.

Nu er det galt igen, denne gang ved at han selv og en af vores venner, er kommet med kommentarer om sig selv og en anden. Da havde vi de venner på besøg.

Jeg fik det meget dårlig og sagde det bagefter til han. Han benægtede igen.

Jeg gik over en uge og tænkte på det og her op til weekenden hvor han er på kursus, hvor hun er med, har jeg fået det mere og mere dårlig.

Vi snakkede om det igen inden han tog afsted og han sagde at han ikke vidste hvorfor han havde sagt det. Han vidste godt det det var nogle dumsmarte bemærkninger sagde han.

Vi er begge medlem af facebook hvor han har lagt billeder ind. Hun har så købt det ene billede af ham og jeg har så købt det af hende. Sådan gik det frem og tilbage og så sagde han at jeg skulle lade være med det.

Det gjorde jeg så, men efter konfrontationen med ham tænkte jeg, fanme nej, hun skal ikke have det tilbage og købte det så igen. Jeg havde også købt et andet billede fra hende. Det har hun igår købt tilbage, men underlig nok ikke det af min mand.

Jeg har det meget skidt, er langt nede, føler mig meget såret, ensom og forladt.

Jeg håber I kan hjælpe mig lidt her og har ikke brug for dumsmarte bemærkninger lige nu.

Det var et dårligt råd og søge hjælp her anonym.
For ingen her kan svare dig på om din mand er dig utro
Det er kun ham der kan det, ellers skal du hen i en privatdetektiv, for at få sandhenden.

Her vil du mest få kommentare ala selvfølgelig er han det.

Jeg forstår dig som at du ingen konkete beviser har, men en formodning ud fra en bemærkning.

Kan han ikke have talt med kammeraten om hende i stil med, hun måske er vild med din mand?
Det sker jo, på min mands kontor er der også en der er vild med ham, men han er ikke intresseret i hende.

Har du ud over det tillid til ham og elsker i hinanden?

Er du jaloux anlagt?

jeg ved hvad du skal Anonym
Du skal droppe Fjæsbog og din mand . Basta

Ingen dumsmarte bemærkninger ..... xxXxx
hejsa

jeg kan ikke lade være med at tænke over, at du rejser to spørgsmål her - det ene er - er min mand utro?

Det andet er, at hun ikke skal lave dit og dat på facebook.....

helt ærligt. Jeg kan godt forstå, at det er svært, hvis din mand er utro - men måden du forholder dig til det på er mig nok lidt ubegribelig....

Konfronter ham dog - at enten er han tro - ellers er det ud- og lad dog ikke dit liv gå til spilde med billeder på facebook ....


En anden mulighed er, at tage på det sted, hvor han er på kursus og så overrask ham - vel videnden, at du kan finde ham alene eller ikke.
Så får du da vished.

God vind


xxXxx

måske sådan thecaveman
Du vil få råd, der går i alle retninger herinde, så hvis der er noget godt ved det, så må det være, at du selv skal tænke ud fra svarene, hvad der er godt for dig.

Du er usikker på lige nu, om han er utro eller ej. Betyder det, at du i virkeligheden gerne vil finde ud af om han er det, og er du givet fald klar til at tage konsekvensen af den viden du får, HVIS han er utro?

Første skridt må være, at gøre ham meget klart, hvor utryg du er og hvor usikker du har været i weekenden. Hvis han forstår det, vil han også forstå, at han har dig på lånt tid, hvis han ikke ændre adfærd. Med mindre han naturligvis ikke tror på, at du gider sætte konsekvens bag dine ord.

Det afhænger vel af hvordan i er vant til at løse jeres problemer. Så du skal tænke meget igennem om hvor lang tid, du kan holde til at gå rundt og være så ked af det. Det er kun dig, der kan komme ud af det. Din mand har øjensynligt ikke nogen problemer, så der vil være meget påstand mod påstand.

Men igen: Kan han se din smerte og han elsker dig, så retter han ind over tid.

Og igen: Det er dig der skal gøre dig selv klart, hvor din grænse går for hvor ked af det, du vil være og i hvor lang tid. (Han har det jo godt?)

Når du har den vished du søger og handler på den, så vil det være godt, hvis du i lang tid forinden har gjort dig selv klart, hvad du vil i forskellige situationer. For jo mere overbevissende du kan lyde i jeres samtaler nu, des mere vil han vide, at din bekymring er alvorligt ment, når I har jeres samtaler.

Det er ikke noget skema, så du har retten til at ændre mening undervejs, men du skal i hvert fald være meget klar op, at fortælle ham, at din usikkerhed kan du ikke leve med i længden.

Du kan selvfølgelig godt gøre en del for at komme af med tvivlen. Opsøge ham på adresser, han har angivet han er på, tjekke mobil osv, men hvis tvivlen er så stor, hvad er så det hele værd på forhånd, men i princippet har du da forståelse for sådanne ting herfra.

Snak med ham først og fremmest. Hvis du føler, du allerede har gjort det, er det straks værre.

venlig hilsen

Grøn

Tro på din fornemmelse... Venus
Det er vigtigt at tro på din egne fornemmelser - min erfaring er, at de som regel holder stik.

Det, som er svært, er at finde ud af, hvordan man skal reagere på sine fornemmelser. Dine fornemmelse er (som jeg læser dit indlæg), at du er utryg ved din mand og er bange for, at han har noget med den kvinde at gøre, som han er på kursus med. Din fornemmelse siger dig også, at din mand er interesseret i kvinden - men om han har gjort noget, der kunne være i retningen af utroskab, ved du ikke med sikkerhed (endnu).

Det, at du er utryg, er også din mands problem!! Hvis han elsker dig, vil han lytte til dig og tage dig alvorligt. Hjælpe dig med at blive tryg. Stol på din egne fornemmelser og fortæl din mand direkte om din utryghed. Du er nødt til at bede ham om at hjælpe dig af med dine begymringer - hvordan, må I finde ud af sammen.

Hvis du bliver ved med at være usikker på ham eller at han ikke tager dig alvorligt, har han muligvis ikke fortalt sandheden, og hvis du ikke kan leve med det, kan du eventuel finde en som kan hjælpe dig med at komme med et bevis.

Men stol på dig selv og hold af dig selv - du er garanteret det værd!

Venus anonym
Da vi havde den samtale igår inden han tog afsted, der følte jeg han for første gang tog mig alvorlig og forstod mig, forstod min smerte.

Men usikkerheden er der stadig, den kommer jeg ikke lige bare sådan af med. Jeg går hele følelsesregistret igennem lige nu og er meget ked af det.

Tak for dit meget gode svar.

thecaveman anonym
Tak for et godt og brugbart svar.

Du må se at gøre noget ved det Jamen
Meld dig ud af facebook. Det er jo den som er problemet. Du kan jo også få din mand til at melde sig ud. Fortsæt at fortælle din mand, at du elsker ham og er ked af det, der er sket. Din fantasi løber af med dig og du har altfor lidt selvtillid. Hvis du bliver ved at reagere på den måde, kommer det at blive som du tror, men antagelig er der ikke sket noget som helst. Du skal regne med, at der ikke sker noget. Er du tro mod ham - så er han såmænd også tro mod dig. Et kursus behøver så langt fra at betyde utroskab. Tvært imod kan det stærke et forhold, når man er lidt fra hinanden. Op med humøret det er sikkert godt altsamman og det bliver altid meget bedre, hvis man er gladere. Tænk selv om din mand går rundt og er nede - det er vel ikke noget du synes om? Måske har han det på samme måde med dig. Lav en god middag til ham - noget som han i begge to synes rigtig meget om. Vis ham at du er stærk ! Find på et eller andet, som er sjovt for jer begge. Og sidst men ikke mindst af alt - smil ! Vær glad for at du lever og er rask. Og - skulle det hele nu gå i skoven om han BEVISELIGT siger at han er dig utro - så smid ham ad helvede til og luk aldrig din dør op for ham mere hvor meget han end ber og tigger. Et forhold er aldrig uden gnidninger - men mistanke er en grim "sygdom" og man får det rigtigt skidt med den. Prøv om du kan se lidt lysere på fremtiden. Få dine gode drømme tilbage og tænk på alt det gode i har og har haft sammen. Tag frem fotoalbummet, når i er mætte og find tiden, hvor han har lyst til at snakke om "gamle dage". Hvad gjorde i? Hvad var sjovt? Lær dig nogle nye vittigheder og overrask ham med at fortælle noget nyt, som er uden problem. Du skal se - du KAN om du anstrenger dig - ta nu og bliv den friske pige, som du var engang og "glem" historien, som du ikke ved nogemting om og regn med ham - fortæl ham at du elsker ham og hold op med at køre rundt om dig selv og ælte i samme spor. Lykke til fra en som vil dig det godt.

Her anonym
http://www.chilinet.dk/default.asp?id=403&nid=2347

lidt fremgang anonym
Jeg viste ham min smerte. Viste ham at jeg ikke kunne blive ved og at jeg ikke ville kunne klare dette en gang til.

Han forstod mig og lyttede til mig.

Vi har brugt de fleste aftener på at snakke sammen, hvad vi forventer af hinanden.

Jeg har nu heldigvis den "Livline" at jeg til enhver tid kan ringe til ham hvis jeg er ked af det og så tager han sig tid til at snakke selvom ham er på arbejde.

Jeg er ubevidst begyndt at stille "krav" til ham, noget jeg aldrig har gjort før. Jeg stryger ham ikke over håret mere (Også ubevidst).

Han siger jeg pludselig er blevet interesant for ham igen og at han håber vi kan finde ud af det hele sammen.

Jeg er stadig ked af det....det tager lang tid at finde tilliden igen og blive hel igen.

godt at hører thecaveman
Først, så er det dejligt, I har fået snakket. Som du allerede har fundet ud af så kommer tilliden ikke bare sådan tilbage efter en uge.

Derfor må du gøre op med dig selv, hvor slemt du har det, og hvor lang tid du vil have det sådan, hvis der ikke sker forbedringer.

Du skal selvfølgelig stille krav til din partner. Der er ingen der har respekt for en nikkedukke. Det er når kravene til hinanden bliver opfyldt, det gode forhold opstår.

Jeg kender en kvinde, der nu på 20. år ønsker at forlade sin mand, men som ikke har gjort det. For 20 år siden, skete det ikke på grund af børnene, og nu mener hun sig for gammel (49 år), til at finde en ny partner.

Altid er det ydre årsager, der holder hende tilbage, fra at blive skilt. Hun har ikke lyttet til sit indre i alle de år, og har det ad h.. til med sig selv, fordi hun ikke kan komme fra forholdet.

Jeg siger ikke, du skal bestemme dig om en måned eller 2, men at gå rundt i 20 år, og være utilfreds er heller ikke noget liv, vel.

Kun du kan afgøre om du kan leve med den usikkerhed, og i hvor lang tid. Jeg håber I får snakket, over de næste mange måneder, så du kan komme af med din usikkerhed.

Det er ikke nogen patentløsning, jeg har angivet her. Du skal mærke efter, hvad du har det godt med, og så gøre det. Frem for alt stil krav. Det vinder du respekt på, ikke mindst over for dig selv.

venlig hilsen

Grøn

Læg mærke til "tegnene" Kvinde med utro mand
Du skal lægge mærke til tegnene.
Er han mere fraværende end han plejer?
Bliver han hurtigere irriteret?
Har han en underlig adfærd med sin mobiltelefon (evt. tager den med i bad, eller har den på lydløs) og skal han tit noget.
Går du i seng før ham, tjek hvordan hans sko står før du går i seng. Min sneg sig ud efter jeg var faldet i søvn.

Håber selvfølgelig ikke for dig at det er sket.

Knus et "offer"

Tid et "offer"
Ja, det tager lang tid at genfinde tilliden, og stole på ham igen.
Bare tanken om hvad han har lavet.
Jeg kendte desværre luderen som min mand var sammen med i ca. 1.5 måneder.
Jeg kæmper stadig for at kunne tilgive ham, men det kommer ikke nemt og hurtigt, hvis det overhovedet kommer.

Jeg håber at alt bliver ok for jer igen.

Du er nødt til at finde ud af om du kan holde til det, fordi det er ved at tage livet af mig.
Jeg "tør" næsten ikke at være for glad, og jeg er pisse træt af at de to utro løgnere kan være med til at påvirke hvordan jeg skal føle.

Min mand har droppet hende, men det betyder ikke at alt nu er fryd og gammen.
Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver lykkelig med ham igen, men alle siger at tiden læger sår

Knus et "offer"