Et fjols' afsluttet forhold

Et fjols' afsluttet forhold Knust hjerte
Hvor ynkelig har man lov at være ?? Jeg fandt mig en mand...vi blev kærester, alt var godt. Jeg ville gerne "det hele", og det ville han såmænd også. Problemet var vist bare at vi havde meget forskellige opfattelser af hvad "det hele" er. For mig er det, på sigt, at bo sammen, at leve, ånde og føle godt som skidt sammen og blive gråhåret sammen.
Vi lærte hinanden at kende for to år siden. Han var weekendfar, jeg var mor til to. Aldersforskellen på børnene var knapt to år. Straks drømte jeg om fremtiden...det kunne jo dårligt være bedre.
Det begyndte også godt. Jeg havde fået at vide af andre weekendfædre at jeg skulle tage det stille og roligt med børnene...fint nok. Efter 1 år, spurgte jeg om ikke vi skulle tage i bonbonland alle sammen. Der havde jeg kun meget kort mødt hans søn en gang. Det blev en succes.
Omkring juletid sidste år, var mine børn vilde med min kæreste. Vi tog på småudflugter, og de tog sig alle en lur i sofaen bagefter. Mors hjerte smeltede.
Vi holdt nytår sammen alle fem. Børnene havde det fint sammen, selvom de kun havde mødtes en gang siden bonbon.
Men så gik det da ad helvedes til. Pludselig blev jeg et tidsproblem. Han havde ikke tid til at være sammen med mine børn og havde dårligt tid til mig. Alle vores "traditioner" som søde sms'er osv var lige pludseligt et mareridt for manden. De blev cuttet fra den ene dag til den anden. Jeg vidste han skulle til at skrive sit speciale så jeg prøvede at give ham luft...men forventede så også lidt "ekstra" når han så endelig HAVDE tid. Men det skulle jeg ikke.
Han var dog stadig et vidunder synes jeg. Så jeg sloges for hvad jeg havde kært. Og selvom han nærmest blev en fremmed for mine børn...nåede vi da alle fem i bonbonland igen i år.
Dog var den manglende tid sammen for mig et problem. Og det fortalte jeg tit. Men jeg måtte jo tage ham som han var sagde han. Og det prøvede jeg så. Han sagde altid, at fordi jeg havde fortalt om mine "behov" og humørsvingninger brugte jeg dem som "middel"...Men han brugte sit store ego, og min "jagt" på ham, som tilladelse til at skide højt og flot på mig.
Vi var sammen denne lør og søndag. Altså seksuelt. For han havde ikke tid til andet. Sønnike kom om mandagen og der skulle jo ryddes op. Han kom lørdag aften, gik søndag morgen. Kom igen søndag aften og gik et par timer senere. Ja, det var mig der gerne ville...men jeg troede jo også vi havde noget sammen.
Nu har jeg lige fået at vide, at han forsømmer sin søn, hvis han snakker i telefon med mig i fem min. Hvor kold har man lov til at være ?? Alle de andre gange sønnike har været hos ham, og han HAR snakket med mig, har han haft det dårligt med det!!!
Ved slet ikke hvorfor jeg overhovedet var sammen med ham endnu. For en måneds tid siden havde vi et sammenstød. Mine børn spurgte om han ville læse godnathistorie for dem. Han afviste dem ligegyldigt. Mine børn var sønderknuste...pga måden. Senere fik jeg at vide at det ikke var, og ALDRIG blev hans "opgave" at gøre det.


Ja, jeg ved det godt. Jeg har været blind og naiv. Hans ting ER pakket, posthuset er bare lukket.
Jeg føler mig for latterlig. Virkelig for latterlig.
Og det værste er at jeg ved at jeg kommer til at savne ham.

Lige nu føler jeg mig bare SÅ ensom. Børnene er hos deres far, og alle er "optaget"...så der er ikke rigtig nogle at snakke med.

Du er ikke et fjols! Sukkermus
Du godeste, hvor jeg dog føler med dig.
Jeg synes overhovedet ikke, du har været hverken dum eller naiv. For hulen da også, i har været sammen i to år! At han er sådan et fjols, at han ikke kan finde ud af at forpligte sig i længden, er i hvert fald ikke din fejl.
Har netop selv været gennem en sørgeperiode, hvor jeg har tabt mig 15 kg. fordi fjolset jeg kom sammen med i et år pludselig ikke kunne overskue det mere, og jeg havde ikke set det komme - og han havde endda været ENORMT på fra starten af, vi skulle det hele, og han trak afsted med mig, fordi han bare ville mig så meget, og det kunne f... ikke gå hurtigt nok at finde fælles bolig m.v. Gudskelov, det aldrig blev til noget, så jeg stadig har et sted at bo.
Find dig en mand, der er mand nok! Og selv om du vil komme til at savne ham, så tag tudeturene, som de kommer, så skal du nok komme hel ud på den anden side...selvom du måske ikke kan bruge det til så meget lige nu.
Sender dig mange varme tanker.

Hurtig videre just a girl
Selvom det er meget svært, skal du hurtig komme videre. Han er åbenbart ikke det værd, og så har han bestemt ikke fortjent dig og dine børn.

Håber det lykkes for dig hurtigt og glemme ham, for mere værd er han ikke!

pas godt på dig selv og dine unger vintergæk
- som det også lyder til du gør
Og nej, du er ikke et fjols, men et menneske med følelser . - det er ham der er følelskold, som du har beskrevet ham og dybt egoistisk.

Ja, man kan sgu godt komme til at savne at have een at lave noget sammen med -men man kan på den anden side virkelig føle lettelse over at slippe for de ubehageligheder og grovheder / blive ignoreret osv. - godt du er stærk nok til at trække dig. Det synes jeg er flot - for man kan sgu sagtens komme til at lade sig forføre af dels hans gode sider - og dels sit eget øsnke om at være sammen med en.

Godt gået, at du har nået at se hans mønstre, og at du har handlet og meldt ham ud af jeres liv. - men stakkels hans egne unger...

jeg forstår lykke
hejsa!
Du er ikke et fjols, og det er heldigvis meget enkelt at forstå han skal ud, når du ser på følgende: han afviste dine børn. Det alene er for mig at se grund nok. Jeg har selv prøvet dét med at have en kæreste, der var..ja, et svin! Men på trods af det, så savnede jeg ham også længe. Men jeg tror, det er dét at have en mand, du savner. Så bare glem ham, og find en, der både vil dig og dine børn.