Et forsøg på løsrivelse og denne morgen

Et forsøg på løsrivelse og denne morgen naturelsker
Efter den lange sorte nat
i besættelsens klør
af begær og længsel.
Jeg lod lænkerne falde, løb min vej.

På denne morgen
tør jeg se tilbage
for vil ikke se hvad der skete

På denne morgen vil jeg være som ny
og glemme det forgange
og løbe som vinden
for det lurer om næste gadehjørne.

Aldrig mere basat af dine klør
end ikke en tåre kan jeg græde
vil bare
dene morgen
se lyset.

Denne morgen giver jeg slip
og løber stækere end toget
for at du ikke skal finde mig.

Denne morgen er jeg usynlig
indtil du er død!
Så jeg kan vende tilbage til mit eget jeg
Og nyde denne morgen

Tager en morgen dukkert
for at skølle nattens rædsler af mig
se mig ej tilbage
svømme vidre, væk i bølgen blå
ind i mig selv igen.

Det bløder der inde
og jeg skælver
smager salt
er det vandet
eller tårer.

På denne morgen tør jeg ej se til bage
bare væk og helt væk
i mit skjul.

Ser op på en måge
råber tag mig med
men dens skrig
får mig til at indse
at natten vil altid være der
som den sorte klamme skygge.

Jeg breder mine vinger ud,
men kan ikke flyve.

Ser mig i spejlet
og tænker denne mogen
gjore en forskel.

Men ser den sorte skygge bag mig
og begynder og løbe.

Denne morgen.................

Hmm.. Fiskefile
Lang digt ;D