Filosofi til de morgenfriske

Filosofi til de morgenfriske Likrit
Indrømmet - har tyvstjålet dette indlæg et andet sted fra. Jeg synes det var så tankevækkende og gav mig lyst til selv at gå efter drømmen.
Selvom indlægget kommer på i nat, så er det her også i morgen tidlig, så måske nogen kan få glæde af det :0)


"Gør det du tænker på"

Sådan sang Dodos engang i 80´erne.
Jeg har så fulgt deres råd.
I mange mange år har jeg altid gerne ville lære at synge, men tænkte at det var for dyrt og at det ville jeg sikkert aldrig kunne lære. Desuden havde jeg hørt, at spinkle mennesker aldrig ville lære at kunne synge igennem.

Men en dag da jeg sad med et glas hvidvin og kedede mig og tænkte "hvad vil jeg egentlig med mit liv". Jeg var egentlig glad nok for mit studie og mine venner og sådan, men der manglede en ting jeg bare ikke kunne hitte ud af hvad var.
Noget der ligesom ville "fuldende" mig.
Da jeg havde siddet og nynnet med på alle mulige sange i et stykke tid, gik det op for mig, at det jo altid har været det der har gjort mig glad og let indvendig. Jeg har altid elsket musik, men kommer desværre aldrig i de kredse.
Så jeg besluttede mig for næste dag, at melde mig på et sanghold bestående af 4 elever og så gik det ellers fremad.
Jeg fik ros af mine lærer, jeg lærte hurtigt og jeg lærte, at selvom man er spinkel, så kan man sagtens synge igennem og synge kraftigt - det handler jo om lungekapacitet.
I dag, halvandet år efter er jeg forsanger i et lille band og at melde mig til den sangundervisning (tager i dag solotimer) er nok den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv.
Mit studie går bedre, jeg er blevet meget gladere og sjovere - det var bare den sidste brik jeg manglede - men en meget vigtig brik.

Så ja, man skal sommetider gøre det man tænker på, det kan vise sig i sidste ende at være en ret essentiel beslutning :0)

Mangler du modet til at hoppe ud i noget du inderst inde gerne har villet gøre i rigtig lang tid, så håber jeg at min historie måske kan hjælpe dig lidt på vej :0)


Hav en rigtig dejlig lørdag :0)

Fie