Farvel mor

Farvel mor nieves_
Hvor er det frygteligt.
At tænke sig at man pludselig får ad vide, at ens mor kun har et par år endnu. Kræften igen naturligvis.

Det er min venindes mor det drejer sig om. Hun er en meget tæt og virkelig god veninde og jeg kender også moderen godt.
Moderen har tidligere haft brystkræft men blev helbredt for det og gik til kontrol efterfølgende.
For nylig opdagede man at leveren var forstørret og man var nødt til at tage biopsi osv.
Min veninde og jeg gik nogle dage og tænkte at det nok ikke var cancer igen, men at det jo kunne være alt muligt andet.
Men for et par dage siden fik hun så at vide at hun havde metastaser i leveren og de var ret store, så man gav hende kun nogle år.
Min veninde har kun meget få familiemedlemmer - det er ret frygteligt, hun kommer stort set til at stå alene om nogle år.

Hvor er verden ond og grusom, jeg kan slet ikke forstå at det er sket. Det gik lige så godt med moderen og hun var netop igang med at leve livet igen.

I dag har hun så sagt op på sit arbejde for altid !!!


Jeg ved slet ikke hvilken sindsstemning jeg skal befinde mig i. Det ene øjeblik er det ved at kvæle mig, det næste føler jeg ingenting, bagefter genoplever jeg mareridt fra min far sidste år for dernæst at vende tilbage til ikke at føle noget. Jeg er træt men kan ikke sove. Når jeg sover har jeg mareridt. Jeg skal have et stort glas rødvin inden jeg skal sove i aften. Måske det hjælper.

Jeg KAN bare ikke forstå det. Kender I det at ens hjerne bare IKKE kan få det til at trænge ind ?


Nå, det var bare en lille note herfra. Skulle lige have det ud (igen igen igen - ligesom sidste år. Sorry)

Vi er ikke ret gode til det der med død dulkis
- så når vi konfronteres med det bliver vi altid fyldt med meget blandede følelser. Det er vel ret beset en naturlig reaktion på noget vi har svært ved at forstå.

- Det er trist at hun skal herfra, men hvis hun skal være i et "gravkammer" de sidste par år, så bliver det måske ikke så god en tid, som det kunne gøres til. Jeg synes det er tidligt at sige "farvel".

- Har hun ingen mulighed for en levertransplantation?

Jeg forstår Kristen!
Hej nieves!

Jeg forstår dig godt, er for et halvt år siden lige kommet ud a en meget slem depression.. Jeg havde miste 5 familie medlemmer/venner på et halvt år.. Jeg kunne bare ikke klare det..

Hun skal ihvertfald have nogle gode år nieves_
og det er vi flere der nok skal sørge for.
Man kan ikke gøre meget andet end at give hende kemo som kan holde lortet nede (undskyld mit udtryk) Men de venter stadig og ser om det kommer andet steds fra og i så fald hvor. Det er ikke fra brystet ihvertfald.

Det ville være sørgeligt om hun pludselig var død, men at man skal se en man har kær lide så meget for til sidst at dø, det er bare for hårdt. Selvom vi vil gøre alt for hende, er kemo bare stadig en hård omgang.

Det var da sindssygt !!! nieves_
Hvor bidende uheldig har man lov at være. Kan godt forstå du gik ned med flaget, hvordan kan man næsten rumme det ???

Din stakkel og stakkels alle de andre pårørende.

Kemo? dulkis
- det er godt nok en hård livsforlænger.

- Jeg er godt nok ked af at være en lyseslukker, men 2 år er l a n g tid for en leverkræft. Er du sikker på den prognose?

Life is tough and unfair! Telegrafkrigeren
Hej...

Puha, det lyder sgu godt nok ikke godt. Jeg har selv mistet min far for lidt over et halvt år siden, også til kræften. Min far havde lungekræft - trods et liv med masser af idræt og ingen røg. Det var simpelthen så uretfærdigt og så hårdt at få beskeden. Jeg glemmer det aldrig. Dog skal det siges at livet bliver nemmere med tiden. Det tager tid, men tingene skal nok gå og man skal nok indse at livet skal gå videre. Selvom det lyder hårdt og "råt", så er det altså noget man skal komme videre med. Livet skal gå videre...

Jeg er oprigtigt ked af det på din venindes vegne - håber hun når at få gjort alt det hun gerne vil nå.

Tim

Man er ikke helt sikker nieves_
venter og ser på hvordan det i det hele taget ser ud i resten af kroppen. Måske har hun kun et halvt år, men umiddelbart mente man det drejer sig om 2 år ca.

Syret

1000 tak for indlægget nieves_
det værste er at nu regarer mange af mine venner som de plejer, ved at holde sig væk. Og det er ikke engang min mor (ikke at det behøver at betyde noget såmænd)
Dog kan jeg næsten heller ikke klandre folk, da ingen ved hvordan det er før de har haft et familiemedlem med cancer.


Ja det er så unfair at mange af dem der bare lever et alm godt og sundt liv bliver hårdest ramt. Giver ingen mening.
Ikke at jeg ønsker diagnosen for nogen, men man undrer sig bare.

Er rigtig glad for dit indlæg, det vil jeg straks fortælle videre til min veninde.
Og jeg er ked af det med din far :-(

Men ja, livet SKAL gå videre :-)

Kære Nieves, - det er ikke verden som er ond og grusom simon-says
Selve livet er svært at forstå.

Det kan være noget så vidunderligt, og pludselig gøre noget så forfærdelig ondt. Selvom tiden lærer alle sår, men den heler ikke de ar man får.

Det at tale om døden tror jeg for mange er et tabuemne, hvor de lukker sig inde i sig selv for at klare sorgens mange faceter. Har man som jeg haft døden tæt inde på livet flere gange, mistede min far da jeg var 14 år, min mor døde i 1990, desuden har jeg mistet nogle venner, så lærer man at håndtere savnet/tabet på en helt anden måde, og er bedre til at acceptere situationen lige FØR døden og når vedkommende er sovet ind.

- Jeg bliver så ked af det når personer som dig, der ellers er så livsbekræftende og glad, slås omkuld.

Sender dig de allersmukkeste tanker, da jeg intet andet kan.

*FB*

hmm... Den hætteklædte
Forstår godt hvad du skriver, har selv mistet min far - lægerne fandt først ud af det, da han havde 8 uger igen! BOM!!! Passede ham i øvrigt selv til det sidste. De 8 uger "gav os meget mere" end de 40 år der gik forud!

Den gang var min far selvfølgelig også meget ked af sin dødsdom, men som jeg sagde til ham - JEG kan være kørt over og død af det, længe inden du dør! og dem der dør af cancer har i hvert fald 1 fordel fremfor trafikofre - de kan nå at tage afsked!

Selvfølgelig vil vi alle gerne beholde vore kære så længe som muligt! men det er som om vi forventer minimum en "85-års garanti"? og ergo kan vi godt lalle rundt i 30-40 år, før vi værdsætter livet og hinanden. Livet er ingen selvfølge, livet og livet MED hinanden er HER OG NU.

Så mit råd er: glem alt om dødsdomme - nyd livet og hinanden HVER DAG! drop skænderier, stolthed, udsættelser og surhed - gem det til I ER blevet 85 og ikke ved hvad tiden skal gå med!

;-)
sådan skal den ged barberes!

Kære Nieves :) rosalilje
...det er en tragisk besked din venindes mor har fået, og jeg føler med dig, og familien...

Når det så er sagt, så vil jeg også minde dig om, at du ikke må blive ædt op af sorg - du skal være der for din veninde, den dag det går den helt gale vej for hendes mor...

Den største kærlighedserklæring du kan give din veninde, og moderen, er at være der for dem - og det kan du ikke, hvis du selv lader dig rive for meget med.

Visualiser en cirkel rundt om din krop, og sig til dig selv, at sorgen kun må gå hertil !

Hverken din veninde, eller hendes syge mor ønsker, at du skal gå rundt i sort sorg, måske i flere år....du er til større støtte og glæde, hvis du formår at slå en lille beskyttende ring om dig selv, derved får du det overskud der skal til, for at være til, gi dem kærlighed, og medfølelse, men lad ikke sorgen spise dig Nieves !

Medfølende hilsen

lilje

Korrekt Lilje, og den med at visualiser en cirkel rundt om sin krop simon-says
Den hjælper, for så lærer man at tage afstand på en god måde, så man ikke tynges mere end hvad godt er og synker ind i sig selv.

*FB*

nemlig rigtigt........ rosalilje
...man kan nu engang ikke være noget for andre, hvis man ikke også har lært at passe på sig selv....

Den med ringen er god, - et "hjerte og sjælefilter, så man ikke bliver syg af sorg - det har ingen glæde af...

Når alt kommer til alt, så har vi kun os selv, til at passe på os..

Pas du på dig Fedebitt :)

Og jeg passer på mig...

Lilje

SUPER indlæg nieves_
den vil jeg straks give videre til min veninde, hvis det er ok? Det vil hun helt sikkert kunne bruge.

1000 tak for igen :-) Er helt enig i din perpektivering, havde bare ikke selv set helt det samme før ;0)

ork jeg er trænet nieves_
måtte bare lige have det ud. Var dybt chokeret. Men er efterhånden ved at være trænet i den slags beskeder eller det der ligner.

Men jeg kunne bruge dit indlæg til rigtig meget. Det er godt at have det på skrift og når jeg synes det bliver liiige i overkanten af hvad mit hoved kan magte (det er mest der den er gal), så vil jeg gå herind og læse jeres svar. Kan allerede mærke at jeg er mere klar i hovedet nu. - Og det har naturligvis også hjulpet at jeg har sovet :-)


Mange tak for et godt indlæg

Jeg håbede ellers .... rosalilje
..at lægerne var holdt op med, at dødsdømme patienter i/på tid...

Der KAN ske mirakler, af den ene eller anden art, -og det sker....

I maj måned år 1989 fik jeg, og mine søskede at vide, at vi ikke nåede at holde jul med vores mor - vi holdt jul sammen 16 gange efter hun var blevet dødsdømt - det burde forbydes at læger måtte tidsætte døden, uetisk og ganske umenneskeligt..

Vh Lilje

Man levertransplanterer Nursen
ikke kræftpatienter. Det er for usikkert og der er ikke organer nok. De færreste kræftpatienter vil kunne klare sig igennem en transplantation.