"Fantasma" - Lyrik

"Fantasma" - Lyrik Lyrik
"Fantasma"

Jeg svæver over jorden i en parrallelverden. Her gælder ingen regler, der er ingen konstant. Intet hiver mig ned eller løfter mig op, og ikke engang illusionen af smerte træder frem idet jeg kolliderer med min egen selvopfattelse. Jeg er ikke længere i kontrol. Mine handlinger. Mine tanker. Alt føles styret af en kraft udefra som jeg ikke selv kan se eller røre. Det eneste Jeg har tilbage er min intuition, der på en ubekvemt måde virker ufejlbarlig, men begrænset.

Her hvor Jeg ér, er der hverken lys, varme eller bevægelse. Selv tiden står stille, Jeg har ingen konstant. Alt varer for evigt, men for evigt vil altid være ufuldendt.

Jeg har brug for dig så Jeg kan flygte herfra. Vi vil aldrig være for evigt, men Vi vil være fulendte med tiden. Dit navn er på mine læber. Jeg har brug for dig. Jeg har brug for en konstant.

----------

Jeg skrev dette lille stykke lyrik igår, da jeg har fundet ud af at der gemmer sig mere end venskab mellem mig og en veninde.. Hun føler det også, men hendes situation gør det hele lidt kompliceret. Håber i nød læsningen! :)

God Dag!
Kristian

Waw SabiPoet
Waw, det var Fantasma godt! Skriver selv digte. Synes det her var vidunderligt!! Godt li ordet konstant og din måde at bruge det på.

Sabina