Fodbold er vold og druk

Fodbold er vold og druk Sigfred Jensen
Jeg vil bede den opmærksomme læser gå ind på www.bt.dk og læse en afstemning, hvoraf det fremgår, at 78% svarer, at fodboldklubberne bør betale for politi-opbudet.

Det manglede bare. Fodbold er en magnet for voldspersoner og drankere, og for spillernes vedkommende, stofmisbrug og doping.

Vi så hvordan EPO-de-france (Touren) dokumenterede, at sport er = misbrugsproblemer.

Men skal vi slet og ret forbyde fodbold, for at komme vold og misbrugsproblemer til livs?

Er det korrekt at antage, at sport - med dertil hørende misbrugsproblemer virker negativt på børn?

Jeg er spændt på svarene. Nu har jeg sagt min mening i denne sag.

Enig - og uenig.... hr.bajer
Jeg synes du tager to ting op i dit indlæg - et: fodboldvold og betaling for politiets arbejde i forbindelse med dette - og to: sport=misbrug... og jeg vil gerne svare på begge dele....

Ja, jeg er helt enig med dig og andre i at klubberne bør/skal betale en del/det hele for politiets arbejde i forbindelse med kampe. Det er dog desværre her som med så meget andet at de få ødelægger billedet i fht de mange...med 100 anholdte var det måske 200 der samlet var involveret i balladen efter FCK-BIF - det svarer altså kun til 1/2% af alle de tilskuere der var inde og se kampen...
For at lave en lille sammenligning vil det svare til at to personer laver ballade i forbindelse med en håndboldkamp med 400 tilskuere - men det medfører vel ikke at skal forbyde håndbold...
Jeg mener det kræver mere justits fra klubberne og evt mere videoovervågning på og udenfor stadions så de folk der laver balladen kan identificeres og forbydes adgang til alle stadions...men vil de slås så står de jo bare udenfor og venter...

At sige at sport=misbrugsproblemer synes jeg er at skyde gråspurve med kanoner...og at forbyde enkelte sportsgrene for at undgå et misbrug vil ikke hjælpe på misbrugsproblemer for ingen tvivl om at det er udbredt i mange sportsgrene i den professionelle verden - især i de sportsgrene hvor pengene er store...og hvor skal man starte og hvor skal man så slutte - skal man forbyde al sport??? - eller bare den professionelle sport - nej vel...
Om det virker negativt på børn? Jeg håber da det virker "negativt" på børn - forstået på den måde at de opfatter et misbrug som noget negativt og aldrig selv kan finde på at ryge i et misbrug i forbindelse med deres sport...men jeg tror/håber da slet ikke problemet findes i fht børn og sport...og i breddeidrætten generelt...men jeg er måske naiv...

Mage til generaliserende ævl Svend35
Skal man lede længe efter. Skulle man tro på det pladder du her skriver, skulle alle fodboldspillere være pille- og dopingmisbrugere og tilskuerne nogle drukfældige fyldebøtter.

Det er kun et absolut fåtal at professionelle fodboldspillere, der har fået en dom for doping, og sådanne idioter vil man kunne finde i alle sportsgrene. Dermed ikke sagt at der ikke skal være fokus på det og ethvert tilløb til systematisk misbrug skal naturligvis bekæmpes med hård hånd.

Ligeledes er det møgirriterende at nogle stupide voldspsykopater skal bruge fodbolden som et figenblad for at mødes og slå på tæven og terrorisere byen, men det er kun nogle ganske ganske få, som ikke er en pind interesseret i fodbold, men kun i at lave ballade.

Langt de fleste, der går til fodbold, er fredelige familier med deres børn, som går på stadion for at få en god oplevelse - hvorfor skal de slåes i hartkorn med bøllerne?

Fodbolden er med til at sikre at hundredetusindevis af børn og unge får en masse motion og socialt samvær. Ligeledes har fodbolden en forebyggende effekt i forhold til at nogle unge kommer ud i kriminalitet eller bliver overvægtige. Hvorfor skal alle disse gode ting ødelægges p.g.a. dit blinde had til sport?

At snakke om at forbyde fodbold er, i særklasse, det mest tåbelige forslag jeg til dato har hørt. Vil du så også forbyde børn at gå til spejder, fordi der har været nogle sager med pædofile spejderledere? Vil du forbyde børn at melde sig ind i en cykelklub fordi der skal dopingmisbrug i Tour de France? Vil du forbyde folk at komme i fitness-centre fordi nogle tumper tager steroider?