For intelligent til skolen?

For intelligent til skolen? Doktor Kløpind
Hej.

Jeg er lige komemt hjem efter en forlænget fredagsbar på arbejdet. Vi sad og snakkede om, at vi alle kender folk, som nærmest virker "for intelligente for skolesystemet".

Af 11 mennesker var der ikke én, som var uenig i, at nogle af de mest intelligente personer fra vores omgangskreds, slet ikke passede ind i skolesystemet.

Hele diskussionen startede med, at vores piccolo skråsikkert erklærede, at han "gider ikke uddannelse, sålænge systemet fejrer middelmådigheden" (eller noget i den stil). Det skal lige siges, at vi tilbyder ham at fortsætte hos os til elevløn, mens han tager en relevant uddannelse, hvis han har lyst.

Selvom jeg er uenig i konklussionen, at han ikke skal nedlade sig til uddannelse, så er jeg desværre enig i mange af hans anklagepunkter.

Jeg anser mig selv som rimelig intelligent, men ikke på mensa-niveau. Jeg har taget en test på nettet, som jeg klarede pænt. Men det har mange andre danskere nok også.

Vores piccolos historie har sat en masse tanker i gang hos mig - måske hjalp fredagsbarens udvalg også på debatten ;)

Det viser sig i aftes, at alle på min arbejdsplads kender mennesker, som vi anser som særdeles intelligente, som slet ikke er gearede til uddannelse og arbejde.

Måske kompenserer deres høje intelligens for andre karaktertræk, som gør at de ikek bliver opdaget i tide. Måske er der nogle behov ved høj intelligens, som skolen ikke dækker. Der var mange andre gode argumenter på bordet i aften.

Jeg synes, det er helt forkert, hvis vi svigter mange specielt begavede elever i et system, som ikke kan rumme dem. Jeg er virkelig rørt over emnet. Det er forkert både moralsk og praktisk, hvis der er noget om det.

Hvad siger du, kære læser, til alt dette?

Nå ja: god weekend :)

jeg er enig observation
og jeg synes det er under al kritik at vi ikke har oprettet skoler for folk som har en større potentiale end folkeskolen kan dække.
Ligesom vi har oprettet special undervisning for de bogligt svage, bør der også være tilbud til de som er mere intelligente. F.eks kunne man få folk fra universitetet ud og undervise et par gange i ugen.

Men det er vel typisk dansk jantelov, "du skal ikke tro du er smartere end mig", agtig.
Men der er jo altså bare nogle folk som ER smarter, men det vil de fleste danskere bare ikke indse, lad os alle være jævntligegyldige.

Var det ikke Einstein som sagde;
A mind is a terrible thing to waste.

ja, og observation
det kommer vel også an på hvad man måler. En iq bør man ikke kunne træne til, men det kan man f.eks. med mensas test, man kan forbedre sine resultater, selvom folks intelligens forbliver den samme, gennem det meste af livet. Det hænger ikke rigtigt sammen.
Problemet med IQ test er bla. de måler det der er oppe i tiden. Men det giver vel som sådan ikke et reelt billede af personens IQ, andet end inden for det specifikke område.

Ja, skole-/uddannelsessystemet Ingolf-listetyv
tilpasser tingene efter laveste fællesnævner. Det ses tydeligt på det lave niveau der kommer ud af folkeskolen i disse år. For bare 10 år siden var niveauet en del højere. -Det er en skam og jeg forstår egentligt godt at mange ikke kan tage folkeskolen seriøst.

Det er som om at de dårligste elever ikke må dumpe og tabes... men resultatet bliver at de dygtigste elever bliver "tabt" i stedet. Niveauet burde hæves igen, og så må de dårlige elever bare dumpe, hvis de ikke er dygtige nok!

Der er mindst én Ingolf-listetyv
skole til de intiligente. Optagelseskravet er en IQ på 130 (vist nok) eller der over.

Men der burde være flere skoler af den slags.

Imponerende ! anon
Sådan en "for klog til skolen" type er bare for dum. Hvorfor skal skolen sørge for at han ikke keder sig ?

Skolen skal vel give ham dem viden han skal bruge. Og hvis han vil tage mod det også glæden ved viden og motivation for at komme videre.

Og hvis han virkelig er så klog kan han vel underholde sig selv mens dummernikkerne laver lektier. Han sociale IQ er alligevel på nulpunktet efter hans udtalelser at dømme.

Og hans nedladende jargon skal nok bringe ham langt inden for det der virkelig interesserer ham. Husk på der er altid en der er klogere end dig selv om du måske ikke har mødt ham endnu.

typisk dansk observation
jantelovssvar. Selvfølgelig er der altid en der er klogere, på et eller andet område. Men skal vi så finde vedkommende i konriget DK og til ham (elelr hende) og kun ham alt den undervisning som landet kan mønstre?
Resten de må så bare sejle i egen sø?

Der findes mange grader af intelligens, og derudover har de deres styrker mange forskellige områder. Når man siger folk har en IQ på f.eks 150 er det egentlig taget noget ubrugeligt pjat, men det er nu engang det man måler efter idag, og indtil den dag hvor de virkeligt intelligente mennekser "slår" igennem er det formodentlig det vi måler efter.
Engang var det katekismus, 13 skalaen, og nu IQ man forsøger at definere folk efter, men de er alle lige ubrugelige.
MEN du kan måle om de har nogle evner som der kan udbygges eller forstærkes, og det er der sgu da ikke noget galt i. Det er da værre hvis deres evner bliver spildt.

Janteloven ? *LOL* anon
Du har da vist ikke læst den har du ?
Hvad jantelov er der ved at sige, at man skal tage ansvar for sit eget liv ?
Hvis manden virkelig er et geni, skal han såmænd bare skubbes lidt i gang og så se at komme videre.

Du tror vel ikke, at det er muligt at finde gode lærere i folkeskolen eller privatskolerne på alle områder? Så de "virkelig kloge" kan fremmes på lige deres geniale felt. Disse dygtige mennesker er forskere eller professorer eller er taget andetsteds hen hvor de finder mage.

Bare fordi en elev siger han keder sig skal der sgu da ikke stables alt muligt specielt på benene. Hvis han fravælger den sociale udvikling må han sgu da selv få fingeren ud.

nope observation
det er jantelov at have ondt i røven over nogen har nogle bedre vilkår end en selv, det være sig økonomisk, eller mentalt, osv.

Du kan ikke forvente børn selv skal tage initiativ til at blive klogere, hvor går man lige hen for at blive klogere?

Derudover ved mange af dem ikke de er mere intelligente, de ved de er "anderledes" men ikke at de nødvendigvis er mere intelligente, det er jo ikke normalt noget man render rundt og siger til folk, ligesom man ikke render rundt og siger til smukke mennesker de er smukke.

Derudover føler intelligente mennesker sig ofte andreledes og til tider endda alene, og det er ikke nødvendigvis noget positivt, eller noget som ligefrem fordrer en videre udvikling, og vi ved alle hvor svært det kan være at være anderledes i den danske folkeskole. Det er ikke videre motiverende.

Nej, det er formodentlig ikke muligt at finde folk til at undervise på alle områder, inden for skole regi, derfor er det en god ide med specialskoler, for de intelligente børn. Der kan du samle dem, og du kan sikre underviserne er kvalificerede.

Og med den sidste bemærkning simplificere du bare tingene. Vi taler naturligvis ikke om de elever som bare keder sig. Vi taler om de folk som har et potentiale, inden for visse områder. De skal dyrkes og ikke bare ignoreres.

Hvem af os har misforstået ? anon
>>Hele diskussionen startede med, at vores piccolo skråsikkert erklærede, at han "gider ikke uddannelse, sålænge systemet fejrer middelmådigheden" (eller noget i den stil). Det skal lige siges, at vi tilbyder ham at fortsætte hos os til elevløn, mens han tager en relevant uddannelse, hvis han har lyst.<<

Hvis du vil kommentere så husk lige hvad det er vi snakker om :-)