Flertal for aktiv dødshjælp???

Flertal for aktiv dødshjælp??? Anonym Q
I dagens nyheder på tv2 kan man læse at flertallet af danskere er FOR aktiv dødshjælp:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-4623468.html

Men etisk råd er imod, og derfor bliver det ikke til noget. Jeg spørger bare: Hvor bliver demokratiet af? Er det ikke op til OS, reglerne går ud over at bestemme det, eller skal vi tillade at der er 17 mennesker der bestemmer over resten af os snart 5,5 mio.???

De argumenterer at man ikke ved hvad det vil sige at være alvorligt syg før det sker, og derfor er det meget nemt at være for aktiv dødshjælp. Så vil jeg mene at der er noget, de har misforstået. Det er kun aktiv dødshjælp, hvis man selv beder om det?!? Det er da ikke noget, der skal presses ned over hovedet på dem, der ikke har lyst! De må da kunne komme med bedre argumenter end det.

Det er ikke aktiv dødshjælp, der er flertal for. Det er MULIGHEDEN for at bestemme over sit eget liv -og død!

var det dig moster grethe
der valgte at få livet? Nej vel; det var ikke engang din mor. Hun valgte at ville være gravid og at ville føde; men livet FIK du! Døden FÅR du også en dag.
Liv og død er ikke noget man tager, heller ikke efter demokratiske afstemninger.

Ja men Anonym Q
vi har ret til at få en abort, hvilket groft set er at slå en anden ihjel.

Men vores eget liv har vi ikke råderet over? Jeg kan ikke se at de 2 ting passer sammen. Enten eller!

Klart, men Anonym
Helt klart, at meningsmålinger ikke er 100% repræsentativt for befolkningen.

Jeg synes bare det er påfaldende at det stort set er totalt modsatte næsten 100% for i befolkningen (som givet nok er en del lavere, men jeg tror næppe at den er nede på 0 ligesom i det etiske råd!)

Og igen. Det er ikke påtvunget dødshjælp vi taler om her. Det er ikke lægerne der "bare" beslutter at nu har fru Hansen ligget for længe i koma. Det er til terminale lidelser, hvor folk går længe i store smerter uden udsigt til at blive rask. Så er det netop at muligheden for selv at sætte en stopper for lidelserne netop kan bringe håb i en ellers håbløs situation.

Og det er selvfølgelig ikke noget man bare skal beslutte sig for fra den ene dag til den anden. Det er en beslutning der skal træffes i samråd med ens læge(r) og pårørende og efter samtaler med psykiater, så man kan få skilt fårene fra bukkene og ikke tilbyder det i unødige tilfælde.

Og hvad speciallæge-mangelen angår. Så kunne det være vi skulle uddanne dem, der rent faktisk har lyst til at arbejde her i landet i stedet for alle de svenskere der bare flytter hjem igen efter endt uddannelse. Men det er en helt anden tråd...