er jeg for hård overfor veninden?

er jeg for hård overfor veninden? fej veninde-mig elle
jeg er en kvinde på 37 år og lærte for knap 4 måneder siden en kvinde at kende på 37 år også...
Jeg synes hun var meget sød og udviste sit hjælpergen, men senere hen, virkede det mere som om, at hun gjorde det, for at jeg skulle give hende en masse igen - selvfølgelig hjælper man hinanden.

Jeg lagde efterhånden mærke til at hele verden drejede sig meget om hende, hun trode hun kunne få alt det, som hun ville opnå - fint tænkte jeg i starten med en ressourcefyldt kvinde, der ved, hvad hun vil,men det blev mere og mere egoistisk synes jeg, for hun ville have det på sin måde, sådan opfattede jeg tingene..

Men her sidste dag, da ringede hun til mig, og sprgte, om jeg ville hjælpe hende med at søge om julehjælp og andre ting, ok, sagde jeg - hun tog en bog med om fondesøgning og vi sad nogle timer, men som tiden gik, gik snakken mere over i det private og vi blev ikke færdige, så aftalte, at jeg lånte hendes fondebog(fra biblioteket) og at jeg så ville gøre et forarbejde for hende og mig i nogle timer, inden vi skulle mødes om ca 1 uge...

Allerede dagen efter ringede hun og sagde, at hun gerne ville have bogen igen, for hun fik besøg af en veninde, som gerne ville se bogen...
I dagene efter tænkte jeg, at det kunne hun da egentlig ikke være bekendt, så jeg skrev en sms til hende, at jeg var skuffet over, at jeg alligevel ikke måtte låne bogen og om det var fordi hendes veninde kunne hjælpe hende, og om hun gerne ville være færdige i en fart, for så var det ok med mig. Jeg synes nu, at hun skulle finde en anden, der kunne hjælpe hende færdige, for her vil man gerne hjælpe hende og så kommer hun bare og tager bogen. men at jeg synes hunlige skulle tænke over det og at vi så snakkes ved..

jeg fik en sms fra hende, hvor hun skrev, at hendes veninde ikke skulle hjælpe hende og at hun var ked af min sms og at hun ikke synes jeg var sød, for hendes veninde kom langvejs fra og ville bare kigge i bogen...

jeg skrev tilbage, at hun da bare kunne have sagt til mig, at hendes veninde kom langvejs fra...

Jeg har prøvet at ringe til hende i dag, men hun tager ikke telefonen og jeg har skrevet en sms, men hun reagerer ikke på den.

Hvad skal jeg nu gøre, har jeg været for hård ved hende ? eller kan hun mon ikke selv se, at hun var fej? det virkede i hvert fald ikke sådan...Måske var det dumt af mig og sende en sms, jeg burde have sankket med hende i enten tlf eller når vi mødtes næste gang...

Hvad er problemet egentlig? AnonymQ
At du ikke er den der skal hjælpe hende (du har lige sagt hun er egoistisk og vil have for meget igen) eller at to voksne kvinder tror, de kan "veninde den" som da de var 12?

Når man ikke kender hinanden bedre er sms risikabelt. Der opstår nemt misforståelser og så meget koster en opringning vel ikke?

Min holdning er junk
Man har de venner, man fortjener.

det er efterhånden fej veninde-mig elle
blevet så let at ty til sms, noget man bare gør og så tænker sig om bagefter...

Det lader nu til at hun ikke vil snakke med mig mere, men er det så ik lidt tyndt det hele...

Ja, ved at skrive smsér opstår der ofte misforståelser, som kan være svære at rede ud igen.

vil du uddybe noget mere fej veninde-mig elle
for jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener?

Jo, hvis hun ikke vil tale med dig mere AnonymQ
så kan du vist roligt sige det hele er lidt tyndt, men herregud, det er jo heller ikke andet end et spritnyt bekendskab. Ikke alle vi møder på vores vej har vennepotientiale.

Af en eller anden grund, tror jeg heller ikke helt på hendes angivede grund til at ville have bogen tilbage. Hvis det var en nødløgn, hænger det hele også bedre sammen. Havde det været sandt var hende afvisende attitude nu ret mystisk.

HAR hun fået sin bog?

hvor er i sjove maple
og det mener jeg ikke på den gode måde, jeg er ikke helt sikker på om du er seriøs, sidder i der 2 kvinder på 37 år, og leder efter fonde hvor i kan få noget gratis, og så tilmed fra en bog fra biblioteket, ok fair nok, men jeg forstår heller ikke helt problemet, hvis hun vil have bogen tilbage, giver det jo sig selv, så kan du ikke hjælpe, håber i har fået løst problemet, lyder til at i passer perfekt sammen.[:)]

jeg tænker det samme fej veninde-mig elle
at hun brugte en nødløgn, men det kunne jeg jo ikke sige til hende, at jeg mistænkte hende for. Men jeg skrev jo til hende, om hendes veninde skulle hjælpe hende...det kunne jo tænkes, at jeg har afsløret hende og det bryder hun sig ikke om, så derfor vælger hun at ikke kontakte mig..

jeg forestiller mig, at har hun ikke i morgen kontaktet mig, så skriver jeg en sidste sms til hende, hvad der skl stå, overvejer jeg lige...!

Selvom hendes veninde kommer langvejs fra, så bor hun nu i DK og der findes biblioteker de fleste steder, jeg blev bare sur fordi jeg ikke synes hun kunne være det bekendt, at love noget hun ikke kan holde, det skrev jeg forresten også til hende.

Ja, hun har fået sin bog, hun kom jo næste dags formiddag og hentede bogen.

jeg synes bare, at det lovede så godt i starten, som muligvis kunne udvikle sig til en veninde... det er bare så skuffende..

Mener du umiddelbart, at jeg er for hård, det er der nemlig nogle i min omgangskreds, der synes, men så ved de jo også hvor de har mig henne og jeg er ikke ond, faktisk ret så empatik, men direkte nogen gange..

ret så sjovt fej veninde-mig elle
ja, man skulle næsten tro, at vi var to teenagetøser..

Jo, selvom hun hentede bogen, så ville hun have, at jeg om 1 uge i weekenden skulle hjælpe hende igen hjemme hos hende og det sagde jeg nej til, for grunden til, at jeg ville ordne det hjemme var, at som jeg sagde til hende, at det er ikke til at læse hjemme hos en anden i 1 time eller 2. Jeg sagde, at hun kunne finde en anden, der kunne hjælpe hende...

Pyha rimtursen
Det kan godt være, at jeg kommer til at lyde en smule hård, men jeg synes du gør tingene noget indviklet og lægger en hel masse i noget så simpelt som en biblioteksbog. Prøv at se det fra din venindes side. Hun låner en bog på biblioteket, som du så efterfølgende låner af hende. Hun får en veninde på besøg, som gerne vil kigge lidt i bogen og beder dig så om hun kan få bogen tilbage.

Du reagerer med at det kan hun ikke være bekendt, at du er skuffet, at du tror at du er blevet tilsidesat til fordel for veninden og at hun nu bare kan finde en anden til at hjælpe hende.

Jeg skal ikke kunne sige om din veninde bad om at få bogen tilbage af andre grunde end at hendes veninde gerne ville kigge i den, men hvis det vitterlig var den eneste grund, så ville jeg nok også været stået af ligesom din veninde og for mig ville et knap 4 mdrs. venskab ikke kunne holde til sådan en SMS som den du sendte hende. Jeg ville dog ikke forsøge at undgå dig, men forklare at jeg nok ikke var det bedste venindemateriale for dig.

Næhh jeg synes ikke,du er for hård AnonymQ
Jeg synes du handler temmelig menneskeligt, hvis sammenhængen er som vi tror her. Det kan undre en, hvad den nødløgn skulle til for. Det gør det vel altid. Men hvad var sandheden, og hvorfor kunne den ikke bruges?

Hvorfor invitere nogen ind i sin tilværelser som på sigt bare giver en masse ærgelser? Hvem gider bruge sin tid på løgnhistorier? En gammel veninde, man kender ud og ind og som man sætter pris på, kan man godt tilgive en "smutter". Nye vurdere/vejer man på en lidt anden måde.

Lige netop : Løgndetektoren.
Hvorfor invitere nogen ind i sin tilværelser som på sigt bare giver en masse ærgelser? Hvem gider bruge sin tid på løgnhistorier? Livet er ganske enkelt for kort til at anvende tid og positive krudt på sådan nogle typer.

jeg kan jo ikke med fej veninde-mig elle
sikkerhed vide,om hun bruger en nødløgn. Jeg undrer mig bare over, hvorfor hun vil have bogen tilbage, så hendes veninde kunne se i den - for når hun havde lovet mig, at jeg måtte låne bogen - ikke kun til at hjælpe hende, men jeg ville jo ogsåsøge legater - og det vidste hun godt.

Ja, nårman ikke har kendt hinanden længere, så er der ikke bygget et fundament op, så en "smutter" af den slags kan det ikke holde til, ret tyndt vil jeg mene og at hun samtidig ikke reagerer på mit opkald/sms tyder jo på, at hun er en person(set ud fra mit synsvinkel)en som surmuler og stejl...

Jeg gider nu ikke bruge mere tid på de ærgelser med hende. slut.

Selvfølgelig flaks
Kan du sige hvad du føler.
Men har du en dårlig fornemmelse af det forhold med din veninde. Så kunne det måske være du skulle lytte til den fornemmelse. Ikke at jeg siger du skal dramatisk meddele hende at du ikke vil se hende mere.
Men bare sige til hende, at vil hun have hjælp må det foregå hjemme hos dig. Og vil hun det, kommer hun. Ellers kan du bare lade være med at kontakte hende. Og lade bekendtskabet glide ud. Der er ingen der siger at vi med en vis herres vold og magt skal være venne. Måske er kemien der bare ikke.[:|]
Det er kun dig der kan vide det. Mit råd er lad vær med at opføre dig som en dramaquin[;)], hvis du vil fortælle hende et par sandhedder.
Så hellere lade det være og find noget andet at beskæftige dig med.[f][f][f][f][f]

min fornemmelse siger fej veninde-mig elle
mig, at forholdet var begyndt at krakkelere - måske synes hun heller ikke, at det var så godt endda, for jeg har ikke fået respons på min sms, som jeg sendte for 2 dage siden.

Jeg synes bare, at når man trods alt har kendt hinanden en 4 måneders tid, så er det meget dårligt af hende, at hun ikke engang giver lyd fra sig og siger"rend mig i røven" hvis det er det hun mener...

Jeg føler mig en smule brugt, for hun kunne da godt bruge mig, da jeg skulle hjælpe hende, men så snart jeg sagde fra, så er hun væk:

Jeg har slettet hendes tlf. nummer, for jeg vil ikke kontakte hende igen, hvis hun vil mig noget, så må hun kontakte mig...!

Jeg vil ikke bruge mere tid på at tænke på hende, jeg er dog bare glad for, at jeg fik sagt fra og at min mavefornemmelse åbenbart havde ret mht. at hun vil have det på sin måde og gør man ikke lige det, så bliver hun fornærmet...

Det er bare så træls, at jeg har løbet ind i flere af hendes slags igennem længere tid, der har dog heldigvis været 2, som jeg har et meget godt forhold til...[:)][f]

Godt at høre flaks
Jeg synes det er godt at høre du lyttede til din mavefornemelse. Måske kan det være at det blandt andet er den slags venner du tiltrækker. Jeg er ret overbevist om at vi på et eller andet plan tiltrækker en bestemt type mennsker. Som venner og som kærster. Så det måske en god ide at kikke på hvorfor du gør det? Er det fordi du vil "hjælpe" dem og de finder et nemt offer der gerne bære dem. Det er lidt firkantet skrevet.
Men heldigvis har du også nogen der har været positive venskaber. Så helt skidt kan det ikke være at være dig.
Glem den krævende type og hav for alt i verden ikke dårlig samvitighed over du sagde fra.

Men sørg for at aflevere bogen, gerne på biblioteket hvor den kom fra. For at udelukke at hun hænger dig op på den "bortkom".