Fjern babyen

Fjern babyen Ikke lyst
Jeg er 26år og har en masse veninder, der har fået en baby her i 2006. Som en sød og interesseret veninde kommer jeg selvfølgelig forbi for at ønske tillykke med det nye kapitel de nu går ind i, i deres liv.

Men hver gang jeg gør det, så sker der altid det, at barnet bliver presset ned i mine arme, selvom jeg står og siger " Jeg har ikke lyst til at holde barnet"

"Jo du har, du tør bare ikke sige det!"

Hvorfor tror alle nybagte mødre man har en skjulte klokke der bimler løs efter at holde sådan en skrigende unge? Jeg er ikke klar til at få børn og jeg er slet ikke klar til andres børn.

Jeg vil bare være glad på jeres vegne, hvorfor skal I presse mig til at hade det endnu mere?

Jeg har snart kun 2 veninder tilbage fordi de gad og lytte til mine følelser! Ærgeligt at et nyt liv skal ødelægge et venskab.

synd for dig... icarus
og babyen...er ikke nogen behagelig oplevelse for nogen af jer.

det skræmmer bare dig endnu mere fra at få børn og babyen vil også kunne mærke du ikke bryder dig om at holde den.

kan kun sige dine veninder må være dumme i hovedet hvis de ikke kan acceptere dig som du er.

jeg har aldrig presset nogle til at holde min datter, folk skal nærmest tigge og be for at holde hende ;)

ej måske ikke, men folk skal da selv have lyst, er jo ikke alle der ønsker de små størelser.

jeg var heller ikke selv god til spædbørn inden jeg selv fik, så længe barnet var under ½ år var det lille bitte og skrøbeligt og jeg ved ikke hvad der ikke var af undskyldninger.

men bare rolig det skal nok komme engang, hvis dine veninder ikke skræmmer livet af dig inden

Eftertanke wiolla
Når jeg læser dit indlæg, så syntes jeg det "skriger" af manglende evne til indlevelse, og tænker om det ikke er veninderne der dropper dig, når du ikke er i stand til at dele deres glæde over det største der er hændt dem i deres liv. Jeg syntes da det er OK at du ikke har lyst til selv at få børn, og hvis ikke din indstilling ændrer sig drastisk så håber jeg for dine æg at de aldrig måtte blive befrugtet.
Syntes det er fejt af dig at give andre skyld for din manglende interesse og indlevelsesevne.

hmmmm mig?? icarus
hvorfor skriver du til mig??

og nej du kan ikke tvinge andre til at holde dine børn!!!
bare fordi du selv er glad for dem...

hun har da lov til at glæde sig på deres vejne uden selv at skulle bære har hun ikke??

Lige omvendt rimtursen
Jeg har tit oplevet det omvendte. Fordi vi har valgt ikke at få børn, så tror nogle af mine veninder at jeg hader børn og fortæller mig at uha, de skal så sandelig nok lade være med at bede mig om at holde babyen. Hvad er det for noget pjat? Jeg elsker børn og synes det er lækkert at holde sådan en lille en.

Det irriterer mig grænseløst at folk nogle gange nok skal bestemme for en hvad man mener og synes, istedet for bare at acceptere hvad de får af vide.
Bliv ved med at sige fra. Selvom småbørnsmødre kan være helt utålelige*, så er en veninde stadigvæk en person, der respekterer dig og dine følelser.

*Jeg kan godt forstå dem, det at få et barn er jo kæmpestort, så det er naturligt at 99% af alle samtaler drejer sig om det lille vidunder. Det er dog nogle gange en smule anstrengende når man måske selv har store, alvorlige nyheder, der bliver fejet af bordet til fordel for om man nu skal bruge pampers bleer eller ej.

Der findes kvinder som ikke er baby-tossede mor Karen
og som ikke kikker i barnevogne eller falder i svime hver gang de ser et spædbarn, eller er syge efter at holde en baby i armene. Jeg hører selv til den kategori.
Dermed ikke sagt at jeg ikke kan li' børn - jeg bryder mig bare ikke om at komme tæt på fremmede børn.
Jeg er mor til 4 og mormor til 8 og jeg elsker dem alle og nusser og kæler hellere end gerne.
Jeg vil bare ikke påtvinges at skulle pusse-nusse andres afkom.

Ganske simpelt og jeg tror ikke det er så usædvanligt endda. Jeg tror bare at mange kvinder lader-som-om for ikke at virke "unormale". At være kvinde betyder jo ikke nødvendigvis at man mister forstanden i samme øjeblik man ser en baby.

Manglende indlevelse????? Ikke Lyst
Øh.... hvorhenne siger jeg noget om at jeg ikke vil have børn!

Jeg skriver jo netop, jeg er IKKE KLAR til børn endnu! Jeg kan godt lide små børn, der stavre rundt i deres små sommershorts, smiler er glade, bøvser og græder når bamsen eller mor er væk.

Jeg er også glade for at mine veninder har nået det punkt i deres liv, hvor de har givet liv til sådan et lille væsen!

Jeg har det bare desværre sådan, at jeg bliver sgu lidt bange, når jeg få sådan et minivæsen i mine arme! Og de kan mærke det, og de tuder i vilde sky fordi de kan mærke jeg er bange!
Hvorfor så tvinge mig til at være mere bange!
Jeg er bare IKKE KLAR! Det er ikke mit tidspunkt der er kommet! Må jeg få pokker da ikke bare få lov til at kigge ind over kanten af vuggen til det lille nuttet fjæs!

Jeg har ikke fravalgt mine veninder, jeg vil stadig gerne besøg dem, grille med dem mens de ammer! Men mange af mine veninder ser åbenbart mine arme som en aflastning, og det kan de ikke forstå jeg siger over fra. Derfra synes de ikke jeg lige skal cykle forbi til kaffe og kage!

Mens få af mine veninder forstår! Og de nyder sgu at jeg laver maden og lige snupper vasketøjet og skraldespanden, mens de nyder at have deres baby i egne arme!

Tak.... Ikke Lyst
for dit svar!

Det var det jeg havde brug for at hører!

Jeg kan ikke forstå, hannah1
at dét at holde et barn, presser dig til at hade børn endnu mere?

Hvorfor hader du i det hele taget børn? Èt er ikke selv at ville have børn. Men direkte had mod børn, er det ikke sygt?

Nu er verden jo sådan skruet sammen, at man når man bliver omkring voksen finder ud af, at verden ikke kun er til for at dække ens egne egoistiske behov. Men det stadie er du måske ikke kommet over?

Mit råd: Lad være med at omgåes de mennesker, der har børn. På et eller andet tidspunkt vil der opstå en konflikt, tror jeg.
Hej

Nej, men nu er der jo forskel hannah1
på ikke at have lyst til noget, og så decideret hade noget.

Hej

Hade eller.....? Ikke Lyst
Nu skriver jeg ikke på noget tidspunkt, at jeg hader børn! tværimod.....

Jeg skriver, jeg hader oplevelsen af at blive presset til noget, jeg føler jeg ikke er klar til at håndtere! Og selvom jeg siger fra, så bliver jeg ikke hørt, hvilket gør oplevelsen endnu mere trist!

Du må gerne presse mig til at spring ud i faldskærm eller noget andet mærkeligt! Fordi der er det kun mig, det går ud over!

Men her bliver jeg presset til noget jeg endnu er usikker på! Og jeg føler at jeg skader barnet, når jeg ikke er klar og det er sgu da synd for barnet, at vi skal kom dårligt fra start!

Jeg besøgte en af mine veninder den anden dag! Hendes pige Maya lå på gulvet mens jeg lavet mad! Hun græd mens mor gik på toilet! Der har jeg ingen problem med at sætte mig ned og underholde/opleve hende!

Jeg er bare ikke klar til noget så skrøbeligt og følsomt i mine arme! Det første der putter sig i mine arme, det bliver mit eget barn! Hvorfor er det så svært at forstå og hvordan gør det mig til en følelseskold og hadefuld person!

Åh ak og ve Dragonkiss
Jeg synes heller ikke andres børn er specielt nuttede, har heller ikke lyst til at se fødslen på Dvd. "se der kommer moderkagen... vidste du at den er en delikatesse i asien".. Nej, jeg har ikke lyst til at se mine veninders mishandlede sprœngte vagina på lysbilleder, og jeg synes det er ulækkert at se på mine veninders bryster når der hænger et barn på. det gælder i og for sig alle ammende, malk dig og kom det på sutteflaske, det er altså ikke alle som synes det er charmerende at se dine bryster midt i lattèn på cafèen.

Jeg vil da gerne selv have børn på et tiddpunkt, bare ikke lige nu og som du synes jeg ikke mødre gør det specielt attraktivt.

hannah Aricana
Prøv da at fokuserer på det, der er relevant. En flok mødre tvinger en veninde tilat holde deres baby, selvom hun siger hun ikke har lyst.
for mig at se, er det den mest morbide opførsel, der beskrives her!

Hvis man ikke er særlig tryg ved at holde andre folks babyer, så er det skisme da klart, man bryder sig mindre og mindre om det!
Jeg har heller aldrig brudt mig om at holde andres babyer - har faktisk også hadet at holde dem (har ikke hadet babyerne!) - har følt mig fuldstændig akavet og ikke følt jeg kunne bevæge mig, fordi jeg ikke havde styr på situationen - men da jeg fik min dreng, var det helt væk.

Nej - det er sq noget bizart noget, at komme sit barn i armene på folk, der siger de ikke vil - jeg ville da aldrig gve mit barn til en, der ikke ville holde det - mest for mit barns skyld *G*
(kun til min lillebror - han skal vel lære det?? :$ )

jo jo der
Ja - jeg kan sagtens følge dig. Har heller aldrig selv været glad for børn, men samtidig, hvis du virkelig oprigtig holder af dine veninder så må du da også have glæde i at være en del af deres liv og deres børns liv??

Har jeg også...... Ikke Lyst
men hvorfor kan jeg ikke del glæde og indsigt uden at skal holde barnet i mine arme ?

Hvorfor kan barnet sidde og amme ved deres mor, mens jeg laver mad til min veninde!

Hvorfor kan barnet ikke ligge på et tæppe på gulvet, hvor jeg kan sidde med en rangle og lege med !

Skal indsigt og glæde være lig med at man skal holde dem i armene ?

Veninder? mybunny
Kære dig!

Jeg syntes at det er virkelig synd for dig at du skal presses til at holde deres børn, jeg kan godt forstå dig, og jeg syntes at du skal droppe dine så kaldte venner, for hvis de ikke acceptere dine føleleser, så er de ikke venner.

Hilsen Mybunny

det samme likeweise
hej..
jeg er heller ikke særlig tossede med børn, men det skyldes nok at hele min teenagealder handlede om børn, og mine svigerforældre har et plejebarn jeg ikke kan tålr.
engang følte jeg mig selv klar til børn , men bestemt ikke mere, ikke nu, og dermed får folk også den fornemmelse af at jeg girekte hader dem. jeg bider bare ikke bruge flere timer på ride ride ranke, eller sidde med andres børn, for hvad er det for mig, gpdt for dem, men det er ikke mit barn.
jeg kan ikke forstå hvorfot dine veninder ikke acceptere dette, det burde de hvis de var sande veninder. jeg acceptere fuldtud dit valg og det burde dine veninder også, uden at gøre dig til et barnehader

Kan godt forstå dig Hitokiri
Hey jeg kan godt følge dig i det med børn, jeg bryder mig ikke om dem og vil ikke ha nogen selv. Folk med børn siger mig intet, min søster fik en unge i sommers (2007)og den siger mig INTET. Det fatter folk bare ikke...
Så jeg kan godt forstå du syntes det er træls at dine veninder presser dig til at holde deres yngel når du ikke har lyst.
jeg har ikke holdt min søsters unge det sagde jeg helt klart at det vil jeg ikke for hun siger mig ikke en meter.

Uha hvor folk går op i limningen når man kommer med sådan en melding, men er det da ikke et frit land vi lever i? Må man ikke være ærlig og sige at folks unger ikke har ens interesse? Nej det må man jo faktisk ikke for så er man både syg i hovedet og jeg ved ikke hva folk kommer med

Jeg syntes at folk der er tosset med børn og vil ha dem for at kunne vise dem frem som et trofæ er syge i hovedet ikke mig.

Nå ikke mere galde kan kun sige du har min fulde forståelse for dit problem

Voksede du fra din veninde? skriveren
Jeg er journalist og er i gang med en artikel om veninder, der er vokset fra hinanden, og jeg leder efter nogle piger, som har lyst til at fortælle deres historie anonymt.
Som opfølgning til denne diskussion, tænkte jeg, om nogle af jer måske har oplevet at vokse fra en veninde, fordi hun fik et barn? At hun ikke længere havde forståelse for din livsstil uden barn? Eller måske omvendt? At du efter, du fik et barn, oplevde at din veninde ikke længere forstod din hverdag?
Har du lyst til at fortælle din historie? Artiklen er til magasinet Cosmopolitan og er helt anonym.
Så mail endelig til mig på
artikler2009@hotmail.com, så kan jeg fortælle mere om artiklen.
Håber at høre fra jer!
Mange hilsner fra Skriveren