Flytte sammen eller ej?

Flytte sammen eller ej? Mll
Hej

Jeg er i den situation at jeg overvejer at flytte sammen med kæresten... hun er på mange måder en sød pige og vi har det ofte godt sammen.

Men... Sexlivet volder problemer.

hun har ikke det samme behov som mig (bryder sig slet ikke om ordet behov), og det gør mig usikker.

Mit behov er måske noget der ligner 4-5 gange om ugen, og hendes er måske max en gang... når hun har det godt og ikke lider af problemer med underlivet (hun har haft forskellige problemer med udflåd, kløe, svie i skiftende perioder).

Pt har vi ikke haft sex i ca 1½ måned, og før det gik det også lidt langsomt med det... hvor jeg har det sådan at hvis vi ikke har set hinanden i 1 uge (hun bor i en anden by), så har jeg mest lyst til at kaste mig over hende når vi ses!

Det føles meget ulige, og for mig er sex en vigtig del af forholdet, og noget der binder os sammen... det er vigtigt at snakke om, prøve nyt, og være vild med det.

Jeg er utroligt usikker... for lige i begyndelsen (ca det første ½ år) gik det ret godt med det, men i stedet for at blive mere og mere fortroligt og dejligt, er det blevet mere og mere ulige.

Hvad skal jeg gøre? jeg troede at det at jeg har sagt at jeg ville flytte ind hos hende ville "åbne op" for hende, men nu har vi lige haft en længere samtale, og hun sagde nærmest at hun synes at jeg skulle acceptere forskelle og være opmærksm på at kvinder ofte havde lidt mindre behov end mænd - og at hun følte sig presset.

Jeg synes det er lidt surt... det der betyder rigtig meget for mig og mine følelser er pludselig blevet det helt store problem i forholdet.... og jeg synes jo bare det skulle være super dejligt! Det er næsten svært for mig at sætte sig ind i hendes tanker.... for mine tanker er fyldt af fantasier om alt det dejlige vi kunne gøre... og så bliver jeg istedet mut når det hele går anderledes.

Skal jeg satse på at det bliver bedre... at det er engagementet og trygheden ved at flytte og vise hende den tillid der skal hjælpe på det? Eller skal jeg komme til den erkendelse at det bare ikke dur... at jeg må acceptere at min lyst altid vil være underlagt hvad hun har lyst til/brug for.

Forholdet bliver også lidt ulige da jeg føler at jeg beder om noget (næsten trygler) om noget der et eller andet sted burde være en fælles glæde?

Jeg ved det ikke... og er meget forvirret... for hun betyder jo meget for mig - vi kn hygge os osv... men det her påvirker også mit humør på andre områder. SAmtidigt føler jeg mig som en dum skid til tider... fordi jeg lader det fylde så meget.

Hvad skal jeg forvente? bliver det bedre eller hvad?

Mvh M

Lad være Quinden
Det bliver ikke bedre med tiden.

Jeg har selv været som din kæreste, og det er dræbende for forholdet.

Selvfølgelig kan der være forskel i behovet, men en så markant forskel holder ikke.

Jeg vidste godt hvad der var galt. Han tændte mig simpelthen ikke, og tilfredsstillede mig kun alt for sjældent. Uanset hvor meget jeg selv havde kæmpet for at finde de rette stillinger, og lært ham hvordan han skulle nusse om mig, så blev det aldrig helt godt. Og når vi talte om det, blev det bare værre og værre, og til sidst gad jeg ikke engang nævne det mere, for måske gik det over. Men det fratog mig bestemt lysten, og der gik lang tid i mellem. Overhovedet ikke tilfredsstillende for nogen af os.

Jeg endte med at gøre det forbi med min kæreste. Heller et sexløst singleliv, end et sexløst samliv.

Jeg ved ikke laddyladdy
om I skal flytte sammen, men det tyder da på at I er rigtig glade for hinanden, så føler I for det så gør det. Det emd sex...jeg tror du skal til at tænke lidt mindre på det. Det kan godt være at du synes det er dejligt osv, men hun har måske brug for at mærke at det er ok at holde en lille pause eller bare have lidt sex. Hvis man har haft problemer med underlivet, så er man meget ømtålelig overfor det område kunne jeg forestille mig og så har man bare brug for lidt fred. Jeg siger det fordi en veninde jeg havde, "led af det samme". Hun havde haft en masse med underlivet og fik mindre og mindre lyst til sex, da hun ubevidst følte sig presset af kæresten (selvom det ikke var hans mening) og egentlig bare havde brug for hvile. Jeg ved I gør det i den bedste mening, men kvinder kan tit komme til at føle sg pressede til sex fordi mænd kan hele tiden. Min veninde kom først over det, da hun fandt en anden kæreste der gav hende plads. Men nu er hun også ovre det :-D
Jeg kan læse at du er rigtig vild med pigen og jeg tror der vil komme noget godt ud af det, hvis du tvinger dig selv til ikke at tænke på sex periode. Det var groft ridset op, men håber du forstår hvad jeg mener :-) Held og lykke med det, det skal nok blive godt :-)

hvad forventer du? lady leif
der er trods alt andet i livet end selve den sexuelle del. det er rigtigt, du må vælge, men du kan ikke forvente at hun spreder benene hver dag, det er der sgu ingen andre der gør og hvad får du egentligt ud af det?
Bare det at holde i hånd, det at ligge tæt, at være i hinandens nærhed er vigtige end selve samlejet. Du får alligevel ikke en pige der resten af livet kun tænker på sex. og det vil du heller ikke gøre.
skub dine fustrationer til side, styr dine behov.
hvis de er for stoer må du bruge klør fem, hjælp til selvhjælp. nydelsen når du endelig er sammen med din kæreste, vil være så meget større-

Tænk på dig selv. mybunny
Hey..

Jeg kender det godt, min eks-kæreste syntes også at jeg ville have sex med ham hele tiden..
Jeg syntes at du skal vente med at flytte sammen med hende, for når man føler at sex er en vigtig del af ens forhold, så skal man heller ikke være sammen med en der ikke sys dete r særlig vigtigt, men det er vigtigt at du spørger din kæreste om det er fordi at hun ikke har lyst eller hvad det er..
Du skal bare vide at hvis du ikke får dine lyster opfyldt, så er der større chance for at du er hende utro, om du tror det eller ej, så er risikoen større... for jeg er sikker på at tanken allerede har været i dit hovede... Den var i hvertfald i mit, da jeg ikke fik mine behøv dækket...
Håber du kan bruge det jeg har skrevet..

Hilsen Mybunny

mænd er fra mars og kvinder er fra venus hope2006
Som de kloge hoveder siger er kvinder og mænd helt forskellige og de kommer fra hver sin planet. Men jeg må sige, efter at have læst dit indlæg, at jej ikke forstår din kæreste. Kvinder er meget følsomme, og hvis de føler sig sikre og elsket, så vil største delen nyde at vise det gennem sex.