Er jeg på vej ud?????

Er jeg på vej ud????? Darutt
hej derude...

Jeg skriver til jer for at få råd - og ikke pisk! Så på forhånd vil jeg lige sige, at piskerne bliver ignoreret.

Det drejer sig om, at jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg er kørt træt i mit forhold, eller om det bare er en periode.
Har været sammen med min kæreste i 1 år, boet sammen i ½ år. Har kendt ham i snart 6 år, så jeg vidste hvad jeg gik ind til.
Jeg elsker ham rigtig højt, det vi har sammen. Men der mangler lidt spænding. Vi skændes stort set aldrig og han brokker sig heller aldrig. Hvis der kommer lidt brok, er det kun antydningen af det. Jeg har sagt til ham, at jeg har det bedst med at han ligger kortene på bordet og ikke kryber langs gulvpanelerne. Alt det kan han godt forstå, men han kan jo heller ikke lave om på sig selv fra den ene dag til den anden.
Jeg tror vi ligner hinanden for meget... jeg har måske mere brug for et modstykke?? Jeg ved det ikke...

Havde en 'romance' med en fyr for nogle år siden. Det var kortvarigt, men ret intenst! Han kunne få mig helt op i det røde felt, men til gengæld var vi perfekte sammen på lagnerne. Det kan jeg godt savne.
Min kæreste har få gange 'krævet' mig - og jeg har bagefter sagt, at jeg er vild med at han går løs på mig. Men lige for tiden er det kun mig der tager initiativ. Men det virker ikke som om han gider det. Han bliver opstemt, men udnytter ikke at jeg tilbyder mig.

Han har på et tidspunkt brugt meget tid på at se på porno - både billeder og film, på nettet. Det vidste jeg godt før vi blev kærester, men var ikke bekymret, da han på eget initiativ sagde han ville lægge det på hylden. Efter ½ års tid, fandt jeg ud af, at han stadig havde en hel del liggende på computeren. Jeg blev rygende gal og stod med det ene ben ude ad døren. Han undskyldte 1000gange og kunne heller ikke selv forstå, hvorfor han blev ved. Efter yderligere et par måneder fandt jeg ud af, at han STADIG surfede på den slags sider, og da var jeg lige ved at give op. Følte mig virkelig til grin. Han lovede at droppe det hele, og sagde desuden, at han 'kun' havde gjort det 3-5 gange, siden sidst. (Whatever).

Nu hvor jeg skriver det her, kan jeg mærke at det er dét, der stadig ligger og ulmer. Jeg er nødt til at konfrontere ham med det, lade ham vide at det stadig går mig på.
Da jeg forelskede mig i ham, tænkte jeg at intet kunne skille os ad. Men efter mange måneders forelskelse, ved jeg, at kærlighed desværre ikke er skudsikker ;(

Tror du, vores forhold holder?

Mvh en eftertænksom tøs.

Hvorfor må han ikke jannien
se porno???

Jeg har været sammen med min mand i 9 år, og han ser stadig porno i ny og næ. So what!!!

Det er en naturlig drift hos mænd. Så lad dem dog. Jeg har kun oplevet, at det kan gøre sexlivet bedre.

Lad han have sine fantasier for sig selv, og lad ham drømme om "hende med de stor babser" når han er sammen med dig.

Måske skulle du selv prøve at se porno engang imellem. Det kan jo være, det kan give nye input og lyster.

Giv ham frihed til at surfe og se film. Hvad kan der ske ved det? Hvis du bliver ved med at kræve, at han stopper, så ender det med et brag. Han gør det jo alligevel. Det ved du jo.

hvis hun intet for julemanden
hvis han for sin lyst stillet der er det jo ikke så fedt...

så ville jeg da også kræve det. hvis han ikke gad andet en film og net og billeder...

Spade hannerebekka
Er DU en latterlig lille tissemand, hva? Er du det? Nåååårh...din lille stakkel. Din sølle, sølle slikkepind.

Svar Darutt
Hej du

Lad mig sige, han tager det ikke med i seng. Joh, porno kan være inspirerende, men det meste af det han har set på, har kun været piger. Altså, hvor man måske ikke så så meget andet end selve pigen, og mange af filmene var anus-film. Og lige på det område er jeg nok lidt kedelig (læs: øm).
Og grunden til jeg blev SÅ gal, var at han havde løjet for mig. Om det havde været om noget helt andet, var jeg nok blevet ligeså gal - jeg kan ikke fordrage at blive røvrendt, det er han klar over.
Sidste gang jeg opdagede det, spurgte jeg ham om han ville synes om at jeg så på andre fyre. Nej, det ville han bestemt ikke bryde sig om. Hvis han skulle være så afslappet omkring det, hvorfor må jeg så ikke?
Jeg er ikke porno-skræmt, ser selv noget engang imellem, men jeg bruger ikke timer hver nat, hvor jeg burde ligge inde i sengen sammen med min kæreste.
Han kræver ikke noget af mig i sengen, så de behov han har, tør han ikke bede om at få dækket. Så går han andre steder hen...når han burde gå til mig!


Arrrghhhh... gider bare ikke forhold lige nu.

Hør nu her!!! dulkis
For et par generationer siden giftede man sig. Så blev det moderne at bo sammen INDEN man giftede sig - sådan en gratis prøvetur.

Så glemte man at det var en prøvetur, så nu hænger man i suppedasen, når man er flyttet sammen - selvfølgelig også fordi man opfører sig som sølvbryllupspar.

Det er da bare en OMMER. Flyt da fra ham.

Ja måske Psykologen
Når jeg læser dit indlæg forstår jeg ikke helt hvorfor du ikke blev deroppe i det røde felt, da du jo åbenbart fik så rigeligt tilbage på karusellen bagefter.
Nå, men det her skal jo ikke ligne snerten fra noget piskeslag.

Jeg vil gerne råde dig hvis jeg kan.

Kan ikke helt finde ud af hvad det er du ønsker....- er det den du ligner....- eller din modsætning.
Det kan jo være svært at finde den der midt imellem er det min opfattelse. I modsat fald ville der vel være mange flere lykkelige forhold til.

Du har ret i at et forhold langtfra behøver at være skudsikkert, og eftersom du og din kæreste sikkert befinder jer vidt forskellige steder i universet, må det vel nærmest anses for noget nær usansynligt, at i skulle finde det fælles fodslaw, som selvfølgelig er eftertragtet og ønsværdigt.
I er måske nærmere for forskellige, og det vil godt kunne snyde noget, og et reelt kendskab til hinanden kan det så være svært at opnå,

Nej i er ikke ret ens vil jeg sige, for så var en pige som dig heller ikke blevet hængende. Det var blevet for kedeligt
Selv kan jeg godt have den der følelse af, at drøm og fantasi har frit spil, når modparten er en komplet fremmed og uforståelig person.
I stedet lægger man noget af det i det, som man kunne tænke sig modparten indeholdt, og som man så efterfølgende bilder sig ind er det rigtige billede. Hvad det ikke er.
.
Men desværre kan det også betyde, at det kan være svært at sætte sig ind i den andens væremåde.
At din kæreste kryber langs husmurene, kunne tyde på, at han ikke rigtig føler sig tilpas i forholdet.
Langt fra en fælles forståelse af tingene er i nok under alle omstændigheder.
Mht kærestens surfen rundt på nettet, ja så må dette vel også ses som en følge af, at han ..-måske lidt i blinde.. eller ubevidst.. -søger at udbedre en mangel der ikke opfyldes i hans samliv med dig.
Men mit råd.......tjae ..det er sørme svært, jeg tror måske det er forkert at kalde det i har for et forhold, det skal nol ikke være så fasttømret, da der nok mangler en slags parathed eller modenhed i forholdet til hinanden.....Så en pause eller...- at der løsnes lidt på hegnspælene der holder det hele sammen,

Din kæreste skal finde sit ståsted i forholdet hvis det skal være jer, han er om muligt endnu mere i vildrede end dig,

smil dog ubekymret
(smiler til dig) ved du hvad, der er lysår mellem dig og porno, hvad enten han surfer på nettet, ser film eller køber blade - e ting har IKKE noget med dig at gøre. Sig hellere at du har tænkt over det og ikke selv gider at kikke, men hvis han ser noget der måske er spændende at prøve, kan han jo prøve at sige til, selv om du ikke på forhånd kan sige om du har lyst eller ej. Så skal du bare se hvor GLAD han bliver! og det du ikke vil være med til, det kan han så "drømme sig til" på nettet - tag det heeeeeelt roligt!