Findes

Findes Lisbeth M, Fyn
der gode tips til hvad man kan eller skal se på Rhodos ?

der findes susanne.larsen
web-sites og rejse bøger.....God tur

Ja da Guiden..
køb bogen turen går til de græske øer, evnt. lån den på biblioteket.

Har du 3 minutter ?? Hurtig-skriveren
Tusindvis af danskere har efterhånden travet Rhodos tynd og flad. Øen er naturmæssigt ganske dejlig, om end ikke lige det man forstår ved uberørt. Man kan vel nærmest betegne den som overberørt. Vor tids udgave af Mallorca, som vores forældre kendte den. Daglige chartermaskiner hælder turister ud i bundter hvert femte minut døgnet rundt og alle fiser rundt som myrer på en pandekage for at nå det hele på den halve tid.

Langt hovedparten af turisterne vælger Rhodos by oppe på nordspidsen af øen som sit udgangspunkt, hvor hotellerne ligger klods op ad hinanden og hvor havnen, nattelivet og det mere støjende foregår. Fra maj til oktober syder byen af liv, resten af året gør man klar til næste sæson. Noget alle skal besøge er den gamle by. Gemt inde bag høje mure med vandløse voldgrave omkring, hvor der nu græsser alt fra hjorte over geder til millioner af hjemløse katte.

Stedet rummer så absolut en bestemt charme. Man skal blot have øje for, at når man besøger forretningerne i Den gamle By på Rhodos, er noget af det vigtigste man skal huske, aldrig at tale nedsættende om noget der har med byen, indbyggerne eller dens forretninger at gøre, for man kan være rimelig sikker på, at hver anden af grækerne taler næsten flydende dansk.

Hvor mange har ikke prøvet situationen, at besøge en guldsmedeforretning, prutte med indehaveren om prisen på sit bedste skoleengelsk og samtidig hviskende bemærke til sin ledsager, at den skøre græker sgu ikke er rigtig klog, hvis han tror man gider betale penge for det billige skidt.

Den er godt nok lidt pinlig, når "den skøre græker" svarer på flydende dansk, at han har statsgaranteret certifikat på alle sine varer, er øens mest hæderlige guldsmed og al det andet pladder de siger alle sammen. Så er det man får en ubændig lyst til at udføre et lynhurtigt forsvindingsnummer ude i menneskemylderet, for snarest at finde det nærmeste udskænkningssted for at komme til hægterne igen.

Mange af os vikinger kan jo godt være lidt store i "slawet" når vi bliver sluppet løs under de varme himmelstrøg. Da er det man kommer ud for, at bestille et stor øl til en stor dansker. Det skal man passe på med, for mange steder er en stor øl faktisk en 2 liters glasstøvle til en megasize pris, hvilket, udover et pænt indhug i lommepengene, kan afstedkomme flere problemer.

For det første er det en ordentlig krabat at føre til munden og når man endelig rammer og hælder øllet i menneskekloakken, så er det man mangler et håndklæde. For støvleformen får altid glasset til at sparke bagud når man har drukket af det, med et ordentligt plask af øl i hele ansigtet til resultat. Så de tilskuere der først så imponerede til, er nu ved at gå op i limningen af latter, over den idiot der absolut skulle blære sig med det kæmpeglas.

Samtidig når de færreste at få drukket mere end halvdelen af øllet, før det i sommerens næsten 40 graders varme er ved at nærme sig kogepunktet og dermed er ganske udrikkeligt. Altså lader man resten stå, rejser sig og drager videre for at efterlade en god del af lommepengene på cafébordet til udsmidning i nærmeste køkkenvask og føler sig nu virkelig også som noget af en idiot.

Der gøres på Rhodos en stor indsats for at samle nogle flere tusind år gamle væltede søjler og lignende der engang var et eller andet tempelvæsen, sikkert til ære for turisterne og med baggrund i et kæmpe EU-tilskud, men der gøres ikke meget for at vedligeholde resten af øen. Der er kommet turister til i mange år og det ses tydeligt på en stor del af hotellerne. Det er alt sammen så flot når det er nybygget, men efter ganske få år uden nævneværdig vedligeholdelse, får det hvad man på de kanter værdsætter som patina.

Nu kan alle hotellerne jo ikke være bygget i går og de som ikke er det, de ser også ud derefter. Er hotellet bare nogle få år gammelt, så er det en god ting at tage sine forholdsregler. Aldrig forlade sig på, at et gelænder på trappen eller selv bundpladen i en elevator sidder fast. Hvis alle vandhaner virker, toiletafløbet ikke er forstoppet og der samtidig er lys i lampen på altanen, har man næsten vundet i lotteriet. Men tag det som en oplevelse, for det bliver aldrig anderledes.

Det kan se ud som om der evig og altid er et kæmpe opsving i byggeriet. Uanset hvor man glor hen, stritter betonjernene i huskonstruktionerne op mod himlen, som om håndværkerne lige er til frokost og forventes at fortsætte om en time. Det skal man ikke lade sig snyde af. Næsten alle huse ser sådan ud og de strittende jern på taget bliver sjældent brugt til andet end tørreplads for storvasken eller for at holde TV-antennerne på rette plads.

Dette har sin naturlige forklaring, idet grækerne så vidt vides ikke betaler ejendomsskat så længe et hus ikke er færdigbygget og slutanmeldt til kommunen. Derfor ligner det noget ufærdigt noget alt sammen, men har også den fordel, at når en familie bygger sig et hus og måske i næste turistsæson får flået tilpas mange turister, så kommer der penge i kassen til en ny etage. Og sådan kan man blive ved og aldrig blive færdig.

Nu er Rhodos langt mere end bare hovedbyen i nord, og mange glade feriegæster skal partout deltage i ø-turen, også kaldet kvægtransporten øen rundt. Det er den med rejseselskabets bus hvor air-conditions anlægget måske virker hver anden gang. Her besøger man, med en hurtig snakkende guide, en hel masse landeveje samt de ultimative steder for enhver velorienteret charterturist.

Noget uhyre interessant der som regel er inkluderet, er et kulturelt besøg på en gammel keramikfabrik og en ægte vingård langt ude i ødemarken. Det er jo næsten ikke til at leve videre uden at have set, hvor al det skrækkelige keramiksouvenirs der ses i forretningerne kommer fra og hvor det sure sprøjt de kalder rødvin har sin oprindelse. Ganske enkelt steder, der er et "must" når man er på de kanter alligevel og vær sikker på, at guiderne får deres provision, for de ville næppe gøre det frivilligt.

Er der noget man "skal" se på Rhodos, når man besøger øen første gang, er det Lindos. Den hvide by på østkysten med det imponerende Akropolis på toppen. Der er mange måder at komme til Lindos på. Man kan sejle med skib fra Rhodos by, hvilket indebærer en travetur af dimensioner fra vandkanten op til byporten af Lindos, der kan få enhver ulveunge til at knække sammen på halvdistancen. Der er ikke egentlige trapper op, kun en lang, lang stigning der virkelig hiver de små blå søm ud af stængerne. Man kan side det er en smuk vandring op, speciel velegnet for maratonløbere, bjergbestigere og andre vanvittige med trang til selvpineri.

Man kan også køre til byporten, men efter klokken otte om morgenen er det totalt håbløst at finde en parkeringsplads mindre end 2-3 kilometer fra byen. Så er det bedre at leje en scooter, for her kan man parkere på en aflukket scooterplads lige uden for byporten og grine af alle de fæhoveder der skal finde plads til deres firehjulede langt oppe af den enlige bjergvej der fører til byen og som hurtigt bliver fyldt op med biler i den ene side.

Lindos kaldes den hvide by af den simple årsag, at alle huse er malet hvide. Enten er man blevet enige om at male det hele hvidt for år tilbage eller også har der været en fast specielrabat på hvid vægmaling hos den lokale farveladehandler, men flot er det. Og imponerende er det også, når man efter nogle nødvendige pit-stop har kravlet op forbi hundredvis af græske damer og deres 20.000 broderede duge langs vejen op til Akropolis. Ofte bliver mange forfaldne til at stoppe op og hive efter vejret, men når de så bliver overhalet af store grupper af pensionister med stokke og gangstativer der okser der-ud-af som ingenting, er det ligesom om man hurtigt genfinder luften.

Belønningen kommer på toppen af Akropolis. Først skal man naturligvis lige slippe et ret pænt beløb for at komme ind, noget de godt kunne have advaret om før man begyndte opstigningen. Med mindre man er mere snu end de fleste om kommer en søndag, for da plejer det at være gratis at komme ind. Derefter skal forceres et utal af væltede søljer og stenblokke før man kommer helt op på det som kaldes 4. etage.

Her får man ganske enkelt den flotteste udsigt over hele Middelhavet der tænkes kan, og så smuk, at et digitalt farvefoto ikke engang kan gøre det. Her er blåt med stort B, både havet og himlen og i modsætning til mange andre oldtidsfund er der faktisk en hel del bevaret og nænsomt restaureret, så turisten får et godt indtryk af, hvordan det kan have set ud for 2-3.000 år siden. Så der brændes vel dagligt mere film af, end til 20 vagtafløsninger på Amalienborg.

Efter nogen tid på Rhodos, er der mange der bliver godt trætte af øens strande. Enten er de lavet af snavset lavagrus eller af halvstore rullesten og langtfra af en beskaffenhed der minder om reklamerne for Bountyland. Dog er der håb for de som er selvtranportable, for på vejen mellem Rhodos by og Lindos ligger en perlerække af strande så smukke, at Paradisets have ikke kan gøre det meget bedre. De skal bare findes og det gøres bedst ved at holde øje med skiltene langs vejen, for der kommer hele tiden nye skilte med teksten: To the beach.

Starter man fra Rhodos by, er den første strand noget der hedder Falliraki. Ganske lang og meget beskidt. Hele området er fyldt med unge englændere og diskoteker og oprydning hører vist ikke til deres stærkeste side. Men længere sydpå får piben en helt anden lyd.

Når man kommer til en sidevej hvor der også står: Tsambika, så er det med at få svunget transportmidlet mod vandet. For efter en kort snoet vej åbner hele verden sig pludselig med den skønneste havbugt man kan tænke sig. Det fineste sand og den dejligste badestrand. Men naturligvis er der også her slanger i Paradis. Vi er jo på Rhodos og vi er blandt grækere, der langtfra er de dummeste i verden til at score kassen på turisterne.

Spørg først om prisen, før man lægger sit luxuslegeme på en strandseng, for har man først lagt sig, så dukker der lynhurtigt en græker op af det bare ingenting med fremstrakt hånd, der ønsker en stoleleje der kan få en kop kaffe på Hotel Carlton på den franske riviera til at lyde relativ billig. Men et håndklæde i sandet kan jo også gøre det og så kan man samtidig smile til den græske "ågerkarl", der skuler ondt på sådan en næringssorg der ikke vil støtte hans kapitalpension.

På hjemvejen kan man samtidig smutte ad genvejen fra lidt nord for Tsambika og ud til vestkysten, for at se noget at det, man aldrig får et rejseselskab til at vise frem. Gennem små landsbyer hvor livet næsten står stille, med caféer hvor alting kun koster det halve, men de skal jo heller ikke betale afgift til rejseselskabets guider for at komme forbi, og til øens såkaldte forbrændingsanlæg, der med stats- og bankgaranti aldrig kommer blandt de udvalgte udflugtsmål.

I et stort lavtliggende område i en bjergkløft, hælder man ganske enkelt al renovationen fra hele øen oven i hinanden. Det er jo en nem måde at slippe af med dagrenovationen på, bare der findes kløfter nok. Men det kunne jo være, at når sommersæsonen er gået og turisterne taget hjem, at man rydder op ved at sætte man en tændstik til. Så før turisterne kommer igen kan der være brændt så meget, at der er plads til en ny sæsons affald det efterfølgende år. Det ville være en typisk græsk udgave af en forbrændingsanstalt og så sparer man jo også samtidig ulejligheden med at sortere affaldet i bio og ikke-bio.

Fra havnen i Rhodos by, Mandraki, afgår en perlerække af træskibe på alverdens sejlture og flere hurtige færger til naboøerne. Der er rig mulighed for, at nyde en tur med et pragtfuldt gammelt og altid meget velholdt træskib ned langs kysten og gøre badestop flere steder. Så bliver det store hul i klippen vist frem, hvor man hævder at Navarones kanoner stod i noget der kaldes Anthony Quinn's bugt.

Ren turistgas. Hullet i klippen er bare et hul og kun nogle klipper ved det romerske bad ved Kalithea lidt længere sydpå blev anvendt i filmen om Navarones Kanoner, der hvor der kravles op ad klipperne efter strandingen i begyndelsen af filmen, resten er optaget indendørs i studier i England. Men turisterne suger historien til sig i spandevis hvert eneste år.

Men tager man en af færgerne til nogle af de andre øer i nærheden, skal man huske høreværn hjemmefra. De gamle smadderkasser af hydrofoilbåde er sikkert sejldygtige nok, men de larmer værre end et stålværk i fuld produktion. Lykken er ikke altid det som man tror, det kan også være et sted hvor man sidder i timevis i larmen på en elendig skalstol og glor.

Og hvorfor i alverden skal man da også bruge 2 timer til at sejle til Simi for? Alt imens færgerne ligger i havnen og turisterne invaderer Simi by, der i øvrigt er hurtigt overset og lige så interessant som et trinbræt på en lokalbane i vestjylland, vender prisskiltene bagsiden udad på alle restauranterne med priser på det dobbelte af det normale.

Skulle man finde på at blive på øen til næste dag, vil man opdage, at lige så snart fortøjningerne til alle turistbådene er kastet og så snart bådene er daffet få meter til havs igen, vendes skiltene om, og alting koster nu kun det halve.

Uanset hvad man mener om Rhodos, er der altid noget der trækker ved denne ø. Der er en puls overalt, lige fra den udstoppede haj på akvariet på nordspidsen til de stille områder i den oversete sydlige del af øen. Mange er kommet dertil hvert år i en menneskealder og nye kommer til hver sæson.

En af oldtidens 7 vidundere skulle have været Kolossen fra Rhodos, som man stadig ifølge overleveringen hårdnakket hævder, skal have stået med et ben på hver side af indsejlingen, så alle skibene skulle sejle mellem benene på den for at komme i havn. Enten har den været en mere end mega stor statue eller også var skibene på den tid ikke specielt store.

Den skulle være udført af sten beklædt med kobberplader, men af uforklarlige årsager har man aldrig fundet en snus af den, men det er jo heller ikke sikkert, at man har ledt særligt meget. En god skrøne er nok bedre til at lokke turisterne til, frem for en kedelig sandhed. Men turisterne kommer, uanset om Kolossen har været der eller ej for er man først blevet vaccineret med en Rhodosnål, kan det være svært at slippe fri igen.

OOOØØØJJJ mand..... - nu er jeg øm i fingrene!!


God tur!![:D]

den korte version pepples
Jeg er netop hjemvendt fra Rhodos hvor jeg har haft en dejlig ferie med min familie.
Vi var der en uge, og det var rigeligt. der var superskønt, men så meget er der ikke og se.
Det afhænger af om du er ung og vil ud og opleve fest, eller i er en familie. Vi lejede en bil den ene dag og kørte øen rundt langs kysten. dejlig tur, men der er bestemt ikke noget rigtigt at se. Ungerne kedede sig. Man forstår bedre hvorfor de holder siesta, for ellers har de intet og lave.

Selve Rhodos by er hyggelig. Både den gamle og den nye. Vi fik en dags tid til at gå i hver af byerne som ligger lige op ad hinanden.
Du vil opleve at folk på Rhodos er ekstremt gæstfri, og de er vandt til turister. Især fra Norden.

Vi boede i Kalithea, på Sungarden. Et dejligt hotel.
Byen Faliraki er bestemt også en rigtig hyggelig by med masser af butikker, og bestem et byliv. der er mange engelse pubber. Der er gokartbaner osv.
Vi havde den bedste afslutning på ferien ved at besøge resturanten SEPP i Faliraki. Ejeren hedder SAVAS og jeg kan love dig di/i vil få den bedste betjening med hamrende højt humør. Men pas på, han serverer OUZO:-) Lov mig og besøg hans restaurant, og hils fra mig og min familie. Vi lovede at maile til ham, men mailen vil ikke gå igennem.ØV:-)

Men rigtig go ferie:-)

De bedste hilsner Lisbeth

Kan jeg ikke lige lade stå umodsagt Mit navn
I har da ikke set Jer særlig godt for. Easy jet skriver bl.a

Den charmerende middelalderby, den sofistikerede Lindos, den uimodståelige Sommerfugledal, den eksklusive livsstil og de lange gyldne sandstrande er med til at gøre et besøg på øen til en uforglemmelig oplevelse. Rhodos er en middelalderlig og moderne kombination, som imponerer og fascinerer sine besøgende. I Rhodos' hovedstad – der også hedder Rhodos – huser den romantiske gamle middelalderby nogle imponerende historiske bygninger, og den moderne nye bydel byder også på arkæologiske fund. Hvert år vandrer millioner af turister gennem de smalle gader i den gamle bydel for at besøge museerne, kirkerne, borgmurene og for at følge i riddernes fodspor. Sammen med et pulserende natteliv i Faliraki, krystalklart vand og en gæstfri lokalbefolkning, udgør øen et perfekt feriemål!

"Kagegaden" langs waterfronten i Rhodos by, skal man da sætte sig på og spise en af de største og lækreste kager der fås. Gå op midt i byen og se deres National Bank. I tror det er løgn, det i det hele taget er en bank. Besøg bundtmagerne og se deres håndværkskunnen. De fremstiller pelse af skind købt i Glostrup - og så er det ingengang løwn. Flere af dem taler udemærket dansk.

Og sidst men ikke mindst. Snyd ikke Jer selv for en sejltur. Det er guld. Det er ligegyldigt hvor I sejler hen, men sejl.


Hvad man bør se og opleve på Rhodos
Mere end 600.000 grækere og udlændinge besøger Sommerfugledalen for at beundre den unikke "naturforestilling"! Sommerfuglene samler sig i tusindvis fra juli til september i deres søgen efter et køligt og fugtigt sted.

Lindos er en lille by med en landlig atmosfære, men den er meget køn og på mange måder interessant. Besøg Acropolis i Lindos, som er et af de vigtigste og mest imponerende arkæologiske steder på øen.

Rhodos har et fantastisk krystalklart vand, gyldne strande, solskinsdage og uforglemmelige strandoplevelser! Stranden ved Mediterranean Hotel i Rhodos by er en af de bedste på øen. Det er måske ikke optimalt at svømme i Ixia, men til gengæld er surf-forholdene fantastiske – her finder du enorme bølger, som kan få blodtrykket op! Og det ligger kun 7 km fra Rhodos. Kallithea-bugten er velkendt for sine "trendy svømmere"! Områdets elite vælger denne strand til at nyde sommeren.

Faliraki er på den anden side et summende centrum for natteliv, og her danser unge mennesker fra hele verden hele natten – og hele ferien væk. Strandlivet er nærmest en heldagsfest!