Fanget

Fanget pige_18
Jeg føler mig fanget mellem to kulture. Danmark er mit land, og jeg elsker det. Jeg elsker friheden her og leve måden, alt. Men så savner jeg også noget arabisk. Er selv fra Libanon. Og jeg kan ind imellem savne det SÅ meget. Men hvad har jeg at savne? Jeg har aldrig sådan rigtig været i Libanon. Kun på ferie, og det er jo ikke det samme som at bo der. Men selv når jeg er der på ferie så savner jeg Danmark. Jeg føler mig lige så dansk som enhver anden dansker, og samtidig lige så arabisk som enhver araber.

Men jeg føler bare ikke rigtig jeg hører til nogle steder. Ikke at jeg ligefrem går og tuder over det, men det kan bare godt irritere mig en gang imellem. Jeg ville ønske jeg kunne sige "Jeg er araber" eller "jeg er dansker" og mene det helt. Men føler at jeg er begge dele. Føler mig meget splittet. Når jeg er i Libanon er jeg "en fremmed" og når jeg er i Danmark er jeg også "en fremmed". Hvor hører jeg til?!
Er der andre der har det på samme måde som mig?

kender det... badenymfe
.. lidt..
jeg er dansk og kan ikk helt sætte mig i dit sted, men havde en morfar der var fra fæeøerne og har aldrig kendt ham, da han er død.. det fylder meget i mig og længes efter at komme derop.. har aldrig været der.. jeg er kommet lidt over det ved at acceptere det og har fundet en balance i det hvor jeg har tilladt mig selv at længes og mærke..

knus..

medfølelse Anonym
Jeg forstår dig godt - hvis du ønsker at diskutere det uden for dette forum - send en mail - svar får du altid

HER Duden
Du hører til i danmark og arabien :S? (hedder det det?)

Nå, men du har vel levet i danmark over 10 år :) så du dansker.
Og hvis dine forældre er arabere er du araber.

Og hvis jeg er i udlandet, savner jeg danmark.
Hvorfor sku du ikke kunne svane både danmark og arabien! De betyder vel begge en masse for dig.

forståelse Anonym
jeg kan godt forstå at det er forvirrende, men det er vigtigt at kende og holde fast i sin kultrelle baggrunde.
du siger at du savner noget, men ved ikke hvad. måske er det bare en nmenneskelig natur i os at savne noget der ligger i vores rødder, men er kommet lidt på afstand.

man kan sige at adoptivbørn og forældre har det lidt på sammen måde. fordi der ofte kommer et tidspunkt i deres liv, hvor de finde ud af hvem de endentlig er.

måske skulle du sætte nogle mål, ønsker eller drømme F.eks. at du på et tidspunkt ønsker at bosæt dig i libanon for en længerevarig periode, prøve at rejse mere der ned en periode,søge viden om libanon mm.
håber at du finder ro i sjælen :o)